print logo

Udsigten, Margretheholm


Fotoreportage

På Margretheholm opføres nu et af de største sammenhængende boligbyggerier i København i nyere tid. "Udsigten" på 47.000 etagemeter og i alt 458 boliger er et af de projekter, der for alvor er med til at forvandle den tidligere flådestation til attraktivt boligområde.

Bag Charlotte Amalies Bastion, lige uden for Christianshavns Vold ligger den tidligere flyvebådsstation Margretheholm, som fik sit navn efter Danmarks dronning, da hun endnu blot var tronfølger. Her er man lige nu i gang med at afslutte de sidste to etaper i den store boligbebyggelse, Udsigten.

Byggeriet er et af de største sammenhængende boligbyggerier i København i nyere tid, og Udsigten er et af de projekter, der for alvor har betydet tilflytning til det tidligere terræn, som i mange år husede Søværnet.

Byggeriet er tegnet af tegnestuen Vandkunsten og opført som otte etagers blokke med en lang række fællesfaciliteter og parkering. På den ene side af byggeriet er der udsigt ud over København, mens lystbådehavnen Lynetten ligger på den anden side.

Byggeriet består af seks sammenhængende etaper, hvoraf to indeholder ejerboliger - resten lejeboliger.

Udsigtens facader er en kombination af teglfacader og betonelementfacader som mod vest inddækkes af en stålkonstruktion med store udsigtsaltaner - de fleste med en flot udsigt til Københavns tårne, heraf navnet.

Fakta
Udsigten er tegnet af tegnestuen Vandkunsten og er opført fra sommeren 2012 til foråret 2015.

Projektet er udviklet af Sjælsø.


Kilde: udsigten-boliger.dk, www.dagensbyggeri.dk

 



Program

  • 15:00
    Velkommen v/ Byens Netværk og Sjælsø Management
  • 15:15
    Præsentation og rundvisning i Udsigten v/ Lars Jacobsen, Sjælsø Management
  • 16:30
    Netværk og forfriskning
  • 17:00
    Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

03/03 2015 15:00 - 17:00

Adresse

Margretheholmsvej 36
1432 København K

Kontakt

mvs@byensnetvaerk.dk
23450221

Praktisk information

Dato og tid

03/03 2015 15:00 - 17:00

Adresse

Margretheholmsvej 36
1432 København K

Kontakt

mvs@byensnetvaerk.dk
23450221

footer image byens netværk