print logo

Ny Nørreport Station


Fotoreportage

København har fået en ny sammenhængende plads med et funktionelt og luftigt stationsbyggeri. Tag med os på rundvisning på Ny Nørreport Station og se og hør om ombygningen både over og under jorden.

Tre års ombygning er snart overstået på Nørreport Station. Betonkonstruktionerne under jorden er blevet renoveret, luftkvaliteten på fjerntogsperronen er forbedret og på gadeplan er der skabt en helt ny og mere sammenhængende plads.

Nørreport er et trafikalt knudepunkt og en hovednerve med høj intensitet midt i København. På det Ny Nørreport er træer, søjler og en bedre udnyttelse af overfladearealet med til at gøre pladsen til et inspirerende byrum. Og endelig skal Nørreport være med til at gøre København til verdens bedste cykelby med en flot designet og samtidig praktisk og lettilgængelig cykelparkering for alle.

Den mest markante forandring for brugere af stationen og området deromkring er, at al vejtrafik nu er samlet på den side af stationen, som vender ud mod Nørrebro. Vejbanen ind mod Middelalderbyen indgår i en samlet stor plads, som går over i Fiolstræde og gågaden ned mod Kultorvet.

Motivet til denne ejendommelige stationsudformning er hentet fra naturen. Det er tanken, at pladsen er formet efter menneskers daglige ruter, som dyreveksler eller som vand, der har skåret sig ned gennem klipper. Stationens elementer er aflejringer fra den strøm af mennesker, der passerer pladsen for at nå deres daglige gøremål.

Fakta:
Bygherre: Banedanmark, DSB og Københavns Kommune
Arkitekter: Gottlieb Paludan Architects og COBE
Ingeniør: Grontmij og Rambøll
Entreprenør: Aarsleff og Aarsleff-Rail

 



Program

  • 08:30
    Morgenkaffe og velkomst v/ Byens Netværk, Grontmij, COBE og Gottlieb Paludan Architects
  • 09:00
    Rundvisning på Ny Nørreport - Om pladsen ved Ny Nørreport v/ Caroline Nagel, COBE og Marianne C. Jørgensen, Gottlieb Paludan Architects - Om tunnel og perron v/ Thomas Fløe, Grontmij - Om lysdesign på fjerntogsperron v/ Merete Madsen, Grontmij
  • 11:00
    Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

24/03 2015 23:30

Adresse

Nørre Voldgade 70
1358 København K

Deltagerantal

40

Kontakt

mvs@byensnetvaerk.dk
23450221

Praktisk information

Dato og tid

24/03 2015 23:30

Adresse

Nørre Voldgade 70
1358 København K

Deltagerantal

40

Kontakt

mvs@byensnetvaerk.dk
23450221

footer image byens netværk