print logo

Det Åndbare Hus


Det Åndbare Hus bliver bygget med diffussionsåbne konstruktioner og af miljøvenlige og bæredygtige materialer og med ingen eller meget lav afgasning af skadelige kemiske stoffer. Målet er at sikre et godt indeklima og samtidig sikre en meget lav belastning af miljø og ressourcer.

Reportage

Byens Netværk, InnoByg og IDA Bygningsfysik inviterer på rundvisning og oplæg om det spændende projekt Det Åndbare Hus hos Egen Vinding & Datter. Der vil ligeledes være mulighed for at se nogle af de produkter, som Egen Vinding og Datter producerer.

Principperne for Det Åndbare Hus er udsprunget af erfaringen om, at behovet for ventilation er meget mindre i et åndbart hus, selvom det er næsten lufttæt. Det handler om at sammensætte materialerne på en måde, så fugten kan bevæge sig gennem hele konstruktionen, uden at der ophobes fugt eller opstår andre problemer. Materialerne kan samtidig fungere som en buffer, der kan optage og afgive fugten. Hvis man vælger materialer med meget lidt afgasning af skadelige kemiske stoffer, er det Egen Vinding og Datters erfaring, at man kan skabe et rigtig godt indeklima.

Projektet omfatter byggeri af et testhus bygget efter disse principper, samt test og dokumentation af de metoder og materialer, der indgår i huset. Egen Vinding og Datter håber, at projektet vil levere den nødvendige dokumentation til at kunne bidrage til at bane vejen for en ændring af Bygningsreglementet. Hvis kravet til mekanisk ventilation kan reduceres ved at bygge åndbare konstruktioner, vil man kunne spare både el, materialer og penge og samtidig få en bedre kvalitet og et bedre indeklima.

Huset skal testes først i 12 måneder uden beboere og siden mens en testfamilie bor i huset. Projektet omfatter også en række tiltag til formidling af den opnåede viden.

Turen laves i samarbejde med InnoBYG. Vi har et begrænset antal pladser, så tøv ikke med tilmelding.

Se mere om Det Åndbare Hus her

Bemærk: Transport til Egen Vinding og Datter i Ringsted foretages på egen hånd.

Foto: Egen Vinding & Datter
 



Program

  • 15:00
    Vi mødes ved Det Åndbare Hus v/ Egen vinding & Datter
  • 15:10
    Rundvisning og oplæg om Det Åndbare Hus
  • 16:30
    Kaffe og netværk
  • 17:00 ca.
    Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

05/11 2015 15:00 - 17:00

Adresse

Haslevvej 81
4100 Ringsted

Deltagerantal

10

Mødested

Ved Det åndbare Hus

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
23344601

Praktisk information

Dato og tid

05/11 2015 15:00 - 17:00

Adresse

Haslevvej 81
4100 Ringsted

Deltagerantal

10

Mødested

Ved Det åndbare Hus

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
23344601

footer image byens netværk