print logo
Byens netværk

Skandi-Bo

juni 2013




Hos Skandi-Bo udvikler vi glasvægge, der forener stilren æstetik med en kompromisløs holdning til funktionalitet. Vi er professionelle rådgivere, der forstår at omsætte arkitekten og bygherrens ideer til enkle og stærke komponenter. Vi er professionelle fagfolk, der har styr på materialernes egenskaber, og som ved, hvordan man forener byggetekniske krav med et innovativt design.


Foto: DTU Compute Bygn 324

Vi har tradition for at udvikle stilrene løsninger med fokus på lys og luft. De enkle linjer i vores aluminiumssystemer går igen i alle vores løsninger. Det gælder også vores brand- og lydisolerende vægge, der tilbyder helt særlige muligheder for at kombinere store lysindfald med høj komfort og sikkerhed. For eksempel kan vi tilbyde glasskillevægge, der lever op til den høje brandklassificering, EI 60.

Vi anvender ikke standardløsninger og bryder os ikke specielt meget om ordet ”plejer”. For os er ideen det egentlige mål. Det er arkitekten eller bygherrens ønsker og behov, der sætter kursen. Undervejs giver vi råd og vejledning inden for de områder, der er nødvendige – lige fra indretningsdesign og kreativ sparring til projektudvikling og teknisk rådgivning.

Brandsikring i kompromisløst design
Det er en kompliceret opgave at udvikle en brandglasvæg. Glas og profiler skal passe perfekt sammen, ligesom væggene skal kunne bestå alle de relevante brandtests. Skandi-Bo’s Brand-serie er den optimale løsning, når brandsikkerheden har afgørende betydning for byggeriet. Brandserien tilbyder stort lysindfald i en stilren og stærk konstruktion og opfylder samtidig alle brandklassificeringer fra E30 til EI 60 (F30 til BS60). Vores brandklassificerede glasvægge og døre er udviklet i tæt samarbejde med de skandinaviske brandtestinstitutter, der løbende udfører test på nye Skandi-Bo produkter.

Med Skandi-Bo ID85 Brand sikrer du omgivelserne mod brand uden at gå på kompromis med det arkitektoniske udtryk. Serien kombinerer korrekt specificerede brandglas med specialudviklede profiler. Profilernes særlige brandhæmmende design og materialevalg garanterer en effektiv brandsikring og er samtidig med til at give serien samme fine udtryk som Skandi-Bo ID85 Standard.

Præfabrikation sikrer høj finish og hurtig montage
Begge serier er kendetegnet ved en høj finish og samlekvalitet, idet både rammer og karme er præfabrikeret og samlet i vores produktion. Fremgangsmåden gør desuden monteringstiden på byggepladsen væsentlig kortere.


Foto: Anna Kirke, København N

Klassisk håndværk kombineret med nytænkning
Skandi-Bo udspringer af Arne Jensens tømrerfirma, og det afspejler vores tilgang til opgaverne i dag. Arne Jensen var én af pionererne herhjemme, der var med til at etablere alu-tømrer-uddannelsen og også stod bag udviklingen af vores særlige alu-profil. Og vi arbejder stadig med megen opmærksomhed på detaljerne og den traditionelle håndværksmæssige kvalitet, selv om vi også går nye veje for at finde endnu smartere løsninger. Vi har for nylig udviklet en glasbrandskydedør, hvor hele konstruktionen overholder EI60-kravene. I branchen har den hidtidige model været, at den bevægelige del og den faste del testes og godkendes hver for sig. Men vi kan nu levere en brandskydedør isiddende en glasvæg, hvor hele den samlede konstruktionen er testet og godkendt til højeste klassifikation.


Foto: Aarhus TECH

Derfor er Skandi-Bo medlem af Byens Netværk
Som aktør i byggeriet er det hele tiden vigtigt at følge brugernes behov, arkitekternes visioner og have en fornemmelse for, hvilke udfordringer der møder os om det næste hjørne. Vi ser Byens netværk som et naturlig sted at knytte tværfaglige relationer og som en forlængelse af de andre fora hvor vi deltager om f.eks. fremtidens skole, fremtidens sundheds byggerier etc. Byens Netværk giver mulighed for at udvikle og vedligeholde de gode relationer vi har til arkitekter, bygherre, rådgivere og andre aktører i byggeriet.

Læs mere om Skandi-Bo her.

Altan-alferne april 2024

footer image byens netværk