print logo
Byens netværk

Christensen & Co. Arkitekter

juni 2017

 

 

Christensen & Co. Arkitekter er en prisbelønnet dansk tegnestue, som arbejder i hele Skandinavien. Tegnestuen er etableret i 2006 og står bag Danmarks første energiproducerende børnehave, Solhuset, Danmarks første offentlige klimaneutrale byggeri, Green Lighthouse, og Norges første offentlige energiplus byggeri, Kistefossdammen børnehave.

På tegnestuen arbejder godt 50 engagerede og dygtige medarbejdere dagligt med projekter, der omfatter avancerede lærings- og forskningsbygninger, kultur- og idrætsbyggeri, erhvervs- og boligbyggeri samt institutioner.


I 2011 brændte K.B. Hallen på Frederiksberg ned. Vi genskaber nu et af Københavns store kulturelle ikoner. Vi videreudvikler hallens historiske DNA og løfter den ind i fremtiden, hvor de nye fleksible rammer vil opfylde krav til indretning, akustik og teknik for nutidige eventhaller. Rendering: beauty and the bit.

Levende rammer til mennesker
Vores ambition er at skabe attraktive, levende rammer i samarbejde med de mennesker, som skal færdes i vores bygninger. Derfor er indlevelse og dialog vores vigtigste metode.

Vi tror på, at hvert enkelt projekt åbner op for et unikt potentiale, som skal være udgangspunkt for den arkitektoniske fortælling. I vores formverden arbejder vi med variationer over temaet fællesskab, hvor sanselige og stimulerende fysiske rammer fremmer livskvalitet - det skaber værdi for både brugere, bygherre og samfund.


Tre af DTU’s institutter har deres daglige gang i Bygning 202, der er det største byggeprojekt, siden DTU blev indviet. Bygningen har optimale forhold for et forskningsmiljø i international topklasse, med laboratoriefaciliteter og tværfaglig netværksdannelse som omdrejningspunkt. Det sanselige atrium Biosfæren fungerer som netværkscenter, hvor forskere og studerende kan mødes på kryds og tværs af fagligheder. Vi har skabt bygningen i samarbejde med Rørbæk & Møller Arkitekter, COWI, Norconsult og Schul Landskab. Foto: Adam Mørk.​

Ansvarlig arkitektur skaber samfund
For os er det bæredygtigt at skabe smukke rammer med progressive energiløsninger, der skaber langtidsholdbar livskvalitet for både mennesker og samfund. Vi arbejder derfor med bæredygtighed i ordets bredeste forstand. Det betyder, at vores bygninger både i teknik og materialer samt sociale ambition og æstetik er fremtidssikrede.


Kistefossdammen børnehave er Norges første offentlige energiplus byggeri. 216 solcellepaneler høster solen via de geometrisk optimerede taghætter, som samtidig skaber synlighed omkring sammenhængen mellem energiproduktion og forbrug. Foto: Christensen & Co. Arkitekter.​

Derfor er vi medlem af Byens Netværk
Vi ser Byens Netværk som et fagligt netværk med relevante faglige tilbud og events indenfor byggebranchen. Vi glæder os til at dykke ned i nogle af alle de spændende tilbud som Byens Netværk arrangerer.

Kontakt
Nadia Sander Strange, Christensen & Co. Arkitekter, tlf.: +45 22729083
Læs mere på cco.as

 

 

HD Lab januar 2019

footer image byens netværk