print logo

SMJ Rådgivende ingeniører

maj 2021


Hos os er kunden, opgaven og samarbejdet i fokus

SMJ rådgivende ingeniører er en familieejet virksomhed, der blev stiftet i 1969 af Sofus M. Jakobsen, hvorfra navnet SMJ kommer. I dag er Árni Jakobsen, anden generation, direktør og ejer af SMJ.

Hos SMJ har vi over 50 års erfaring og tilbyder hurtige responstider og kvalitetssikret rådgivning indenfor tekniske installationer i byggeriet. Vi påtager os ansvar, initiativ og har ønske om altid at imødekomme kundens behov. 

De seneste år har virksomheden været i vækst med aktiviteter på Færøerne, Grønland, Island og Danmark.

Vi er 40 medarbejdere fordelt på tre kontorer, der ligger i Tórshavn, Klaksvík og i sommeren 2020 åbnede vi et nyt kontor i Carlsberg Byen i København, hvor projektleder Jósef M. Heinesen står i spidsen for vores københavnske aktiviteter.

Vores kompetencer

SMJ tilbyder en bred vifte af tekniske ydelser indenfor byggeri. Vi arbejder med rådgivning med vægt på at forstå og imødekomme kundens behov, så de kan træffe gode og hensigtsmæssige beslutninger. 

Vores kerneydelser er rådgivning og projektering af El, VVS og ventilation samt brandrådgivning.

Vi tager ansvar for projektledelse, projekteringsledelse og IKT-ledelse og skaber overblik i komplekse projekter. Ved at påtage os ansvar sikrer vi bygherren et projekt af høj kvalitet, afleveret til tiden og det rigtige forhandlingsudgangspunkt med entreprenører.

BIM er integreret i alle vores arbejdsprocesser. BIM og 3D-modellering er et stærkt grænseobjekt i samarbejdet i projekterne. Det er med til at øge forståelsen af projektet, og visualiseringen af de tekniske installationer giver et bedre grundlag for at placere installationerne så hensigtsmæssigt som muligt.

De seneste tre år har vi arbejdet med 3D-laserscanning. Med FARO-scanner og DJI-droner scanner vi bygninger og andre arealer med henblik på at få præcise mål og tegninger. 3D-laserscanning er et godt værktøj til at opmåle eksisterende bygninger med høj præcision og minimal forstyrrelse for bygningens brugere. Vi anvender laserscanning som grundlag for projektering, as-built dokumentation og løbende kontrol af byggeri.

Nye projekter

Nørre Voldgade kontorbyggeri

Kontor- og boligrenovering samt bygning af dagligvarebutik i indre København. Bygningen har en størrelse på 8.000 m². SMJ samarbejder i dette projekt med Arpe & Kjeldsholm og Oskar Group med ansvar for rådgivning af alle tekniske installationer i bygningen – El, CTS, svagstrøm, VVS, ventilation og brandtekniske installationer.
 

Skolen á Fløtum

Folkeskole på 12.000 m² til 850 elever i Tórshavn. SMJ havde ansvar for VVS, El-installations- og brandrådgivning samt rollen som projekteringsledere og IKT-ledere.


Hotel Brandan

Nyåbnet 4-stjernet hotel og konferencecenter i Tórshavn. Hotellet har en størrelse på 5.000 m² fordelt på fire etager. SMJ arbejdede i tæt samarbejde med totalentreprenøren, før og under bygningen af hotellet. 


Det Maritime Erhvervshus

Sjóvinnuhúsið, en maritim erhvervsbygning samt universitet. Bygningen har en størrelse på 8.000 m² fordelt på fem etager. SMJ havde ansvar for VVS-, El-installations- og brandrådgivning i projektet.

Se flere projekter på vores website

Hvorfor er vi en del af Byens Netværk?

Byens Netværk tilbyder spændende arrangementer og initiativer, som vi glæder os til at deltage i. Størstedelen af vores medarbejdere er uddannede i Danmark og har erfaring med den danske byggebranche. Vi ønsker, som ny virksomhed på det danske marked, at opbygge gode og varige relationer samt et fællesskab med andre virksomheder og branchekolleger.


Kontakt


 


Jósef Magni Heinsen
Projektleder
jmh@smj.fo
Tlf. +45 71 23 35 71


Pætur Jakobsen
Afdelingsleder
paj@smj.fo
Tlf. +298 23 35 23


Árni Jakobsen
Direktør
arni@smj.fo
Tlf. +298 23 35 21

Læs mere på SMJ.fo

KART Rådgivende Ingeniører oktober 2021

footer image byens netværk