print logo
Byens netværk

Jens Wessberg Rådgivende Ingeniørfirma

juni 2010






Jens Wessberg Rådgivende Ingeniørfirma ApS er et enkeltmandsejet ingeniørfirma stiftet i 2006 med speciale i rådgivning inden for byggeri og anlæg.

Historie
I 1984 blev jeg færdiguddannet som bygningsingeniør på Danmarks Ingeniør Akademi i Lundtofte og samme år ansat i mit fars ingeniørfirma Jørgen Wessberg A/S. Frem til min fars død i 1993 arbejdede jeg som projektingeniør primært indenfor bygningsinstallationer.

I 1994 blev der gennemført et generationsskifte, hvor jeg i partnerskab med min bror Stig Wessberg og 3. partner Per Korsgaard i fællesskab, overtog ejerskabet af Jørgen Wessberg A/S. Arbejdsopgaverne blev efterfølgende udover medansvar i ledelse og salg, primært med sigte på projekt- og byggestyring. En tilgang af anlægsarbejder indenfor idræt i starten af 2000 vækkede min interesse og igangsatte en mere målrettet udvikling af rådgivning indenfor området. I årene fremad medførte det bl.a. projektudvikling i anlæg af kunststofbaner indenfor boldspil og atletik, idrætshaller, skøjtebaner etc.

Etablering af eget firma
I 2006 udtrådte jeg af ejerskabet i Jørgen Wessberg ApS og stiftede mit eget firma Jens Wessberg Rådgivende Ingeniørfirma ApS og etablerede mig i bofællesskab med mine tidligere partnere. Denne løsning har været til fælles fordel, idet synergien i et mangeårigt samarbejde og kendskab til hinandens ekspertiser, har muliggjort, at projekter er gennemført med effektive og korte beslutningsgange, og ikke mindst, med høj faglig kvalitet.


Bygherre- og projektrådgiver, særinstallationer og ombygninger for HSH Nordbank

Ydelser
Ydelserne kan variere fra bygherrerådgivning, indhentning af specialviden, indledende undersøgelser, skitse- og beslutningsgrundlag, til at omfatte totalrådgivning, med ansvar for detailprojekt og underrådgivere, myndigheder, udbud, licitation, kontrahering, byggestyring, til og med anlægget er afleveret og ibrugtaget.

Ingeniørydelsen kan også være en konkret faglig opgave, omfattende alle normale ingeniørdiscipliner såsom bærende konstruktioner og bygningsinstallationer.


Totalrådgivning, cateringkøkken for Gastronomiet ApS i Albertslund, 3000 kuv./dag

Som særkompetence er rådgivning af idrætsanlæg, omfattende kunststofbaner til fodbold og hockey, idræts- og multihaller, bobblehaller, naturgræsbaner, grus- og tennisbaner, sportsgulve, kunststofbelagte atletikanlæg m.m., der projekteres i h.t. internationale som nationale krav alt afhængig af anvendelsen.


Totalrådgivning, ny kunststofbelægning Bagsværd Atletikstadion

Hvorfor er Jens Wessberg Rådgivende Ingeniørfirma ApS medlem af Byens Netværk?
Virksomheden har været medlem siden 2004, hvor der fra start har været en oplevelse af et stærkt og tværfagligt netværk. Udover de spændende rejser har der været et massivt omfang af tilbud af høj kvalitet, bygningsfagligt som netværksmæssigt. Det er kun tiden, der sætter begrænsningen for, hvad man kan nå at deltage i.

For yderligere informationer henvises til www.jenswessberg.dk

Altan-alferne april 2024

footer image byens netværk