Byens Netværk
Afmeld nyhedsbrev



16. april 2015



Studieturen går i år til Istanbul, og vi åbner op for tilmelding den 22. april. Turen finder sted fra onsdag den 30. september-lørdag den 3. oktober, vi har reserveret 35 pladser, og vi skal have jeres tilmeldinger senest den 8. juni. Hvis det går som sidst, så forsvinder pladserne hurtigt, så tøv ikke med tilmeldingen.

Så er det igen tid til en lille reminder: 
Vi er rigtigt mange i netværket, og vores arrangementer er populære og bliver ofte overtegnet, vi og vores værter har forberedt sig osv. I kender sangen. I er blevet meget bedre til det, men der er stadig plads til forbedringer. I skal være søde at melde fra i god tid, hvis I bliver forhindret, således at en kollega fra branchen kan få din plads. 

En anden ting vi bruger en del tid på er koordinering af sikkerhedsudstyr. En del af vores arrangementer er byggepladsbesøg, og de er meget populære. Byggeplads = sikkerhedsudstyr. Som I ved, er der heldigvis stor fokus på sikkerhed i Danmark, hvilket betyder, at vi skal være behørigt sikkerhedspåklædt, når vi er på byggeplads. Vi ved godt, at det ikke er standardudstyr hos jer alle. Men vi vil nu alligevel opfordre til, at I alle indkøber et sæt sikkerhedsudstyr i form af hjelm, vest og sko. Det er ikke altid, vi kan låne os frem, og vi har ikke mulighed for at køre rundt med udstyr til jer alle.

Siden sidst kan vi byde velkommen til to nye firmaer, nemlig Mogens V. Zeltner a/s og Moos A/S. Vi glæder os til at hilse på jer.

København er så fin i dag med flag over hele byen, og familier der er på vej til Amalienborg for at ønske tillykke til vores dronning. Vi har sat blomster i vindueskarmen og ønsker tillykke til Margrethe. 

Vi har også snart fødselsdag, og vi håber at rigtigt mange af jer har lyst til at fejre det sammen med os. Det er den 5. maj - vi har bestilt kagen!


Med venlig hilsen
Henriette Sofie Larsen og Mathilde Schjerning
Byens Netværk


Månedens profil

Strategisk bygherrerådgivning med personlighed, ledelseskraft og faglig tyngde. emcon er en partnerejet virksomhed, som løser rådgivningsopgaver på strategisk niveau for bygherrer, lejere og investorer i alle udviklings- og projektfaser ved ejendoms-, bygge- og anlægsopgaver.

Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Lige nu har vi ledige profiler fra juni 2015 og frem.


Kommende arrangementer

Sydhavn Skole, 21. april - udsolgt
Sydhavn Skole er det nye flagskib på Teglholmen i Københavns Sydhavn med mulighed for at blive profilskole med science og vand som tema. Kom med på besøg i Danmarks første skolebyggeri med lavenergiklasse 2015.

Nyt grønt P-hus ved Glostrup Hospital, 22. april
Danmarks nok flotteste parkeringshus er snegleformet, beklædt med grønne planter og bygget med fokus på bæredygtighed. Kom med på rundvisning i Glostrup Hospitals nye parkeringshus.

Valencia, 29. april - udsolgt
Tag med på rundvisning i en af Københavns mest markante, historiske bygninger: Den tidligere klub "Valencia" opført i 1861. Bygningen er er for nyligt blevet renoveret og moderniseret og er i dag Danske Advokaters kursus- og mødecenter.

Generalforsamling 2015 og 20 års fødselsdag, 5. maj
Byens Netværk inviterer til generalforsamling og fejring af foreningens 20 års fødselsdag. Vi glæder os til at se dig til en festlig eftermiddag, som udover generalforsamling byder på sejltur, fødselsdagskage og godt selskab.

Valencia II, 6. maj - udsolgt
Vi gentager det populære arrangement. Tag med på rundvisning i en af Københavns mest markante, historiske bygninger: Den tidligere klub "Valencia" opført i 1861. Bygningen er er for nyligt blevet renoveret og moderniseret og er i dag Danske Advokaters kursus- og mødecenter.

Netværkstur til Viborg, 10. juni
Tag med på netværkstur til Viborg, hvor vi bl.a. besøger Viborg Rådhus, Kaserneområdet og Vestre Landsret. Glæd dig til en hel dag sammen med netværket i en af Danmarks smukke, gamle byer.

Afholdte arrangementer

Kvæsthusprojektet, 17. marts

 Fotoreportage

Ny Nørreport Station, 24. marts

 Fotoreportage

Gladsaxe Company House og den gamle tobaksgrund,
26. marts


 Fotoreportage

Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk
Byens Netværk har fået nye mailadresser
Byens Netværks sekretariat har fået nye mailadresser. Fremover kan du skrive til Henriette på: hsl@byensnetvaerk.dk og Mathilde på: mvs@byensnetvaerk.dk eller vores fælles mail info@byensnetvaerk.dk.

www.byens-netvaerk.dk
De 10 mest besøgte sider på byens-netvaerk.dk
I marts 2015 har der i alt været 13947 besøg på vores website. Ud over forsiden, nyheder og afholdte arrangementer er det især månedens profil af Dansk Bygningsanalyse og vores kommende arrangementer i Valencia, Gladsaxe Company House samt FN Byen og Marmorbyen, der er besøgt. Klik på logoet til venstre og se en top 10.

Byens Netværks-gruppe
Byens Netværk på LinkedIn
Byens Netværks gruppe har vokseværk på LinkedIn med nu over 4000 medlemmer. Brug gerne LinkedIn gruppen til at netværke med hinanden, hvis I f.eks. har brug for sparring til noget, mangler en kontakt, en event eller lignende.

Ny Facebook side for Byens Netværk
Facebook side for Byens Netværk
Har du besøgt Byens Netværks side på Facebook? Brug siden til at få opdateringer fra netværket direkte i dit news feed.

Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på forsiden af www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

www.byens-netvaerk.dk Invitation: Konference om fremtidens medarbejdere, 23. april
SIGNAL og Skanska inviterer endnu engang til en spændende konference – i år om hvordan man tiltrækker Fremtidens Medarbejdere. Til konferencen vil der bl.a. være oplægsholdere fra Linkedin & Deloitte London.

Nordic Green Building Councils konference 2015, 28. april
Hvordan sikrer Norden den bæredygtige føretrøje? Kom med på konferencen og bliv inspireret af de internationale frontløbere inden for bæredygtigt byggeri.

www.byens-netvaerk.dk
Dansk-tysk bæredygtighedskonference med fokus på innovative byggematerialer og bionik, 5. maj
Byggeriets nye materialer. Dansk-Tysk Handelskammer inviterer i samarbejde med InnoByg til konference med fokus på innovative byggematerialer og produktudvikling med inspiration i naturen, bionik.


Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link