print logo
Byens netværk

Dornbracht

juni 2012



Æstetiske designikoner til køkken og bad

Dornbracht er en international producent af designarmaturer og accessories af høj kvalitet til badeværelser og køkkener.

Virksomheden vinder regelmæssigt internationale designpriser for deres produkter og udmærker sig gennem et stærkt kulturelt engagement.

Det nordiske salgskontor og showroom ligger på Holmen i centrum af København, tæt på arkitektskolen, operahuset og mange andre kreative virksomheder.

Design, æstetik, og nydelse
Etableringen af Dornbracht i norden har indført et nyt æstetisk tankesæt for de nordiske arkitekter, installatører, bygherrer, ingeniører mv. Dornbracht er kendt for det stærke samspil mellem design, arkitektur og kultur. Ikke mindst er det følelsen og oplevelsen af vand, som står i centrum, og udtrykket the Spirit of Water, er firmaets devise. Hos Dornbracht arbejder vi meget med duft, lys og alle de sanser, som vand kan give, afhængigt af, hvordan det møder kroppen. Designpartneren Sieger Design, også med rødder i Tyskland, har stået for produktdesignet gennem mange år. Produkterne passer lige til mange typer projekter, for eksempel både hotel og kontor samt i den private villa.



Tyskproducerede kvalitetsprodukter
Dornbracht er en af de få virksomheder i den sanitære branche, som har 100 % af sin produktion i Tyskland. Med ”Made in Germany” står Dornbracht for en varig, høj kvalitetsstandard og leverer fremstillingskvalitet på højeste niveau. Desuden er virksomhedens kontinuerlige satsning på egen innovationskraft i produktionen den vigtigste faktor i bevarelsen af produktionshjemstedet.



Familievirksomheden sætter præget
Dornbracht er en familievirksomhed og styres i dag af tredje generation, nemlig brødrene Andreas og Matthias Dornbracht fra virksomhedens hovedsæde i Iserlohn, lige udenfor Düsseldorf i Tyskland. I 1950 grundlagde deres farfar Aloys F. Dornbracht det succesrige firma, og han så tidligt behovet for udvikling af nye armaturprodukter til køkken og bad. Idag er virksomheden verdensomspændende og beskæftiger ca. 800 medarbejdere. Firmaet har 14 salgskontorer spredt over hele verden - fra USA i vest til Hong Kong i øst.



Udvikling i fremtiden
Innovation er kodeordet for Dornbracht som for nylig lanserede en løsning, der endnu engang stiller Dornbracht i fremkant på bruseområdet.
Det at gå i bad handler mere og mere om følelser - hovedformålet er ikke længere blot at blive ren. Med Horizontal Shower tilføres bruseoplevelsen en helt ny dimension, og resultatet er den fuldstændige afslapning, som kun kan opnås, når man ligger ned. Forskellige stråletyper kombineres til forprogrammerede koreografier af vandtemperatur og vandmængde, alt efter brugerens ønske opnås en afbalancerende, opkvikkende eller afslappende bruseoplevelse.

Derfor er vi medlem af Byens Netværk
Som medlem har vi mulighed for at være en del af et værdifuldt netværk. Byens Netværk er en platform for samvirke med aktører, der lige som Dornbracht ønsker at tage del i den udvikling, som sker indenfor byggeri og arkitektur, både i byen og i samfundet.

Se www.dornbracht.com for mere info.

Dornbracht Nordic’s showroom findes på adressen:

Dornbracht Nordic A/S
Masteskurene, skur 7
Galionsvej 33
1437 København K
tlf 50 84 54 00
Showroom er åbent: man-tor 08:00-16:30, fre 08:30-16:00

Alle er velkommen

BOGL marts 2024

footer image byens netværk