print logo
Byens netværk

unidrain®

september 2011



Som de første i verden udviklede unidrain® i 2003 et linjeafløb til placering mod væggen og gjorde dermed op med den firkantede rist midt i gulvet. Siden opstarten har arkitekter, fagfolk og andre med sans for indretning og design været begejstret for unidrain®s enkle og smukke design.



Idéen bag unidrain® er enkel. Gulvafløbet flyttes ind til væggen i en vandtæt tilslutning – og det er heri kunsten består. Igennem flere års arbejde med renovering af baderum stødte designer Claus Dyre igen og igen på samme problematik: at skulle skære et smukt flisegulv i stykker for at få plads til gulvafløbet. I samarbejde med Statens byggeforskningsinstitut (SBi) designede han et aflangt gulvafløb med fald i én retning, der elegant kunne placeres væk fra brusenichens trædeflade. Samtidig udviklede han en integreret vægflange der skulle sikre en fuldstændig tæt montering.



Med sit patenterede system – med en eller flere lodrette vægflanger, der fungerer som inddækning – har unidrain® løst problemerne med at lave vandtætte løsninger til badeværelset, som traditionelt er byggeriets næststørste skadesområde.

Det unikke system er på få år blevet byggebranchens foretrukne gulvafløbssystem, og der findes i dag mere end 350.000 installationer. unidrain® er i dag blevet et begreb for moderne gulvafløb placeret mod væg. Med vores løbende udvikling af både byggeteknik og design, er det vores ambition fortsat at være byggebranchens foretrukne gulvafløbssystem.

unidrain® kan anvendes i alle typer byggeri med fliser. I renovering, i nybyggeri, til privat og offentligt byggeri. unidrain® er udviklet af danske arkitekter i tæt samarbejde med eksperter i vådrumsteknik og har alle relevante godkendelser både lokalt og internationalt.

unidrain® har modtaget flere internationalt anerkendte designpriser som iF product design award og Den Danske Designpris 2010/11 for serien HighLine.



Hvorfor er unidrain® medlem af Byens netværk:
Som leverandør til byggeriet er Byens Netværk en, for os, sublim mulighed for at møde byggeriets parter på en anden måde end i den til tider stressede hverdag. Arrangementerne har en høj faglig og social kvalitet, hvor vi har stor mulighed for at knytte tværfaglige relationer. Ligeledes får vi en indsigt i byggeriets kompleksitet og problemstillinger, og har dermed mulighed for at forbedre vores produkter og service.

www.unidrain.dk

BOGL marts 2024

footer image byens netværk