print logo
Byens netværk

DN Erhverv A/S

marts 2011



DN Erhverv er en erhvervsmægler, der formidler investeringsejendomme indenfor beboelse, kontor, produktion og lager i Danmark, Skandinavien og Tyskland. Vi har specialiseret os i formidling af beboelses- og kontorejendomme i København og omegn samt industri- og lagerejendomme i hele Danmark og Sverige.

DN Erhverv repræsenterer både købere og sælgere af investeringsejendomme i prisklassen fra DKK 20 mio. og op til DKK 1 mia. Blandt vores klienter finder man såvel store internationale kapital- og investeringsfonde som mindre private ejendomsindehavere. Vi tilbyder rådgivning på en lang række niveauer, lige fra enkelte søgeopgaver, hvor vi finder ejendommen eller køberen, til fulde rådgivningspakker, hvor vi varetager hele salgsprocessen med alt hvad det indebærer af juridisk, økonomisk og finansiel rådgivning. Hvert forløb skræddersys så det opfylder den enkelte klients ønsker og behov.


Strøgejendom solgt af DN Erhverv i 2010

Det er helt afgørende for en succesfuld handel, at få kortlagt ejendommenes fulde potentiale. I et marked hvor investeringsejendomme handles til en skarp pris, er det ofte detaljerne, der er afgørende for, om handelen i sidste ende lykkedes. Ejendommens udviklingspotentialer, lejekontrakter og regnskaber skal gennemgås for skjulte værdier, ligesom vilkårene for overtagelse, herunder finansierings- og skatteforhold skal granskes for at få det maksimale udbytte af handlen. DN Erhverv har et meget tæt samarbejde med en række eksterne aktører indenfor teknisk, juridisk og økonomisk rådgivning. Det betyder at vi hele tiden holder os ajour med de nyeste tendenser indenfor ex. skatte-, ejendoms- og lejelovgivningen.

En anden væsentlig faktor for en fornuftig ejendomshandel er et stærkt netværk. Kun ganske få investeringsejendomme kommer officielt til salg, og det er derfor vigtigt at have tæt kontakt til alle aktører på markedet, og vide præcis hvilke ejendomme, der er eller evt. kan komme i spil under de rette omstændigheder. DN Erhverv har et stort og veludbygget netværk både inden- og udenfor landets grænser og vi er hele tiden opmærksomme på at pleje og udbygge dette. Et stort netværk sikrer sælger den rigtige pris og investor de bedste ejendomme.


Kontordomicil solgt af DN Erhverv i 2010


Direktør Jakob Dalhoff

DN Erhverv A/S er stiftet af direktør Jakob Dalhoff, der siden 2004 har stået i spidsen for virksomheden. Virksomheden har til huse i Hellerup, hvor vi i dag sidder 7 medarbejder i lokaler sammen med søstervirksomhederne Lokalebasen.dk og MatchOffice, som vi har et tæt samarbejde med.

DN Erhverv er et aktieselskab og har en professionel bestyrelse.

Bestyrelsen består af følgende medlemmer:

Peter Wittsten (Formand)
Indtil 2011 Projektchef for Udviklingsselskabet By & Havn
Civilingeniør og Civiløkonom

Sami Post
Senior Advisor DN Erhverv A/S
AP degree in Financial Management

Steen Rehné Mathiesen
Partner hos Gangsted-Rasmussen
Advokat

Jakob Dalhoff
Adm. direktør DN Erhverv A/S
Cand. Merc. Finansiering og Regnskab
Statsaut. Ejendomsmægler og Valuar MDE

DN Erhverv er medlem af SIPA.

Læs mere på vores hjemmeside www.dn-erhverv.dk

DN Erhvervs søstervirksomheder
DN Erhverv har to søstervirksomheder Lokalebasen.dk og MatchOffice, som vi deler lokaler med og har et meget tæt samarbejde med.

Lokalebasen.dk beskæftiger sig med formidling af erhvervslejemål i hele Danmark og driver bl.a. portalen www.lokalebasen.dk

MatchOffice formidler plads i kontorhoteller i Danmark, Europa og resten af verden bl.a. via portalen www.kontorfaellesskaber.dk.

Hvorfor medlem af Byens Netværk
"Fordi det er vigtigt for os kontinuerligt at følge med i de nyeste tendenser indenfor bygge- og ejendomssektoren. Byens Netværk er en åbenlys mulighed for at blive introduceret for nye projekter, nye tendenser og ikke mindst nye samarbejdspartnere. Byens Netværks arrangementer er altid af høj kvalitet og man kommer hver gang hjem med noget brugbart".

HD Lab januar 2019

footer image byens netværk