print logo

København: Din, min og turisternes by?


København har de seneste år tiltrukket sig stor international opmærksomhed med udnævnelser som ”bedste rejsedestination”, ”mest attraktive storby” og ”most livable city”. Den positive opmærksomhed har gjort København til et efterspurgt rejsemål, men hvad betyder det for byen, når flere tusinder turister årligt skal dele byens gader og stræder med os, der lever og arbejder her? Med andre ord: Er København din, min - eller turisternes by? Og hvordan kan vi indrette os på en måde, så der er plads nok til os alle?

Deltagerliste (opdareret 17.10.2019)

Luk fuld beskrivelse

Byens Saloner inviterer endnu engang til debat om byens udvikling. Denne gang sætter vi fokus på den stigende turisme og diskuterer både for- og bagsider af byens popularitet. For hvad betyder turismen egentlig for byens udvikling, og hvordan indretter vi byens rum og rammer, så de tusinder af tilrejsende giver noget godt tilbage til byen, når de er her? Dét skal vi diskutere, når Byens Saloner sætter fokus på turismens udfordringer og potentialer. 


Glæd dig til at høre indlæg fra dagens panel:


Annette Hyldebrandt, Chef for Turisme- og Oplevelsesøkonomi i HORESTA
Danmark kan sagtens tage imod flere turister 
 

Tine Kastrup-Misir, Kommunikations- og marketingdirektør i Wonderful Copenhagen
Bæredygtig turismeudvikling - en by i balance
 

Søren Brøchner, Indehaver af Brøchner hotelkæden
Udvekslingen mellem de lokale og de tilrejsende er vigtig
 

Bent Lohmann, Formand for Lokaludvalget Indre by
Byen har nået sit mætningspunkt 

Anne-Mette Hjalager, Professor på Syddansk Universitet
Overturisme er et kommunalt ansvar
 

Camilla Van Deurs, Stadsarkitekt i Københavns Kommune
Hvordan sikrer vi at byen bevarer sin liveability? 


Debatsalonen følger i hælene på Byens Netværks seneste års fokus på omdannelsen af mange af byens markante ejendomme til nye hoteller. Vi har bl.a. besøgt Hotel Villa, Hotel Ottilia, Hotel Nobis og Herman K og er på vej med flere arrangementer i nogle af de nye hoteller i og omkring København.

Sommeren igennem har den stigende turisme også været et tema i medierne - for hvor mange besøgende kan byen egentlig rumme? Sammen skal vi tale om, hvad det vil sige at være en attraktiv by og rejsedestination - og hvordan vi samtidig kan bevare vores værdier omkring nærhed og "localhood", som er med til at gøre os til the world’s most livable city?

Vi chekker ind på Hotel Coco, Vesterbrogades chikkeste adresse, (jf. Politiken-anmeldelse 24/8-2019), der med nye ejere fra Cofocos restaurantkæde har gennemgået en stor renovering og ombygning. 

Sammen med Byens Netværk vil hotellets direktør og ejer Christian Lytje byde velkommen, og herefter gives ordet til Joseph Alberti, analysechef i EDC Erhverv, der vil give os et overblik over udviklingen på hotel- og turismemarkedet i Danmark. Endelig åbner vi mikrofonerne for dagens debatpanel, der vil diskutere byens turisme ud fra forskellige vinkler og give eksempler på, hvordan vi kan indrette os, så byen kan blive både din, min og turisternes.

Undervejs i arrangementet serveres et let traktement af vin og små smagsprøver/snacks fra Restaurant Cofoco.


Rundvisning på Hotel Coco

Efter debatten vil der være mulighed for at at komme med på en lille rundtur i det nyrenoverede hotel, hvor arkitektfirmaet Ja-Ja Arkitekter har været med til at slå stregerne til ombygningen af hotellets cirka 90 værelser og fællesarealer samt den udadvendte cafe-funktion i lobbyen ud mod Vesterbrogade. 

 

FAKTA om Hotel Coco

Siden Cofoco overtog det historiske Hotel Copenhagen Crown har bygningen beliggende på Vesterbrogade 41 gennemgået en omfattende renovering. De fleste af hotellets 90 værelser står nu klar og der er mulighed for det første smugkig bag dørene. Hotelet er blevet renoveret i samarbejde med Ja-Ja Architects, Tonen Agency, Købehavns Møbelsnedkeri, Spring/Summer og Gebrûder Thonet Vienna.

Hotellet er lavet med bæredygtighed i fokus og hele bygningen er renoveret med energi- og vandbesparende løsninger. Ligesom Cofocos restauranter er hotellet dækket af energi ra Cofocos egen solcelleanlæg i Nees i Nordvestjylland.

Hotellets reception, cafe og centrale grønne gårdhave er åben for alle Københavnere og besøgende hver dag frem til kl. 22.

 
Fotos: Pixabay


Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.


Tilmeld dig arrangementet

Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Ugyldig e-mail adresse
Skal udfyldes
Ugyldigt telefonnummer
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Persondatapolitik skal accepteres

Tilmelding

Vælg venligst en mulighed fra listen


Program

  • 15:00 Ankomst, kaffe og netværk
  • 15:30 Velkomst ved Byens Netværk og hotellets direktør Christian Lytje
  • 15:45 Hvem er turisterne, hvor mange er de og hvor sover de? Introduktion v. Joseph Alberti, Analysechef i EDC Erhverv
  • 16:00 Præsentationer v. dagens panel
  • 16:45 Pause med forfriskninger og snacks fra Cofoco
  • 17:15 Debat på tværs af panelet og publikum
  • 17:45 Forfriskninger og rundvisning i Hotel Coco
  • 18:00 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

29/10 2019 15:00 - 18:00

Adresse

Vesterbrogade 41
1620 København V

Deltagerantal

50

Mødested

Vi mødes i cafeen

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet Fibiger 22346629

Praktisk information

Dato og tid

29/10 2019 15:00 - 18:00

Adresse

Vesterbrogade 41
1620 København V

Deltagerantal

50

Mødested

Vi mødes i cafeen

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet Fibiger 22346629

footer image byens netværk