print logo
Byens netværk

Paul Børling, Arkitekt MAA

februar 2010



Den vigtige dialog
Dialog og koordinering er afgørende for en god proces – også i vores branche! Både internt på et projekthold og i forhold til brugere og borgere, hvor projektholdet kun kan opnå de bedste resultater, når der er klare linier i dialogen hele vejen i projektet.

Og når det gælder dialog og koordinering i bygge- og anlægsopgaver, er det efter min mening en afgørende styrke, at man ved, hvad det handler om – hele vejen rundt, og helt ned i indholdet. At man har siddet på tegnestuen og har kæmpet for at ramme de helt rigtige løsninger. Og at man som tilsynsførende, i samarbejde med de udførende, har bestræbt sig på at få løsningerne realiseret til aftalt tid og pris. Stadig med de bedste løsninger som mål.

I en tid hvor der stilles store krav til brugerinddragelse - både i planlægning og gennemførelse - finder jeg det lige så vigtigt, at lederen af dialogprocessen også ved, hvad de rådgivende mener, når de taler fagsprog, og hvad der ligger bag de flotte fremstillinger af projekterne. Og desuden kan tale med og forstå såvel beboere som håndværkere, når hverdagen på en byggeplads skal fungere optimalt for alle parter.


Foto fra gårdanlæg på Frederiksberg, projekteret af Niels Lützen
Etablering af byrum og fælles friarealer kræver dialog – hele vejen.


Planlægning og koordinering
For to år siden opsagde jeg mit gode job i SBS for at starte mit enmandsfirma. Jeg mente (og mener stadig) at der er et behov for en specialiseret indsats i forhold til den gode dialog.

Primært arbejder jeg med at planlægge og koordinere dialogen i forbindelse med renovering af bygninger og
byrum. Men formidling er også en vigtig del af mit arbejde. Først og fremmest ved at arrangere og afvikle studieture i ind- og udland. Jeg vurderer desuden andelsboliger i forbindelse med salg, bl.a. udpeget af ABF, for hvem jeg også fungerer som syn- og skønsmand og i voldgifter.

I mine igangværende opgaver for såvel offentlige som private bygherrer bliver jeg jævnligt bekræftet i, at den
veltilrettelagte dialog er nødvendig for at få projekterne godt løst. Nogle gange hjælper en velplanlagt studietur også med til at give debat, inspiration og til at forsyne proces-deltagerne med de rigtige billeder af løsningerne.


Beboere fra Lejerbos afdeling 166 forbereder sig på renovering af deres boliger

Igangværende opgaver
Mine igangværende opgaver omfatter bl.a.:



Studieture, som her til London, giver fælles inspiration.

Hvorfor Byens Netværk?
Netværket er uundværligt i forhold til at møde fagfæller og branchefolk. Specielt vigtigt når man ikke til hverdag er omgivet af kollegaer. Og så udmærker netværket sig ved at tilbyde et alsidigt og udviklende program som ramme for møderne.

Se mere på www.paulborling.dk


Altan-alferne april 2024

footer image byens netværk