Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


5. oktober 2021


Det er næsten ikke til at tro det, men den er altså god nok: 

Vi kan holde nytårskur igen - og nu også for første gang i Aarhus!

Vær med i København den 7. januar 
Festlighederne finder sted i rammerne af det historiske Ørkenfort, der nu er Københavns nye luksushotel i hjertet af Christianshavn; NH Collection Copenhagen. Her får vi både udsigt til havnekanten, Knippelsbro og det pulserende leben på Torvegade i en af byens ikoniske bygninger. Vi begynder aftenen med velkomstdrink og nytårstaler. Derefter sætter vi os til bords og nyder en dejlig middag, mens der nok også bliver spillet en akkord eller to, og sangstemmerne endelig kan blive luftet. Og så er baren selvfølgelig åben aftenen igennem. 

Læs mere og tilmeld dig Nytårskur København 2022

Vær med i Aarhus den 14. januar
For første gang inviterer vi til nytårskur i Aarhus, og debut'en finder sted på RESTAURANT MALT i det tidligere Ceres Bryggeri. Her bliver vi budt indenfor i MALTs stemningsfyldte, rustikke lokaler til en aften med fokus på netværk, fællesskab og fest under bygningens smukke stenhvælvinge, der henleder tankerne på noget nærmest katedralagtigt. Også her vil programmet byde på velkomstdrinks, nytårstaler, middag og bar. Og så glæder vi os selvfølgelig usigeligt til at være sammen med vores jyske medlemmer i festligt lag på lokal grund.

Læs mere og tilmeld dig Nytårskur Aarhus 2022

Aldrig har vi glædet os SÅ meget til at se jer alle! 

Med festlige hilsner

Byens Netværk 

 

 

Månedens profil

KART Rådgivende Ingeniører søger aktivt at forbedre den danske byggemasse og lave løsninger, som kan anvendes globalt. Vi yder rådgivning til både erhverv, private og det offentlige og skaber værdi ved at gennemtænke projektet inden start, så resultatet har den rette balance mellem kvalitet, miljø og økonomi. Læs mere her.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Kære Kaare

Seks borgmestre kom på konferencen Byggebranchen ser grønt! med budskaber fra kommunerne til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek. Baggrunden er de skærpede klimakrav til byggeriet i den nye nationale strategi for bæredygtigt byggeri, der blandt andet skal udmøntes i kommunerne.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Lisbet Michaelsen, bæredygtighedskoordinator hos DTU, Campus Service, der bl.a. er optaget af at skabe en forandringsproces med DTU's drifts- og økonomisektioner med fokus på bæredygtighed og en hackathon for studerende, der skal gøre DTU bedre ift. genbrug, genanvendelse og cirkulær tænkning. Læs med her


Kommende arrangementer

Helhedsrenovering af Friluftsskolen, 6. oktober
Friluftsskolen på Amager har været igennem en helhedsrenovering, hvor den oprindelige idé om ude- og inderum samt sikring af lys og frisk luft er bevaret og styrket. Vi tager ud og ser det flotte resultat og hører om de valgte løsninger.   

 


"Usynlige Stier" – kunst og kultur i udsatte boligområder, 7. oktober
Vi besøger Sigynsgade-kvarteret og det samskabelsesbaserede kunstprojekt "Usynlige Stier" for at blive klogere på, hvordan kunst kan bidrage til et bedre fællesskab i udsatte boligområder.


Læringshuset Nærheden - fremtidens skole, 14. oktober - venteliste
Vi tager turen tiI den nye bydel Nærheden mellem Høje-Taastrup og Hedehusene for at se og høre om fremtidens skole i fremtidens forstad. Læringshuset Nærheden er en helt ny måde at bygge skole på og er designet til fremtidens undervisning.


Nyboder – restaurering og modernisering, 26. oktober - venteliste
Tag med på byggepladsbesøg når vi besøger Nyboder og ser og hører om restaureringen og moderniseringen af de kulturhistoriske gule stokke, der er del af den danske arkitekturarv.


Erichsens Palæ - Danske Bank hovedsæde, 2. november - venteliste
Ud mod Kgs. Nytorv ligger det smukke og fredede Erichsens Palæ, der huser Danske Banks hovedkvarter. Kom med bag facaden og oplev et fornemt udsnit af dansk bygningskunst.


Arkitektskolen Aarhus – arkitektur for arkitekter, 3. november
Hvordan ser en arkitektskole ud, når den er tegnet af arkitekter til arkitekter? Vi besøger Aarhus’ nye arkitektskole, der er den første nytegnede arkitektskole, der nogensinde er blevet bygget i Danmark, og hører om stedets visioner og arkitektur.


Erichsens Palæ - Danske Bank hovedsæde (II), 7. december - venteliste
Ud mod Kgs. Nytorv ligger det smukke og fredede Erichsens Palæ, der huser Danske Banks hovedkvarter. Kom med bag facaden og oplev et fornemt udsnit af dansk bygningskunst.


Nytårskur København 2022​, 7. januar
Så kan vi endelig igen holde vores traditionsrige nytårskur i København. Vær med når hele branchen mødes i festligt og socialt lag i rammerne af det historiske Ørkenfort på Christianshavn, der nu er Københavns nye luksushotel; NH Collection Copenhagen.


Nytårskur Aarhus 2022, 14. januar
For første gang inviterer vi til nytårskur i Aarhus! Festlighederne finder sted på RESTAURANT MALT i det tidligere Ceres Bryggeri, hvor vi skal nyde en aften med fokus på netværk, fællesskab og fest i de stemningsfyldte, rustikke lokaler. 


Studietur til Færøerne, 26.- 30. april 2022 - venteliste
Fantastiske vidder, storslået natur, levende byudvikling, stjernearkitektur, indretningsdesign og avanceret ingeniørkunst. Tag med på Byens Netværks studietur til det forjættede ørige Færøerne.


Byens Podcast

Byens Podcast - lytter du til byen?
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på temaer og tendenser, der optager byggebranchen her og nu. Podcasten tager temperaturen på samarbejdet mellem byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Find alle vores Byens Podcasts her


Nyheder fra andre netværk

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


www.byens-netvaerk.dk

Nordisk træbyskonference i Helsingør, 11.-12. november
Invitation til Nordisk træbyskonference i Helsingør den 11.-12. november med temaet: Holdbare byer og bygninger af TRÆ – i Norden. Få to dage med alt om, hvad træbygninger og byområder med træ kan i forhold til bæredygtighed, identitet og udvikling.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link