Byens borgere har været en vigtig del af udviklingen af Frederiksberg Hospital, når hospitalsområdet skal udvikles til et nyt bykvarter. Bliv klogere på processen for borgerinddragelse og inddragelsesmetoder, når vi mødes med Frederiksberg Kommune og rådgiverne fra Grandville til en rundtur på hospitalsgrunden.
Deltagerliste (opdateret 25.05)
Frederiksberg Hospital lukker med udgangen af 2026, og tre tværfaglige teams har gennem et parallelopdrag givet deres bud på en udviklingsplan for området (vundet af team EFFEKT), der opfylder visionen om at skabe et åbent, imødekommende, grønt og blandet bykvarter, som er for hele Frederiksberg.
Helt tilbage fra den indledende idé- og visionsudviklingsproces i 2018 har borgerne på Frederiksberg været inviteret til at deltage og bidrage til udviklingen af Frederiksberg Hospitalsområde. Sådan var det også under selve parallelopdraget for udviklingsplanen, hvor et repræsentativt udvalgt borgerpanel var inviteret med og fulgte projektet indefra.
Udviklingen af Frederiksberg Hospital når snart en milepæl, når den endelige udviklingsplan for området færdiggøres i løbet af 2023. Forud for dette arbejde er gået en længere, åben udviklingsproces, hvor borgere, foreninger, aktører mv. har været inviteret til at bidrage.
I forbindelse med parallelopdraget for udviklingsplanen i første halvår af 2022, var der sammensat et borgerpanel, der sideløbende med bedømmelsesudvalget og forvaltningen kvalificerede og kommenterede på de tre rådgiverteams’ arbejder og afslutningsvis afleverede en række anbefalinger set fra et borgerperspektiv, som bedømmelsesudvalget fik overleveret som input til deres bedømmelsesproces.
Se borgerpanelets anbefalinger her.
Kom med, når vi sammen med Frederiksberg Kommune og rådgiverne fra Grandville m.fl. besøger Frederiksberg Hospital og hører, hvordan den konsekvente involvering af borgerne igennem hele processen er blevet oplevet set fra kommunens, de deltagende rådgiveres og borgernes perspektiv – og se eksempler på, hvordan det har påvirket den endelige udviklingsplan.
Her kan du også læse mere om borgerpanelet samt om visionen og udviklingsplanen for området
Er du ikke medlem af Byens Netværk, kan du anmode om en gratis gæsteplads ved at skrive en mail til Katja Beck på kbe@byensnetvaerk.dk
Dato og tid
08/06 2023 15:30 - 17:30
Adresse
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg
Deltagerantal
40
Mødested
Vi mødes indenfor porten
Kontakt
kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck tlf. 20841973