print logo

Københavns Vinduer - en podwalk

Udgivet d. 23. april 2020

Tag med VILLUM Window Collection på byvandring gennem Københavns gader og oplev byens mange forskellige vinduer. I samarbejde med restaureringsarkitekt Søren Vadstrup har VILLUM Window Collection produceret en podwalk i tre dele, der dykker ned i fortællingerne bag vinduets design og dets betydning for bygningskulturen.

På podwalk'en tager restaureringsarkitekt Søren Vadstrup og museumsleder Dorthe Bech-Nielsen dig med på vinduestur gennem Indre By i København. Vinduet har altid været afgørende for vores adgang til frisk luft og dagslys, og på turen vil du blive præsenteret for eksempler på vinduer fra forskellige stilperioder fra middelalderens romanske vindue til nutidens klimavenlige glasfacade.

Alle vinduer bærer på en historie om et samfund, en byggeteknik, et håndværk, et materiale, en funktion, en form og en fortælling, der fortjener at blive fortalt. Derfor får Kirken, byhuset, etageejendommen, hjørnebygningen, butikken, slottet og teatret lige meget plads, når Søren Vadstrup i en samtale med museets daglige leder, arkitekt Dorthe Bech-Nielsen, går på vandring i vinduets historie.

Turen starter ved Designmuseum Danmark i Bredgade og slutter ved BLOX på Bryghuspladsen. Du kan vælge at gå hele turen på en dag eller du kan dele den op i flere ture.

Du finder podwalken her

 

footer image byens netværk