print logo
Byens netværk

Sorø Kunstmuseum



Fotoreportage

Sorø Kunstmuseum har til huse i en fredet ejendom, opført i 1832 som bolig for godsforvalteren ved Sorø Akademi. Museet blevet i 2011 udvidet med en ny tilbygning, tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Tilbygningen er et fint eksempel på, hvordan moderne arkitektur kan føje sig til en eksisterende bygning med respekt for historien og de historiske omgivelser.

Den nye tilbygning til kunstmuseet indskriver sig i de eksisterende proportioner på stedet og overholder de hierarkiske spilleregler, der tegner Sorø bymidte. Udgangspunktet for den nye tilbygning har været en nutidig arkitektonisk tolkning af det arketypiske murede hus.

Med tilbygningen er der blevet tilført tre nye elementer til det samlede museumskompleks: en længe, en mellembygning og en underjordisk etage. Som et volumenmæssigt spejlbillede af det eksisterende hovedhus, placeres en ny længe som afslutter museumsgården.

Takket være et fleksibelt konstruktionsprincip, skabes nye og varierede rumligheder samt højloftede, fleksible rum som giver optimale udstillingsforhold. Alle udadvendte funktioner – skoletjeneste, foredragssal, cafe, butik og billetsalg – ligger i stueplan med direkte adgang til begge gårdhaver, mens særudstillingen og administration placeres på 1. sal. En underjordisk etage indeholder moderne udstillingen samt magasiner og garderobe.

Tilbygningens samlede volumen er beklædt med særligt udviklede hængende teglskaller fra Petersen Tegl, som abstraherer smukt over den traditionelle mursten og tilfører et nyt format og rigt farvespil i spektret fra rød, okker og skifer grå.
 



Program

  • 09.30
    Vi mødes på pladsen foran Dansk Arkitektur Center Bus til Sorø Kunstmuseum
  • 11:00
    Ankomst til Sorø Kunstmuseum Velkommen v/ Byens Netværk
  • 11:05
    Tilbygningen v/ David Sherman, Lundgaard & Tranberg
  • 11:35
    Rundvisning i museet
  • 12:05
    Teglstenen til Sorø Kunstmuseum v/ Peter Zinck, Petersen Tegl
  • 13:00
    Frokost (NB Du skal selv betale frokost. Medbring 100 kr., som betales i bussen)
  • 14:00
    Bus til København
  • 15:30
    Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

15/06 2012 09:30 - 15:30

Adresse

Sorø Kunstmuseum Storgade 9
4180 Sorø

Kontakt


Praktisk information

Dato og tid

15/06 2012 09:30 - 15:30

Adresse

Sorø Kunstmuseum Storgade 9
4180 Sorø

Kontakt


footer image byens netværk