Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


9. august 2018

I disse dage starter børnene op i skolen igen. Mange af os husker sikkert, hvordan det var med nye klassekammerater, nye fag og nye lærere. Flere virksomheder har også valgt at benytte sommeren til at starte i Byens Netværk. I den anledning vil vi gerne invitere til netværksintromøde, så vi kan lære hinanden bedre at kende, og I kan komme godt i gang.

Er du nyt medlem i Byens Netværk, eller overvejer du og din virksomhed at blive det? Så kom til netværksintromøde, hvor du kan høre om netværkets mange muligheder og møde netværkskolleger i branchen.

Vi inviterer til et hyggeligt netværksmøde for alle jer nye virksomheder. Hør hvad Byens Netværk kan byde på og få mulighed for at lære de andre medlemmer bedre at kende. Tag en kollega under armen og kom med - I tilmelder jer via formularen nederst på siden. Har du været med længe, men vil du gerne høre mere om netværket - så er du naturligvis også velkommen.

Byens Stafet er nu landet hos Christian Høgsbro, adm. direktør i Boligforeningen AAB. Læs Christians bud på, hvordan vi sikrer en balanceret byvækst i København, hvor der er plads til mangfoldighed og også om det tyske koncept ”Konceptvergabe”, som Christian stiftede bekendtskab med på en studietur til München.

Velkommen til de seneste nye medlemmer i netværket: Securitas, DinesenLyngby-Taarbæk Kommune og SiteCover. Vi glæder os til at møde jer på de kommende arrangementer. 


Varme sommerhilsener,
Henriette Sofie Larsen, Mathilde Schjerning og Lisbet Fibiger
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

SINUZ er et nystiftet rådgivende ingeniørfirma specialiseret i projektering og tilsyn af tekniske installationer samt byggerådgivning. Firmaet er bygget på en strategi og vision, hvor kvalitet, kunder og arbejdsglæde er i fokus.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Vi har ledige profiler fra september 2018 og frem.


Byens Klumme

Alt er forbundet

Steen Hildebrandt, Ph.d., Professor m.m. er aktuel med et nyt klummeindlæg om hvordan den danske byggebranche kan omstille sig, tage handling og udvise globalt lederskab i forhold til FN's Verdensmål. Læs klummen her


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!

Hvem har Stafetten?
Christian Høgsbro, adm. direktør i Boligforeningen AAB, er ny stafetmodtager og svarer bl.a. på spørgsmålet om, hvordan vi sikrer en balanceret byvækst i København, hvor der er plads til mangfoldighed. Klik ind og læs hans svar.


Kommende arrangementer

www.byens-netvaerk.dk

K.B. Hallen, 15. august
K.B. Hallen er et ægte københavnerklenodie. I 2012 blev hallen skadet af en voldsom brand og stod ikke til at redde. Den gamle K.B. Hal genopføres nu i en ny og moderne fortolkning - tag med på byggepladsbesøg.


Grønne Fællesskaber med TagTomat, 21. august
Hvordan gør vi vores byer grønnere og skaber mangfoldige fællesskaber? Vi besøger TagTomat for sammen at blive klogere på, hvordan man designer, udvikler og bygger løsninger, som gør byen grønnere.


Verdensmål i FN-Byen, 29. august - få pladser

Tag med til debatarrangement i FN-byen, hvor vi sammen med Professor og Ph.d., Steen Hildebrandt, og Kommunikationschef i UNDP's Nordiske Kontor, Mette Fjalland, skal diskutere, hvilke muligheder verdensmålene giver for udvikling og innovation i byggebranchen.


De Gamles By og Klarahus, 4. september
Tag med til De Gamles By i hjertet af Nørrebro - et historisk område med plejehjem, børneinstitutioner og sundhedstilbud. Kvarteret er i rivende udvikling, og fremstår som en rolig oase midt i det ellers mangfoldige Nørrebro.


Nordbro - ungdomsboliger i højden, 13. september​ - venteliste
Nørrebro får nu sit helt eget tårn – Nordbro, der rager op over byen i 100 meters højde og tilbyder boliger til byens unge. Tag med op i tårnet og oplev det spændende byggeri, der bliver både pejlemærke og vartegn for den pulserende udvikling på ydre Nørrebro.


Velkommen i Byens Netværk - intromøde, 18. september

Er du nyt medlem i Byens Netværk eller overvejer du og din virksomhed at blive det? Så kom til intromøde, hvor du kan høre om netværkets mange muligheder og møde netværkskolleger i branchen.


Arkitekturikoner og stjerneskud i Vejle, 19. september
Vejle har vokseværk - og det ene arkitekturikon efter det andet rejser sig i byen. Tag med på vores endagstur, hvor vi ser nærmere på fire af Vejles nye tilføjelser: Fjordenhus, Bølgen i Vejle, Fem Søstre og ikke mindst det nye prisvindende Psykiatrisygehus.


Studietur til Cape Town, 2.-10. oktober - få pladser

Studieturen 2018 går til Cape Town, hvor Afrika og Vesten på godt og ondt er smeltet sammen til en helt unik kultur. Tag med og oplev byens store historie, imponerende skønhed og spændende udvikling.


Afholdte arrangementer

Prisbelønnede almene boliger på Dortheavej, 27. juni
 Fotoreportage


 

Trekroner Kirke, 3. juli
 Fotoreportage

 


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Om fusioner og opkøb i arkitektbranchen
Hør seneste udsendelse som sætter fokus på den bølge af fusioner og opkøb, der på det seneste har ramt arkitektbranchen.


www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

www.byens-netvaerk.dk

Invitation: Erhvervsdelegation til Pretoria i Sydafrika, 1. - 3. oktober 2018
I forbindelse med at Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard besøger Pretoria i Sydafrika, inviteres danske virksomheder med fokus på bl.a. grøn energi og klimavenligt byggeri til at deltage i en erhvervsdelegation.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link