print logo

Byens Netværk søger en administrativ medarbejder med flair for netværk

Udgivet d. 06. april 2021


Byens Netværk har gang i netværkshjulene! Vi leder derfor efter en engageret medarbejder til vores livlige og dedikerede sekretariat, der kan hjælpe os med det efterhånden større og større antal administrative opgaver.

Sekretariatet består af en direktør samt tre medarbejdere og to studentermedhjælpere, der sammen udfører alle opgaver i tæt samspil med netværkets medlemmer.

Stillingen er en fast stilling på 22,5 timer om ugen – med mulighed for forøgelse af timeantal, hvis behov opstår.

Sekretariatet i Byens Netværk er en dynamisk, lille organisation, hvor vi i samarbejde løser store og små opgaver relateret til udviklingen af aktiviteter og tilbud til netværkets medlemmer.

Tiden står ikke stille i Byens Netværk, og jobbet udvikler sig helt sikker over tid.

Nogle af elementerne som skal løses er:

  • Fakturering og opfølgning (e-conomic)
  • Betaling af fakturaer (netbank)
  • Lettere økonomistyring (vi har tilknyttet ekstern bogholder)
  • Opdatering og styring af tilmeldinger til vores arrangementer
  • Administration og ajourføring af medlemsoplysninger
  • Håndtering og bookning af lejligheder ifm. Mipim-konference
  • Diverse indkøb til kontoret
  • Forhold vedr. Persondataforordning ajourføres
  • Daglig drift og administrative opgaver

Derudover vil vi naturligvis gerne bruge vores nye kollegas øvrige kompetencer og interesser. Det kunne fx være fotoopgaver, digitale fornyelser, nye platforme til afvikling af arrangementer eller noget helt femte. Du får lov til at drible med mange bolde i et meget dynamisk sekretariat, hvor der er højt til loftet, godt humør og meget kort fra tanke til handling.

Hvem er du?

Faglige kvalifikationer

  • Kendskab til e-conomic eller lign. økonomisystem
  • Kendskab til Microsoft Office-pakken, herunder Excel
  • Skriftligt engelsk
  • Administrativt gen og praktisk anlagt
  • Fordel at være glad for tal
  • Fordel med flair for it
  • Fordel med kærlighed for by, byggeri og mennesker

Personlige kvalifikationer

  • Selvstændig
  • God og konstruktiv tilgang til opgaveløsningen
  • Initiativrig
  • Fleksibel i tilgangen til kulturer/arbejdsformer/arbejdstider
  • Struktureret og omhyggelig – god til at følge opgaver til dørs
  • Humoristisk og god til at være i en hektisk hverdag
  • Ikke bange for at løse store som små opgaver i en lille organisation, hvor ingen er for fine til lave en kop kaffe m.m.

Vi tilbyder

  • Et varieret job i en organisation i vækst med en uformel/familiær tone
  • Mangfoldige opgaver inden for det at skabe netværk i byggeriet
  • En omfattende interessentkreds bestående af engagerede og fagligt meget kompetente medlemmer og kollegaer
  • Lille organisation i et dynamisk miljø
  • Mulighed for at sætte dit præg på Byens bedste Netværk

Løn og ansættelsesvilkår

  • Ansættelse sker i Byens Netværk
  • Der tilbydes løn efter kvalifikationer, pensions- og forsikringsordning, sundheds- og heltidsulykkesforsikring
  • Ansættelse medio august eller efter aftale

Vi bor tæt sammen med andre små og store virksomheder i Bloxhub.

Byens Netværk er en tværfaglig forening for byggebranchen. Vores medlemmer tæller bl.a. arkitekter, ingeniører, bygherrer, entreprenører, leverandører, boligforeninger, kommuner, pensionsselskaber, advokater m.fl. Vi afholder løbende faglige arrangementer, aktuelle debatter, netværksmøder mm. for vores medlemmer. Sammen får vi ny inspiration og tager del i den dialog, som er med til at styrke branchen og byudviklingen. Læs mere om os her.

Byens Netværk er bosiddende i København, men har også flere og flere aktiviteter i Aarhus.

Lad os høre fra dig!

Lyder jobbet som noget for dig, så send en ansøgning til Henriette Sofie Larsen på job@byensnetvaerk.dk så hurtigt som muligt og senest den 29. april 2021.

Hvis du gerne vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Henriette på tlf. 23 34 46 01.

Download stillingsopslag som pdf her

footer image byens netværk