print logo

Arkitekturens værksteder på Louisiana: Wang Shu



Tag med på rundvisning i udstillingen Arkitekturens værksteder på Louisiana. Her skal vi opleve den kinesiske arkitekt, Wang Shu, som sammen med sin kone, Lu Wenyu, står i spidsen for Amateur Architecture Studio. Den visionære tegnestue lader genbrug af materialer og lokal og traditionel kinesisk kultur danne grundlag for deres banebrydende praksis. 

Deltagerliste
Fotoreportage

Den kinesiske arkitekt Wang Shu indleder Louisianas nye udstillingsserie, Arkitekturens Værksteder. Udstillingerne retter fokus mod en ny generation af toneangivende arkitekter rundt om i verden, der arbejder med og forholder sig til både lokale og globale udfordringer. 

Amateur Architecture Studio bryder nye arkitektoniske grænser ved at koble dyb respekt for Kinas fortid og byggetraditioner, genbrug af materialer og indsigt i lokale forhold med et ofte hypermoderne formsprog.

Wang Shu modtog i 2012 Pritzker-prisen, der kaldes arkitekturens Nobelpris. Han og Amateur Architecture Studio har base i Hangzhou, sydvest for Shanghai.

Udstillingen er bygget op omkring tre hovedtemaer - Amatørarkitektur, Arkitektur som Modstand og Historien genopbygget - der tilsammen giver et billede af tegnestuens processer, ambitioner og projekter. Foruden modeller, video, foto, materialeprøver og interviews med Wang Shu omfatter den også en mere generel introduktion til traditionel kinesisk kultur og filosofi, som er tydelige inspirationskilder for tegnestuens praksis.

Udstillingen er første del af Louisianas nye serie Arkitekturens Værksteder. Her præsenteres en ny generation af toneangivende arkitekter, som rundt om i verden forholder sig til og arbejder med såvel lokale som globale udfordringer. Arkitekter, der er socialt bevidste, kritiske, visionære, tænker bæredygtigt og arbejder med traditionelle materialer og håndværk.

Udstillingen er støttet af Realdania, sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger.

Læs mere om udstillingen her.

Efter rundvisningen byder et af vores medlemmer, facadeproducenten Equitone (tidligere Ivarsson), på en let middag i Louisiana Café.

Husk at medlemmer af Byens Netværk kan få rabat på køb af Louisiana Business 1+3 medlemskort, som giver særlige businessfordele, bl.a. giver kortet fri entré, og du kan til hver en tid have op til 3 personer med. Læs mere under medlemsfordele.

Fotokreditering:
Amateur Architecture Studio (Kina): Zhongshan Road renoveringsprojekt, Hangzhou, 2009, Foto: Iwan Baan 
Amateur Architecture Studio (Kina): Wa Shan Guesthouse / China Academy of Art Xiangshan Campus, Hangzhou, Kina, 2013, Foto: Iwan Baan
Amateur Architecture Studio (Kina): Ningbo History Museum, Ningbo, 2008, Foto: Iwan Baan 

Praktisk information:
Du skal selv betale entré - pris kr. 125,-
Vi mødes inden for indgangen.


 



Program

  • 16:00
    Ankomst til Louisiana – du skal selv betale entre og lægge jakke/taske i garderoben.
  • 16:15
    Velkommen v/ Byens Netværk og Louisiana
  • 16:30
    Rundvisning i udstillingen Arkitekturens Værksteder, Wang Shu v/ museumsinspektør Kjeld Kjeldsen
  • 18:00
    Let middag og kaffe i Lousianas café v/ Equitone
  • 20:00 ca.
    Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

08/03 2017 16:00 - 20:00

Adresse

Louisiana Museum of Modern Art, Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Deltagerantal

30

Mødested

Vi mødes inden for indgangen

Kontakt

mvs@byensnetvaerk.dk
23450221

Praktisk information

Dato og tid

08/03 2017 16:00 - 20:00

Adresse

Louisiana Museum of Modern Art, Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Deltagerantal

30

Mødested

Vi mødes inden for indgangen

Kontakt

mvs@byensnetvaerk.dk
23450221

footer image byens netværk