print logo

Social bæredygtighed handler IKKE kun om arkitektur…


Social bæredygtighed i byggeriets udførelsesfase rummer et kæmpe potentiale, som ofte overses fuldstændigt.

Når man taler om bæredygtighed inden for byggeri, arkitektur og byudvikling har det traditionelt set været ensbetydende med miljømæssig bæredygtighed. Ser vi på social bæredygtighed i en tilsvarende nutidig kontekst, handler det om at udvikle byggeri og byområder, der skaber tryghed og fællesskaber på tværs af sociale og kulturelle lag, sikrer inklusion, lighed og mangfoldighed - og boligtilbud, der understøtter nutidens familieformer og tilskynder til et sundt og aktivt liv.

Denne forståelse af hvordan arkitektur påvirker mennesker er en vigtig del af social bæredygtighed og en disciplin, der i høj grad udøves af arkitekter og rådgivere i de indledende faser af byggeriet – ideoplæg, program og projektforslag, før selve byggefasen startes op.

Der ligger et kæmpe potentiale i også at inkludere social bæredygtighed i udførelsesfasen, som af mange årsager overses fuldstændigt.

Social bæredygtighed og social indsats, mens vi bygger…

Det handler om, hvordan man som bygherre, entreprenør og samfund kan inkludere og arbejde med sociale indsatser i relation til byggeriet til fordel for alle. Det er ikke en ny idé men noget, der har været praktiseret igennem en årrække i forbindelse med byggeri af almene boliger, oftest drevet af boligsociale helhedsplaner med det formål at få flere i arbejde og uddannelse.

En samlet beskrivelse for social bæredygtighed og indsats i udførelsesfasen kunne være:

”En social indsats er en lokal indsats relateret til et byggeri, der målrettet søger at bidrage til at løse udfordringer i lokalområdet i forhold til at skabe beskæftigelse, aktiviteter og interaktion med borgere og beboere, som udnytter byggepladsens potentiale som drivkraft, arbejdsplads og ressource i en afgrænset periode”.


Jeg vil i det følgende se på beskæftigelse som indsatsområde for den sociale bæredygtighed i udførelsen.

Byggepladsen har flere arbejdsopgaver, som er oplagte til at løfte ledige og udsatte ledige inden på arbejdsmarkedet. Det har såvel Enemærke & Petersen som mange andre entreprenører gjort i mange år. Drivkraften har været en god blanding af socialt ansvar, beskæftigelsesklausuler og frivillige partnerskabsaftaler. De gode historier og succesfulde forløb har været kendetegnet af et godt og tæt samarbejde mellem entreprenør, boligsociale medarbejdere og det lokale jobcenter. Derudover har succesen været båret af en række forhold: En klar rollefordeling, god forberedelse hos bygherren, indledende finansiering af de første praktikforløb og en navngiven allokeret person, der kan forestå match og dialog med kandidater, samt være bindeled mellem byggeplads og ledige.

Hvordan kommer vi videre?
Det er dog stadig lang vej – og mange udfordringer – til at vi i byggebranchen formår at indfri beskæftigelsespotentialet. En del af disse forsøger vi at løse i projektet: ”Social beskæftigelse – byggebranchens guide til at løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet”. Her er vi et stærkt projektpartnerskab på tværs af byggebranchen i gang med at udvikle guidelines til, hvordan en beskæftigelsesindsats implementeres og håndteres i praksis på byggepladsen, som skal gøre det nemmere for entreprenør, bygherre og kommune.

Sideløbende har projektet fokuseret på at udvikle en række værktøjer målrettet bygherrer i forhold til at motivere flere til at inkludere social beskæftigelse i deres udbud. Dette har inkluderet et tæt samarbejde med Green Building Council Danmark om input til et nyt DGNB-kriterie, der belønner social indsats i udførelsesfasen, samt et igangværende samarbejde med Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar om udvikling af nye beskæftigelsesklausuler. Vi er med andre ord godt på vej.

Hvorfor mener jeg så stadig, at der er et stort overset potentiale her, som ikke bliver forløst?

Det tager tid at ændre praksis. Mit håb er dog, at flere bygherrer – private såvel som almene, vil være motiveret til at inkludere social bæredygtighed i udførelsesfasen, hjulpet på vej af de guides, klausuler, DGNB-kriterier og økonomiske beregninger, der viser værdien.

Men én ting mangler. Social bæredygtighed fremgår i dag ikke af ydelsesbeskrivelserne – de centrale dokumenter, der omhandler aftaler om rådgivning i byggeriet. Det betyder, at rådgivere ikke kan måles på at rådgive inden for dette område, og det bevirker så ydermere, at social beskæftigelse og social indsats ikke udvikles som en selvstændig rådgivningsydelse og disciplin.

Derimod har det den effekt, at social bæredygtighed og beskæftigelse ikke bliver en del af bygherrerådgivningen, og det er derfor i mange tilfælde heller ikke en del af bygherrens krav og udbud.

Så… hvem tager ”bolden” herfra…?

 

Klummen er skrevet af Anders Sørensen, Forretningsudvikler i Enemræke & Petersen, udgivet den 3. september 2020.

Byens Klumme er udtryk for forfatterens egen holdning. Illustrationen fra Enemærke & Petersen
.

Tilmelding til nyhedsbrev

Bliv Medlem

Meld din virksomhed ind i Byens Netværk og deltag i den dialog, der er væsentlig for inspiration og videndeling på tværs af de fagligheder, der er med til at præge udviklingen af byggeriet og vores byer. Et medlemskab gælder alle ansatte i virksomheden.

footer image byens netværk