print logo
Byens netværk

Orbicon

november 2011





© Orbicon - FN-Byen

Fremtidens byer skabes nu
Fremtidens byer skabes nu, og vi vil være med til at forme dem – med hensyn til både mennesker og miljø.

Orbicon arbejder med at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi. Dialogen med samarbejdspartnere og kunder giver os nøglen til at levere de bedste løsninger. Vi rådgiver inden for miljø, natur, byggeri, forsyning, klima, energi, arbejdsmiljø og infrastruktur.

Nogle af de opgaver vi har lige nu, som kræver et bredt felt af kompetencer er FN-byen i København, Kvarterløft til Sundholmskvarteret på Amager, den ny tilbygning til Herlev Hospital, Energi-0-boligerne for Lejerbo, en ny tilbygning til Experimentariet og store renoverings- og ombygningsprojekter af blandt andet ældreboliger og almennyttige boliger.


© Henning Larsen Architects - Herlev Hospital

Vi samarbejder
Når du vælger Orbicon, vælger du samarbejdet. Jo bedre vi forstår dine ønsker og behov, des bedre kan vi løse opgaverne, så de matcher dine behov og ønsker.

Forståelse og dialog er værktøjerne til at finde, skabe og skræddersy løsningerne – for miljøet, for fremtiden og for dig.

Orbicon er en multidisciplinær rådgiver som er solidt forankret indenfor områderne miljø, natur, forsyning, anlæg og byggeri.
Vi har en decentral struktur med mange kontorer i Danmark, så du kan altid finde os i nærheden.

Vi tager ansvar
Det væsentligste for os er, at løsningen lever op til dine forventninger om kvalitet, økonomi og tid. Det fordrer både en professionalisme og en åben og tæt dialog.

Vi handler
Vores samfund står over for store udfordringer, der kræver handling. Vi skal bygge bæredygtigt, tilpasse os klimaforandringerne, reducere vores energiforbrug og passe på vores natur. Og det hele skal gribes rigtigt an, så det skaber vækst, økonomiske muligheder og gode levevilkår for os og de kommende generationer.

I Orbicon føler vi det motiverende, at arbejde med noget, der giver mening. Vi arbejder hver eneste dag hårdt på at være blandt de allerbedste på vores felt. Det kræver, at vi kender vores arbejdsområder til bunds og hele tiden søger nye veje for at løse opgaverne endnu bedre.


© Orbicon

Vi bevæger os
Orbicon har mere end 150 års erfaring, viden og knowhow, og vi bliver ved med at udvikle nye metoder til at løse opgaverne.

Vi har tæt samarbejde med innovationsmiljøer, uddannelsessteder og forskningsinstitutioner og inddrager helt naturligt vores samarbejdspartneres egne produktions- og udviklingserfaringer.

Fakta
Vi er en rådgiver med ca. 500 medarbejdere og vi har 11 kontorer i Danmark og ét i Grønland. Vores omsætning er på ca. 400 mio. kr. om året.

Du kan læse mere om Orbicon på www.orbicon.dk.

Derfor Byens Netværk
Byens Netværk er et forum, som følger med i udviklingen. At være med giver mulighed for at møde spændende mennesker i branchen, og det giver mulighed for at dele erfaringer og blive inspireret.

HD Lab januar 2019

footer image byens netværk