print logo

Nobis Hotel Copenhagen

 

Til september åbner et helt nyt luksushotel i hjertet af København. Tag med, når Byens Netværk besøger den transformerede bygning og får et smugkig på de eksklusive hotelsuiter, der før husede Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Deltagerliste
Fotoreportage

Det kommende 5-stjernede hotel på Niels Brocks Gade i København er en del af den svenske, familieejede hotelkæde Nobis - og det første Nobis Hotel uden for Sverige.

Det nye hotel er resultatet af en gennemgribende ombygning af den bevaringsværdige 1900-talsejendom, der før husede Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og er nærmeste nabo til Ny Carlsberg Glyptoteket, Hovedbanegården, Tivoli og Rådhuspladsen.

Den danske arkitekt- og ingeniørvirksomhed AI har været totalrådgiver for både arkitekt- og ingeniørydelser, mens hotellets interiør er udviklet i samarbejde med den svenske arkitekt- og designvirksomhed Wingårdhs, der bl.a. har specialdesignet møblerne til samtlige hotelværelser.

Den oprindelige bygning er fra 1903 - tegnet af arkitekt Martin Borch, som i årene 1903-1923 var Kongelig Bygningsinspektør i København. Den arkitektonisk bevaringsværdige bygning har stået tom, siden Musikkonservatoriet flyttede ud i sommeren 2008. 

Ombygningen er udført med nænsom respekt for det oprindelige udtryk og fremstår komplet med nye installationer og varmecentral. Hotellet kommer til at disponere over ca. 80 luksushotelværelser, heriblandt en luksuriøs penthouse-suite med otte vinduer, der peger i forskellige retninger og tilbyder en fantastisk udsigt ud over København. 

Bygningen rummer desuden en flere etager høj og eksklusiv trappeopgang samt moderne faciliteter som elevatorer og et topmoderne produktionskøkken, der forsyner hotellets nye restaurant. Sidstnævnte er placeret med egen indgang i det tidligere baghus fra 1960, som blev omdannet af stjernearkitekten Gert Wingårdh. Med sin unikke glasfacade i kobberstik og det massive, midnatsblå trægulv vil restauranten fremstå i smuk kontrast til de lette, nordiske træmøbler, der udgør størstedelen af interiøret.

Tag med, når vi tager et smugkig på byens nye hotel, der med deres ekstravagante loftshøjde og originale detaljer vil emme af luksus og kvalitet.
 

Program

  • 16:00 Velkommen v/ Byens Netværk og AI
  • 16:15 Om tilblivelsen af Nobis Hotel Copenhagen
  • 16:30 Rundvisning med nedslag
  • 18:00 Netværk og forfriskninger
  • 18:30 Tak for i dag

Hvor/Hvornår

Dato og tid:

27/06 2017 16:00 - 18:30

Adresse:

Nobis Hotel Copenhagen, Niels Brocks Gade 1, 1574 København V

Kontaktinfo:

lfi@byensnetvaerk.dk

Deltagerantal

50

Mødested

Vi mødes ved hovedindgangen

Telefon

Lisbet Fibiger 22346629

footer image byens netværk