print logo
default billede

Technical Infrastructure i Grontmij

august 2015





Optimering af bygningsinstallationer giver store drifts- og energibesparelser

Energibesparelse på 35 % - blot ved at gennemgå og optimere tekniske installationer i en bygningsmasse. Sådanne eksempler er der flere af i Grontmijs Technical Infrastructure’s projektportefølje - og metoden kan bruges i alle bygninger.

I mange bygninger – både i nye og ældre – oplever man ofte problemer med installationernes funktion. I nogle tilfælde er der dårligt indeklima, energiforbruget er alt for højt eller driften af bygningen er uhensigtsmæssig og bekostelig.

Technical Infrastructure i Grontmij er et forretningsområde, der arbejder med netop denne type problemer: Vi gennemgår alle tekniske installationer - varme, køl, ventilation, el og BMS (Building Management Systems) - og kortlægger alle bygningens installationer og anlæg. Herefter driftsoptimerer vi anlæggene, hvilket medfører store energi- og driftsbesparelser.

Energibesparelser, der kan mærkes
Normalt siger man, at 80 % af en bygnings totale omkostninger i dens levetid går til bygningsdrift. Det betyder, at optimering af anlæggene, der medfører driftsbesparelser, kan sikre store langsigtede besparelser.

Driftsoptimering sikrer fuld energiudnyttelse i bygningernes varme-, køle- og ventilationsanlæg, hvilket medfører energi- og driftsbesparelser. I større bygninger med mange installationer, kan vi identificere energibesparelser på op til 35 %, mens der i mindre komplekse ejendomme, som f.eks. boligejendomme, kan være tale om energibesparelser på mellem 5-20 %.

”Det virker jo ret simpelt, men det vi gør, kræver stor teknisk viden og praktisk erfaring med forskellige typer anlæg og installationer - og det er netop denne kombination af praktisk og teknisk viden, vi har”, siger Jan Urhammer, chefrådgiver og leder af Technical Infrastructure i Grontmij.


Erfaringerne med de seneste års energirenoveringer er nu ved at vise sig i byggebranchen, som oplever mange tilfælde af, at de identificerede energibesparelser har været større end de besparelser, der reelt er blevet realiseret efterfølgende gennem de konkrete energibesparelsesprojekter. Bygningsstyrelsens rapport ”Analyse af praktiske erfaringer med energirenovering af bygninger i fire segmenter” (udarbejdet af NIRAS, 2013) understøtter dette billede, men peger samtidig på, at en væsentlig årsag hertil er, at man ikke har foretaget den nødvendige indregulering og idriftsætning af varme- og ventilationsanlæg, som kan sikre styringen af anlæggene.

”Indregulering – særligt af vandbårne anlæg som varme og ventilationsanlæg – er i branchen et overset område, som vi har valgt at specialisere os i”, siger Jan Urhammer og uddyber: ”Ved indregulering balanceres vandmængderne korrekt, så anlæggene lever op til brugernes krav med et minimum energiforbrug. Denne proces medfører i langt de fleste tilfælde store energibesparelser”.


Driftsstabile og fremtidssikrede anlæg

En gennemgang af bygningens tekniske anlæg sikrer, at anlæggene fungerer stabilt og kan samtidig gøre dem mere omstillingsparate.

Ustabilitet i driften af bygningsinstallationer kan have stor konsekvens for brugen af en bygning, og manglende overblik over eksempelvis køleinstallationen kan være forbundet med store risici, og nedbrud kan have mærkbare økonomiske konsekvenser.

Samtidig kan det give store fordele at have kortlagt sine installationer, da det gør det hurtigt og nemt at lave ombygninger og tilbygninger – det fremtidssikrer installationer og gør bygningen omstillingsparat.

Sundt indeklima
Når de tekniske anlæg ikke fungerer optimalt resulterer det oftest i dårligt indeklima.

”I ældre bygninger er er der ofte behov for at renovere anlæggene, simpelthen fordi de ikke længere fungerer optimalt, ikke er tidssvarende eller ikke er blevet vedligeholdt tilstrækkeligt og på rette vis. Men nye bygninger kan også have problemer med indeklimaet. Det kan lyde mærkeligt, at også helt nye bygninger ikke fungerer optimalt, men det handler om, hvordan man drifter og bruger bygningen, efter den er taget i drift i forhold til, hvordan bygningen oprindeligt er designet. Vi oplever, at der i langt de fleste tilfælde er meget værdi at hente ved at tilpasse anlæggene – og det er vores erfaring, at få justeringer i anlæggene faktisk kan løse rigtig mange problemer”, slutter Jan Urhammer.

