print logo

Kaktus Towers


Kaktus Towers har fået deres navn efter deres iøjnefaldende og ”stikkende” facade og består af to boligtårne, hvor hver kvadratmeter er optimeret i forhold til det liv, som skal leves i dem. Projektet er tegnet af BIG med Catella og Høpfner Project som bygherre. Vi tager på byggepladsbesøg og får et kig på og ind bag facaden og hører om projektets arkitektur og koncept for ’Smart Living’ i storbyen.

Deltagerliste (opdateret 21.06.2022)

Fotoreportage

Luk fuld beskrivelse

De to Kaktustårne er er en del af udviklingen langs Kalvebod Brygge på DSBs tidligere arealer og med en højde på hhv. 60 og 80 meter bliver de blandt de højeste bygninger i området med en central placering ved Dybbølsbro over for Fisketorvet og med det kommende IKEA-varehus som nabo.

Tårnene rummer i alt 495 leje- og ungdomsboliger på gennemsnitligt 30 m2, og hver lejlighed ender ud i en privat altan på op til 12 m2. Lejlighederne er delvist møblerede med specialdesignet interiør i træ og beton, som giver et råt og tidløst udtryk med fokus på både æstetik og funktionalitet.

Grundtanken i designet er et ’smart-living’ koncept med fleksibilitet og fællesskab in mente. Møblerne er tænkt med flere funktioner, hvilket gør det nemt at skifte fra stue til soveværelse eller fra arbejdsområde til spisestue med innovative løsninger, der optimerer hverdagslivet.

Derudover er der i tårnene adgang til fællesfaciliteter som fitness, arbejds- og loungeområder, café og vaskeri, som er med til at opbygge et ’co-living’ community, hvor tanken er at skabe relationer og fællesskab mellem beboerne.

Arkitektonisk består bygningerne af en indre, sekskantet kerne med firkantede dæk, som gentages men ”twistes” for hver etage. Resultatet er en kompakt, optimal og omkostningseffektiv udnyttelse af hver kvadratmeter med et unikt ydre udtryk, hvor altanerne står skarpt ud i alle retninger.

​Foruden selve tårnene består byggeriet af en ”base” med et grønt strøg, der er skal være del af den grønne kile langs Kalvebod Brygge og bindes sammen med IKEA-byggeriet. Under strøget skal der være et udendørs fællesareal, en byttecentral og en butik samt skraldesortering, depot og café.

Kaktus Towers et teknisk kompliceret byggeri. Tårnene er bygget op om en stor insitu-støbt kerne, hvorefter der er blevet monteret stål- og betonelementer. Det har krævet stor koordinering af insitu-arbejdet og montagedelen med en tidsplan, hvor hver etage er opført på kun to uger. Dertil kommer de logistikudfordringer, der er forbundet med, at byggeriet er opført på et meget lille areal.

Der er forventet indflytning september 2022.  

Kilde: kaktus-towers.dk

 

Bygherre: Catella og Høpfner Project

​Arkitekt: BIG – Bjarke Ingels Group

Ingeniør: MOE A/S

Bygherrerådgiver: Arpe & Kjeldsholm A/S

Råhusentreprenør: LM Byg A/S

Facadeentreprenør: HSHansen A/S

BEMÆRK at det er et byggepladsbesøg, og at du selv skal medbringe sikkerhedsudstyr (sikkerhedssko og hjelm) for at deltage. 

Arrangementet er lukket for tilmeldinger. Hvis du vil på venteliste så skriv til Louise på lsh@byensnetvaerk.dk



Program

  • 16:00 Velkomst v/ Byens Netværk
  • 16:10 Introduktion til projektet v/ Catella og Høpfner Project
  • 16:30 Rundvisning i byggeriet
  • 17:30 Spørgsmål, forfriskning og netværk
  • 18:00 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

21/06 2022 16:00 - 18:00

Adresse

Dybbølsbro/Kalvebod Brygge
1577 København V

Deltagerantal

25

Mødested

Vi mødes på stien mellem Kaktus-tårnene og Styrelserne med adgang via Kalvebod Brygge

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

Praktisk information

Dato og tid

21/06 2022 16:00 - 18:00

Adresse

Dybbølsbro/Kalvebod Brygge
1577 København V

Deltagerantal

25

Mødested

Vi mødes på stien mellem Kaktus-tårnene og Styrelserne med adgang via Kalvebod Brygge

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

footer image byens netværk