Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


29. juni

I næste uge er København værtsby for UIA World Congress of Architects. Med verdenskongressen følger tusindvis af internationale fagfolk, der - sammen med den danske branche - skal diskutere og inspireres til, hvordan vi kan bruge arkitektur og byggeri som redskab til at opnå en bæredygtig fremtid for alle. Selve kongressen finder sted i Bella Center, og her kan man fra den 3.-6. juli også møde Byens Netværk, når vi er del af værtsskabet i The Rebuilding Pavilion, der sætter fokus på genopbygning på måder, der beskytter sårbare samfund og gavner både mennesker og planet. Dagene igennem vil der bl.a. være talks, workshops og udstilling, så læg vejen forbi pavillonen i Bella Center, Hal E, hvis du er på de kanter. 

Og ellers er der masser af aktivitet rundt omkring og ude i byen ifm. verdenskongressen. Blandt andet har Dansk Arkitektur Center en række events og derfor kan du i Månedens profil læse mere om DAC og deres engagement og rolle i at skabe oplevelser og forståelse for, hvordan arkitektur og design skaber rammerne for vores liv.

Vi har også samlet et lille udpluk af de mange andre aktiviteter, som er del af det omfattende UIA program, som inspiration til videre udforskning i alt det spændende, der foregår i København netop nu. Læs mere om, hvad du - balndt andet - kan opleve under UIA her.

Når vi er tilbage med arrangementer efter sommerferien, kan du blive klogere på udviklingsplan og borgerinddragelse på Frederiksberg Hospital, når vi hører, hvordan processen er oplevet set fra kommunens, de deltagende rådgiveres og borgernes perspektiv. Hospitalsområdet skal omdannes til et helt nyt bykvarter, der bygger videre på de kvaliteter området allerede har, og borgerne har helt tilbage fra den indledende idé- og visionsproces været inviteret til at deltage og bidrage til udviklingen. Tag med på en gåtur gennem det smukke hospitalsområde og hør om udviklingsplanen "Gro det nye af det gamle" og bliv klogere på processen for borgerinddragelse og inddragelsesmetoder.

Sidst men ikke mindst skal vi byde velkommen til to nye medlemmer, EjendomDanmark og GRID System ApS. Vi glæder os til at møde jer på vores kommende arrangementer. 

Med venlig hilsen
Byens Netværk 

 

Månedens profil

Dansk Arkitektur Center - DAC er for alle der er interesserede i arkitekturens verden: voksne og børn, lokale og turister, arkitekturnørder og nysgerrige nybegyndere. Gennem udstillinger, ture, events, læring, netværk og digitale formater skaber DAC oplevelser og forståelse af, hvordan arkitektur og design skaber rammerne for vores liv. Og særligt i disse dage og uger, hvor verdens arkitekturøjne er rettet mod København, der er centrum for international samtale om, hvordan arkitektur og byudvikling kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Læs mere i Månedens profil.


Byens Klumme

Velkommen til verden!
10.000 arkitekturinteresserede samlet i København.

I starten af juli slår vi dørene op for UIA World Congress of Architects. Temaet er ’Sustainable Futures – Leave no one behind’ og handler om at bruge arkitektur og byggeri som redskab til at opnå en bæredygtig, inkluderende fremtid. For alle. Det er et meget ambitiøst mål, der kun lykkes, hvis byggeriets aktører diskuterer, deler og udvikler nye strategier og løsninger sammen. Det er UIA World Congress of Architects platform for. Og vi skal udnytte den unikke chance for at dele og for at tage imod. Læs Byens Klumme af Natalie Mossin og Ingeborg Hau.  


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Niels Fribo, Udviklingsdirektør i Danica Pension, Ejendomme, har fået overdraget Byens Stafet fra Freja Ejendomme med et spørgsmål omkring indfrielsen af de bæredygtigheds- og klimamål, Danica Ejendomme har sat for bl.a. biodiversitet og emissionsfrie byggepladser. Læs svaret i Byens Stafet - og se også til hvem og med hvilket nyt spørgsmål, medlemsstafetten er sendt videre.


Kommende arrangementer

Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.


BoligVækstedet – sunde boliger for mennesker og planet, 16. august
Hvordan kan man bygge boliger med superlavt CO2-aftryk og indeklima i topklasse? Vi besøger BoligVærkstedet for at se og høre om en ny tilgang til at bygge boliger, der er sunde for både mennesker og planeten.


Udvikling og borgerinddragelse på Frederiksberg Hospital, 21. august
Borgerne har været en vigtig del af udviklingen af Frederiksberg Hospital, når hospitalsområdet skal udvikles til et nyt bykvarter. Hør om udviklingsplanen og hvordan processen er oplevet set fra kommunens, de deltagende rådgiveres og borgernes perspektiv. 

 


Transformering af Den Røde By i Nordhavn​, 29. august
Tre gamle fabriksbygninger i Nordhavn er under transformering fra industri til blandet erhverv. Vi besøger Den Røde By og hører om projektet, der både skal forny og bevare stedets identitet. Og hvor der samtidig arbejdes med afprøvning af nye materialer.


Byen Vågner: Vandkulturhuset på Papirøen med Kengo Kuma and Associates og Petersen Tegl – online talk, 11. september
I nær fremtid kan vi bade i stjerne-arkitektur i Københavns Havn, når Vandkulturhuset står færdigt på Papirøen. Hør Kengo Kuma and Associates og Petersens Tegl i en online talk om visionerne for det spektakulære byggeri. 


Studietur til Oslo, 20.- 23. september 2023
Stå på toget i København og indstil dig på masser af netværk, faglig viden og ny inspiration, når vi sætter kursen mod Oslo. En storby, der er i rivende udvikling med storstilede byudviklingsprojekter og spændende ny arkitektur.


Nyheder fra Byens Netværk

Det kan du opleve under UIA-kongressen
UIA World Congress of Architects finder sted den 2.-6. juli. Vi har lavet et par nedslag i det omfattende program, som inspiration til videre udforskning i alt det spændende, der foregår i København netop nu. Læs mere her.


Nyheder fra medlemmerne

www.byens-netvaerk.dk

BLOX Tour de Chambre, 4. juli
Den 4. juli kan du opleve BLOX bygningen på en "Tour de Chambre" med BLOXHUB, Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center og Creative Denmark. Læs mere og tilmeld dig her.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link