Indgangsvinklerne til en gennemgang og optimering af tekniske installationer kan således være mange, men outputtet er tydeligt: Minimering af energiforbrug, et overblik over anlæggene, driftsstabile og omstillingsparate miljøer – samt drifts- og energibesparelser, der kan mærkes.

Derfor er Grontmij med i Byens Netværk
Vi er med i Byens Netværk for at få inspiration, dele viden og skabe netværk på tværs af fagområder.


For mere information kontakt chefrådgiver og leder af Technical Infrastructure, Jan Urhammer.

T: +45 4348 6181 eller E: Jan.Urhammer@grontmij.dk

For mere information om Grontmij: www.grontmij.dk 

 

Bliv Medlem

Meld din virksomhed ind i Byens Netværk - et fagligt netværk for hele byggebranchen. Få et personligt, fagligt og socialt netværk, vær med til at påvirke byudviklingen og branchen, lær nyt og få ny inspiration, deltag i arrangementer og studieture og profiler din virksomhed.

Derfor er vi medlem

“...fordi det er et unikt netværk inden for byggeriets parter, hvor vi kan møde både kendte og nye ansigter i et uformelt forum, og hvor vi kan blive inspireret, få nye viden og gode diskussioner. Det giver stor værdi for DTU Campus Service at være en del af Byens Netværk”.
  • Byens Netværk v/ sekretariatschef Henriette Sofie Larsen
  • Strandgade 27B, 5.sal
  • 1401 København K

Tilmelding til nyhedsbrev

Tidligere profiler

Moser&Moser juli 2015

DTU Campus Service juni 2015

Hartvig Consult maj 2015

emcon april 2015

Dansk Bygningsanalyse marts 2015

Lighting Design i Grontmij februar 2015

Pålsson Arkitekter januar 2015

Byens Ejendom december 2014

Danakon november 2014

HL RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S oktober 2014

Gaihede september 2014

KANT arkitekter august 2014

BIM Equity juli 2014

NærHeden – fremtidens forstad juni 2014

Entreprenørfirmaet Strømberg & Sahl A/S maj 2014

Balslev april 2014

DOME OF VISIONS marts 2014

Tranberg Arkitekter februar 2014

Lund Elmer Sandager januar 2014

ONV arkitekter december 2013

Caverion A/S november 2013

HC Container oktober 2013

KEIM Scandinavia A/S september 2013

ZESO Architects august 2013

DAC& MEETING juli 2013

Skandi-Bo juni 2013

Hald & Halberg maj 2013

P. Winther Jespersen A/S april 2013

Lett Advokatfirma marts 2013

Glindorf & Partnere februar 2013

AI januar 2013

altan-alferne december 2012

Reklamefirmaet Helle november 2012

Adserballe & Knudsen oktober 2012

Gaihede september 2012

Atkins august 2012

Magasinet BYGGERI+Arkitektur juli 2012

Dornbracht juni 2012

E. Pihl & Søn A.S. maj 2012

Brandis A/S april 2012

Homann marts 2012

Renoverings-konsulenterne ApS februar 2012

Toft Kobber & Facade januar 2012

Thylander Malehåndværk december 2011

Orbicon november 2011

Dan-Ejendomme as oktober 2011

unidrain® september 2011

Jönsson a/s august 2011

Musicon juli 2011

Grontmij juni 2011

Molt Wengel maj 2011

Fagerhult april 2011

DN Erhverv A/S marts 2011

VGLCPH februar 2011

Hoffmann A/S januar 2011

Passivhus.dk december 2010

Dahl Entreprise A/S november 2010

HS Hansen oktober 2010

Københavns Blikkenslager- og VVS Laug september 2010

PrivatBo august 2010

Københavns Internationale Teater juli 2010

Jens Wessberg Rådgivende Ingeniørfirma juni 2010

Peter Jahn & Partnere maj 2010

Sweco Architects april 2010

FALKON A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER marts 2010

Paul Børling, Arkitekt MAA februar 2010

37 GRADER januar 2010

footer image byens netværk