print logo

Hotel Herman K - fra transformerstation til luksushotel


Bag de sorte lameller på Bremerholm 6 lå engang en transformerstation, der frem til 2013 leverede strøm til københavnerne. Nu er den gamle bygning omdannet til hotel og restaurant. Tag med, når vi besøger Herman K, som er en del af Brøchner Hotels, og hør om transformeringen af den industrihistoriske perle midt i København.

Deltagerliste (opdateret 08.02.2019)

Luk fuld beskrivelse

Arrangementet er lukket for tilmelding. Hvis du ønsker at komme på venteliste, så send en e-mail til Shuki Foighel på sfo@byensnetvaerk.dk 

Den gamle transformerstation på Bremerholm lige overfor Magasin, som i dag huser Hotel Herman K, blev opført i årene 1962-63 af Stadsarkitektens Direktorat og arkitekt Hans Chr. Hansen og levede indtil 2013 en anonym tilværelse som tillukket industribygning. Herfter stod bygningen tom i nogle år, indtil Brøchner Hotels og Dansk Ejendoms Management tog fat på arbejdet med at omdanne stedet til hotel og restaurant i 2016-2018.

Omdannelsen er prioriteret således, at stærke træk fra bygningens fortid er bevaret i det moderne hotel. De enestående fysiske rammer fortæller en spændende historie om bygningens funktionelle fortid til glæde for besøgende i huset og for de forbipasserende på gaden.

Mod gaden er bygningens raffinerede facade i broncelameller bevaret, og indenfor fungerer det tidligere monteringsrum i dag som hotellobby og bar. Her er de høje portpartier, rummets proportioner, de rå in-situ støbte betonmure og andre levn fra en urban industrikultur bevaret som et minde om bygningens funktionelle fortid og arkitekturhistoriske retning. Brutalismen var en international strømning i den modernistiske arkitektur, hvor konstruktion og materialer stolt blev fremvist rå og utilslørede.

I baggården er bygningen inddækket med en let, lys og bølgende metalfacade. Her, mellem gamle teglfacader og murmalerier og bag Københavns pulserende byliv, er en rolig og grøn lomme, hvor hotelles gæster og besøgende kan slappe af.

Fotos: Robin Skjoldborg og Brøchner Hotels
Tekst: Dansk Ejendoms Management


NB: Da vi har et begrænset antal pladser på dette besøg, kan der højst deltage to personer pr. medlemsvirksomhed.

Arrangementet er lukket for tilmelding. Hvis du ønsker at komme på venteliste, så send en e-mail til Shuki Foighel på sfo@byensnetvaerk.dk 

Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.



Program

  • 14:00 Velkommen v/ Byens Netværk, Brøchner Hotels samt Pardis Kaskin, General Manager i Hotel Herman K
  • 14:15 Om Hotel Herman K og transformeringen af bygningen v/ Søren Brøchner, Brøchner Hotels
  • 14:30 Rundvisning i mindre grupper
  • 16:00 Netværk og et glas i baren
  • 16:30 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

19/03 2019 14:00 - 16:30

Adresse

Bremerholm 6
1069 København

Deltagerantal

30

Mødested

Vi mødes i baren/receptionen

Kontakt

mvs@byensnetvaerk.dk
Mathilde mobil: 23450221

Praktisk information

Dato og tid

19/03 2019 14:00 - 16:30

Adresse

Bremerholm 6
1069 København

Deltagerantal

30

Mødested

Vi mødes i baren/receptionen

Kontakt

mvs@byensnetvaerk.dk
Mathilde mobil: 23450221

footer image byens netværk