print logo

Campusudvikling på DTU Lyngby


Tag med på rundvisning i tre af DTUs nyeste byggerier og få indblik i den store campusudvikling, der finder sted på DTU Lyngby Campus i disse år.

Fotoreportage
Deltagerliste


DTU inviterer Byens Netværks medlemmer indenfor på den pulserende byggeplads på DTU Lyngby Campus. Vi skal besøge 3 vidt forskellige nye byggerier i det såkaldte 3. kvadrant på Campus Lyngby: DTU Skylab - et innovationshub i en ombygget forskningshal, DTU Hearing Lab - ny tilbygning der indeholder nogle af verdens mest sofistikerede lavoratoriefaciliteter inden for høreforskning, og en bygning til DTU Elektro, der skaber sammenhæng mellem forskning, undervisning og innovation inden for elektro- og energiteknologi.

Bygning 329A
Med knap 2000 m2 nybyggeri og 2150 m2 renovering har DTU Elektro fået en bygning, der skaber sammenhæng mellem værksteder, laboratorier, møde- og undervisningsfaciliteter. Byggeriet er et eksempel på hvordan DTU’s eksisterende bygningsmasse kan om- og tilbygges til nutidens behov for flow og synergi mellem mennesker, og viden, teori og praksis. Bygningen tages i brug 31. august.

Arkitekt Barbara Olrik fra Rørbæk & Møller Arkitekter viser rundt i de spritnye faciliteter sammen med projektleder Anders Madsen og Lars Robert Kruse fra DTU CAS Bygherre.

Bygning 354
Med de nye faciliteter til DTU Elektro, Hearing Systems, har universitetet fået nogle af verdens mest sofistikerede laboratoriefaciliteter inden for audiovisuel forskning. Projektet består at 400 m2 nybyggeri som er bygget sammen med den eksisterende bygning samt 147 m2 renovering.

Arkitekt Barbara Olrik viser rundt i bygningen og vi får mulighed for at få et kig ind i laboratorierne.

Bygning 373 - DTU Skylab

En ombygget forskningshal er forvandlet til succesfuld innovationshub for DTU’s studerende og start up virksomheder. Bygningen er nomineret til RENOVERrprisen 2015.

Byggeprojektet består af renovering af tidligere forskningshal på knap 1600 m2 med prototypeværksted, træ- metal-, og elektronikværksteder, event- og mødelokaler samt fællearealer.

Arkitekt Helle Juul fra Juul & Frost Arkitekter viser rundt i bygningen sammen med projektleder Ina Borup Nørløv, DTU CAS Bygherre


DTU investerer i disse år over 4 mia. kroner i mere end 20 byggeprojekter, som skal skabe endnu bedre rammer for universitetets aktiviteter. Vi bygger nyt, og udvikler den eksisterende bygningsmasse for at få plads til nye, topmoderne forskningsfaciliteter og skabe optimale betingelser for flow og synergi mellem forskning, undervisning og innovation.
Læs mere om campusudviklingen på DTU på www.dtu.dk/campusudvikling 

 

Program

  • 15:30 Velkommen ved Byens Netværk og DTU CAS Bygherre v/Ole Kristian Bottheim, Plan- og projektchef
  • 15:45 Rundvisning i bygning 329A v/ Barbara Olrik, Rørbæk & Møller Arkitekter og projektleder Anders Madsen og Lars Robert Kruse, DTU CAS Bygherre
  • 16:30 Rundvisning i bygning 354 v/Barbara Olrik, Rørbæk & Møller Arkitekter samt repræsentant Hearing Systems, DTU Elektro
  • 17:15 Rundvisning i DTU Skylab v/Helle Juul, Juul & Frost Arkitekter og projektleder Ina Borup Nørløv, DTU CAS Bygherre
  • 18:00 Netværk og en forfriskning
  • 18:30 ca. Tak for i dag

Hvor/Hvornår

Dato og tid:

16/09 2015 15:30 - 18:30

Adresse:

DTU Lyngby campus, Anker Engelunds Vej 1 , 2800 Kgs. Lyngby

Kontaktinfo:

ls@byensnetvaerk.dk

Deltagerantal

40

Mødested

DTU Lyngby Campus, indgangen til Bygning 329A ved Richard Petersens Plads

Telefon

20956767

footer image byens netværk