print logo

KAJ HOTEL - flydende minihotel på Holmen


København har fået endnu et hotel i form af minihusbåden KAJ HOTEL på Holmen. Tag med på besøg og hør selvbyggerne fortælle, hvordan ideen er opstået, og hvordan udformningen er sket med udgangspunkt i genbrugsmaterialer, minimalisme, knofedt og kærligheden til livet på vandet. 

Deltagerliste (opdateret 05.10.2020)

Luk fuld beskrivelse

Kaj Hotel er et flydende etværelseshotel på kun 16 m2, smukt beliggende i Københavns inderhavn. Med direkte udsigt til det historiske Toldboden er Kaj Hotel det seneste nye skud på hotelstammen, der tilbyder en unik boligoplevelse med vandet som base.

Kaj Hotel er bygget af parret Barbara von Haffner og Toke Larsen, der selv har indrettet sig med børn og hverdag i et flydende hjem i havnen. Hotellet er bygget efter samme principper som parrets egen husbåd, dvs. primært af genbrugs- og overskudsmaterialer. Resultatet er KAJ HOTEL - et flydende hotel i miniudgave og åndeligt beslægtet med Central Hotel i Tullinsgade på Vesterbro og The Krane i Nordhavn.

Kaj Hotel ligger til kaj i den nordlige ende af Holmen — nær det midlertidigt lukkede havnebusstoppested ved Danneskiold-Samsøes Allé. Selve konstruktionen er bygget som et lille hævet træhus, der hviler på to flydende pontoner. Kærligheden til genbrugs- og overskudsmaterialer er gennemgående og har da også været retningsgivende for designet. For eksempel stammer vinduerne fra det nærliggende historiske byggeri Kuglegården, mens stiger og løbegange er gamle skibsdele.

”Det har været en konstant udviklingsproces, hvor fundet af en gammel dør eller et vindue løbende har ændret vores ideer og designløsninger”, fortæller Barbara von Haffner, der selv tager sig af den daglige udlejning og servicering af gæsterne.

Som gæst på minihotellet kan man på egen krop opleve, hvordan det er at bo på en husbåd i havnen. Hotellet er tænkt som et ’home away from home’ og er indrettet med en dobbeltseng, et badeværelse og et tekøkken med køleskab og fryser. Værelset indeholder desuden en hems med to enkeltsenge – så selvom hotellet er et af Danmarks mindste, er der altså plads til et ophold for en familie med børn. Fra husets nedre solterrasse kan man nyde morgenroen eller en kølig dukkert i havnen.

Kom med oplev byens nye minihotel, hvor skandinavisk design og nærheden til vand skaber et helt unikt ophold for alle sanser.

Læs mere på https://kajhotel.dk/

 

Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.



Program

  • 16:00 Velkommen og navnerunde v/ Byens Netværk
  • 16:10 Hvorfor og hvordan bygger man et flydende hotel? v. Toke Larsen og Barbara von Haffner
  • 15:40 Rundvisning i små grupper på hotellet
  • 17:10 Afslutning og netværk med forfriskninger
  • 17:30 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

07/10 2020 16:00 - 17:30

Adresse

Danneskiold-Samsøes Allé 57
1434 København

Deltagerantal

25

Mødested

Vi mødes på platformen ved havnebusterminalen

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet 2234 6629

Praktisk information

Dato og tid

07/10 2020 16:00 - 17:30

Adresse

Danneskiold-Samsøes Allé 57
1434 København

Deltagerantal

25

Mødested

Vi mødes på platformen ved havnebusterminalen

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet 2234 6629

footer image byens netværk