print logo
Byens netværk

AI

januar 2013




Mere og mere er ikke længere lig med bedre

Vi er, hvad vi hedder
Vi er arkitekter, og vi er ingeniører. Vi sidder sammen - og vi arbejder sammen, og det er forudsætningen, for at vi kan skabe de bæredygtige løsninger. Bæredygtighed handler om, hvordan vi designer vores verden. Arkitekter og ingeniører har evnen og dermed også forpligtigelsen. Vi skal være dem, der tænker langsigtet - i en kortsigtet verden. Udfordringen har altid været at få arkitekter og ingeniører til at arbejde sammen. Sat på spidsen er arkitekterne de kreative kunstnere, og ingeniørerne er de kloge nørder. Men der ligger et kæmpe potentiale i, at de kloge og de kreative arbejder sammen. Og det skal altså forløses, hvis vi vil skabe en mere bæredygtig arkitektur.

Multidisciplinær tegnestue
AI er en multidisciplinær tegnestue med mange forskellige kompetencer. Den oprindelige ide med tegnestuen var at få arkitektur og ingeniørdesign til at gå op i en højere enhed. Et byggeprojekt er en holdpræstation, hvor der er brug for mange forskellige kompetencer for at skabe et godt resultat. Så hvorfor ikke sidde sammen – når man arbejder sammen. Siden har behovet for energidesign og bæredygtigt byggeri gjort det endnu mere nødvendigt, at arkitekter og ingeniører arbejder tæt sammen helt fra starten af et projekt.


Klik her og hør chefarkitekt Tomas Snog fortælle om AI.

Tværfagligt samarbejde
Samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører beskrives som at køre bil, hvor den ene træder på speederen, og den anden drejer på rettet. En ustyrlig affære, der tit ender galt. Vores opskrift på samarbejde er enkel og kræver kun 3 ting. For det første skal vi sidde og arbejde sammen, for det andet skal vi være fagligt kompetente. Og for det tredje skal vi som mennesker være åbne og nysgerrige. Sværere behøver det ikke være – og det udløser en fantastisk energi, som løfter projekterne.


Se eksempler på bæredygtigt byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

Mindre er lig med bedre
– er blevet vores mantra, efter vi har haft en årrække, hvor mere og mere var lig med bedre. Men nu kræver verden, at vi finder ud af, hvordan mindre bliver lig med bedre. Mindre emission, mindre forbrug, mindre energi. Det kan kun lykkes, hvis forskellige kompetencer arbejder sammen igennem hele processen og laver det, vi kalder Intelligent Arkitektur.


Klik her og hør chefarkitekt Tomas Snog fortælle om AI´s arbejde.

Intelligent arkitektur
Intelligent arkitektur er det man får, hvis man forener arkitektens ideer og helhedstænkning med ingeniørens evne til at nedbringe energitab, materialeforbrug og miljøpåvirkning. Så får vi en intelligent arkitektur, der både er billigere i drift, bedre for miljøet og en mere naturlig del af omgivelserne. Det intelligente betyder ikke, at vi bruger en masse intelligent isenkram. Det betyder derimod, at vi arbejder med at forenkle det tekniske, så det kan integreres i arkitekturen på en naturlig måde.

Bæredygtigt byggeri
Bæredygtighed handler om, hvordan vi designer verden og gør mindre lig med bedre. Vi plejer at bruge det billede, at damplokomotivet blev opfundet før cyklen, at det komplicerede blev opfundet før det enkle. Vores mål er at designe det enkle.

Derfor er vi medlem af Byens Netværk
Forudsætningen for at kunne skabe et mere bæredygtigt byggeri er et bæredygtigt og inspirerende netværk. Vi bruger Byens Netværk til det faglige, sociale og nære møde med kollegaer og samarbejdspartnere i ind- og udland for at se og lære, hvordan faget gribes an i forskellige kontekster.

Læs mere på www.ai.dk.

Altan-alferne april 2024

footer image byens netværk