print logo
Byens netværk

Byens Podcast: Året der gik i byggebranchen 2018

Udgivet d. 11. januar 2019



Byens Podcast er aktuel med den uomgængelige nytårsudsendelse: Året der gik i byggebranchen. Podcasten er optaget direkte på Byens Netværks Nytårskur den 4. januar i PLADEVÆRKSTEDET og lavet i samarbejde med Byggeriets Pressebureau. 

Lyt til podcasten her eller via din foretrukne podcast app ved at søge på 'Byens Podcast'. ​

På billedet ses (fra venstre) Maria Beyer Skydt, forretningsudviklingsdirektør i Lendager Group, der deler sine tanker om det nye år med journalist Andreas Brøns Riise fra Byggeriets Pressebureau i vores pop-up-studie i Pladeværkstedet. 


Podcast fra årets nytårskur: Året der gik i byggebranchen og et kig ind i krystalkuglen for 2019
Episode info: Fusioner, konsolideringer, opsving med for- og bagsider, ghettopakke og kvadratmeterpriser på uholdbar himmelflugt. Det er nogle af nøgleordene i denne podcast, hvor repræsentanter fra hele byggeriets værdikæde med afsæt i 2018 ser frem mod 2019. Vores spørgsmål lyder: Hvad kendetegnede året, der gik, og hvad kommer 2019 til at byde på.

Svarene kommer rundt i alle hjørner af byggeriet. Fra forspildte muligheder for at tage socialt ansvar og en dansk mentalitetsudfordring i konkurrence med stadig flere udenlandske investorer, over baggrunden for årets store fusioner mellem arkitekter og ingeniører – til optimisme og glæde over landvindinger inden for cirkulær økonomi samt øget samarbejde i byggeriet.

Blandt de interviewede i podcasten er: Pia Nielsen, direktør i fsb, Ole Kristian Bottheim, CEO i Cubic Group, Balder Johansen, daglig leder i Logik & Co, Maria Beyer Skydt, forretningsudviklingsdirektør i Lendager Group, Vagn Risby Mortensen, associate director i Thornton Tomasetti Group og Jette Lundsgaard, direktør i Lundsgaard Erhverv.

Podcasten er optaget til Byens Netværks nytårskur 2019.

Udgiver: Byens Netværk og Byggeriets Pressebureau

Vært: Andreas Brøns Riise

Producer: Aidin Sarfaraz

Tilrettelægger: Lisbet Fibiger


Er du ny til podcast? Så læs denne lille vejledning om, hvordan du kommer i gang.
 

footer image byens netværk