Byens Netværk
Se i browser


 
   
 

13. november 2015


November og december er travle måneder i Byens Netværk, hvor vi er i fuld sving med at planlægge faglige arrangementer til det kommende år og nye tiltag som Byens Klumme, Byens Stafet og den store Byens Netværksdag. Tiltag, som vi glæder os til at fortælle meget mere om i nær fremtid. Men vi må også være i nuet, og i næste uge besøger vi Rigshospitalet. Der er få pladser tilbage, hvis du gerne vil med her på falderebet. Det nye patienthotel blev i øvrigt anmeldt af Karsten Ifversen i Politiken i går. Se anmeldelsen her.

Husk også vores debatsalon den 2. december, hvor vi bringer byens vokseværk i spil sammen med fem holdningsstærke debattører. Arrangementet er i øvrigt vores sidste inden jul, så her får vi også en chance for at ønske hinanden en god ferie i netværket. Der er ganske få pladser tilbage! 

Sidder din virksomhed med et spændende projekt, som I godt kunne tænke at vise netværkets medlemmer, så tag fat i en af os. Der er meget stor interesse for de faglige arrangementer.

Nytårskuren nævnte vi i seneste nyhedsbrev, og mange af jer har allerede tilmeldt jer. Mon ikke vi når at kunne fylde Langelinie Pavillonen op, når vi nærmer os den 8. januar? 

God weekend
Henriette Sofie Larsen, Louise Skafte og Lisbet Fibiger
Byens Netværk

Månedens profil

Orbicon er en multidisciplinær rådgiver som er solidt forankret indenfor områderne miljø, natur, forsyning, anlæg og byggeri. Vi arbejder med at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for vores kunder, samarbejdspartnere og vores fælles omgivelser, og tror på, at en tæt dialog er nøglen til at kunne levere den rigtige løsning.

Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Lige nu har vi ledige profiler fra februar 2016 og frem.


Kommende arrangementer

Det nye Rigshospital, 17. november

Kom med Byens Netværk på besøg på Det nye Rigshospital. Aktuelt står parkeringshuset og patienthotellet færdige, mens råhuset så småt er ved at rejse sig på Nordfløjen, som er det største af de 3 byggerier.


Debataften i Byens Saloner, 2. december
Byens Netværk inviterer til debataften i Byens Saloner, hvor vi bringer nogle af byens kloge hoveder i spil i en aktiv og fyrig debat om byens udvidelse og knopskydning.

Nytårskur 2016, 8. januar 
Tag med til Byens Netværks traditionsrige nytårskur - denne gang  i den historiske og ikoniske Langelinie Pavillon, som i år har fået en ansigtsløftning fra inderst til yderst. Vi kan nok ikke vælte Den Lille Havfrue af stenen, men hun kan se frem til en livlig aften på kajen, når vi inviterer indenfor til en festlig og flot aften.

Afholdte arrangementer

Campusudvikling på DTU Lyngby, 16. september

 Fotoreportage

Cykeltur med Jason Roberts – om byrum, byudvikling og beboerinvolvering, 23. september

 Fotoreportage

ØsterGRO - Danmarks første tagfarm og klimakvarteret Skt. Kjelds, 8. oktober

 Fotoreportage 

Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.

Byens Netværks-gruppe
Byens Netværk på LinkedIn
Byens Netværks gruppe har vokseværk på LinkedIn med nu over 4100 medlemmer. Brug gerne LinkedIn gruppen til at netværke med hinanden, hvis I f.eks. har brug for sparring til noget, mangler en kontakt, en event eller lignende.

Ny Facebook side for Byens Netværk
Facebook side for Byens Netværk
Har du besøgt Byens Netværks side på Facebook? Brug siden til at få opdateringer fra netværket direkte i dit news feed.

Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på forsiden af www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

www.byens-netvaerk.dk Morgenseminar om boligprojekter, 17. november
LETT inviterer til morgenseminar om boligprojekter med fokus på investors vurdering af markedet, ændringerne i lejelovgivningen og momsmæssige valgmuligheder.

www.byens-netvaerk.dk Vejen til det bygbare projekt, 30. november
Fokus på det aktuelle pres på byggeriets værdikæde – konferencen omhandler nye løsninger på processer, roller og opgavefordeling, herunder specifikt bl.a. styringsredskaber, IKT og Commissioning.

www.byens-netvaerk.dk
Logik & Co. modtager prisen Det Bæredygtige Element
Vi siger tillykke til LOGIK & CO. som er årets modtager af Det Bæredygtige Element, som et eksempel på kvalitetsbyggeri og bæredygtigt håndværk med en socialt ansvarlig medarbejderpolitik.

www.byens-netvaerk.dk
Invitation til Green Building Councils vinterkonference, 10. december
Hvad kan certificering give den eksisterende bygningsmasse? - tema om udfordringer og potentialer for bæredygtighed i eksisterende bygninger på Green Building Councils Vinterkonference.

 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link