print logo
Byens netværk

HL RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S

oktober 2014




HL RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S har fået ny organisation, ny medejer, ny hjemmeside og næsten-nyt navn.

Der sker ting og sager i Ingeniørfirmaet på Frederiksberg. I lokalet på Godthåbsvej, hvor der før lå teenagere og svedte i solarier, huserer nu Anholt Café, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere mødes til hjemmebag og friskbrygget kaffe. I den tidligere bankboks, under den seneste udvidelse af Frederiksbergkontoret, udstiller kunstnere deres værker. Kontorerne er indrettet med designermøbler og på væggene hænger smuk Malene Landgreen-kunst.


Medarbejdere og Landgreen vægmaleri ved morgenbordet i Anholdt Café.

Det skal være sjovt at gå på arbejde
Men hvad har kunst og lune morgenboller med tekniske installationer, energi og bæredygtigt byggeri at gøre? Det er egentligt ganske enkelt; sansen for kvalitet gennemsyrer alt, hvad vi beskæftiger os med. Vi vil være de bedste til det vi gør!

Henrik Larsen grundlagde firmaet i 1996, med den kongstanke at ’det skal være sjovt at gå på arbejde’.
Har medarbejderne det godt, arbejder de også godt og så kan vi levere ydelser af høj kvalitet inden for vores kerneområde; tekniske installationer, energi og bæredygtigt byggeri.

Derfor har vi gennem det seneste halve år arbejdet på udvikling af organisationen med en ny struktur, der gør os endnu skarpere og bedre rustet til at møde den udvikling, branchen er inde i. Vi har fået endnu mere fokus på processen i projekterne.


Den dynamiske ejer-duo.

Når vi gør noget, så gør vi det grundigt; organisationsudviklingen omfatter også firmaets ejerskab. Administrerende direktør Henriette Dybdal Cajar bliver medejer af HL rådgivende ingeniørfirma A/S. Med Henriette som medejer er der nu to om at sikre, at vi også i fremtiden har glade medarbejdere og ikke mindst, at vi er de bedste til det vi gør.


Et af vores spændende renoveringsprojekter; Ellebjerg Skole.

Ny hjemmeside og næsten-nyt navn
I vores virtuelle hjem er der også nyt. Vi har fået en ny hjemmeside, og vi er så stolte af den; den er flot, overskuelig, informativ og lever frem for alt op til vores høje krav til kvalitet. I arbejdet med den nye hjemmeside har vi besluttet at skære lidt i vores navn – i fremtiden kan vi kendes som HL RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S.


Smagsprøve på vores fine nye hjemmeside.


Kig forbi!
Du er altid velkommen til at kigge forbi hos os, såvel i vores fysiske tilholdssteder som i vores virtuelle. Kig forbi en morgen på Godthåbsvænget 4, 2000 Frederiksberg til nybagte boller og en snak, eller besøg os på henrik-larsen.dk og læs mere om os og vores spændende projekter.

Vi glæder os til at se dig!


Derfor er vi medlem af Byens Netværk
Relationer
Relationer
Relationer!

Mød os på vores månedsprofil og se alt det nye der sker i vores firma.

Altan-alferne april 2024

footer image byens netværk