Byens Netværk
Se i browser


 
   
 

5. november 2015


Den 8. januar 2016 kan Den Lille Havfrue se frem til en livlig aften på kajen, når vi inviterer indenfor til den legendariske nytårskur på Langlinie Pavillonen. Traditionen tro finder vi et nyt sted hvert år, og denne gang glæder vi os til at vise jer den ikoniske pavillon, som i den grad er blevet vækket af sin Tornerose-søvn. De sidste par år har vi samlet flere hundrede festlige mennesker, når vi byder det nye år velkommen. Der burde være basis for at sprænge rekorden denne gang, da vi aldrig har været så mange i Byens Netværk som nu. 


Er I nye i netværket, eller er det længe siden, I har været med på vores netværksarrangementer, så kom og lær en masse nye mennesker at kende. Tilmeld jer inden jul, men gerne hurtigst muligt, så vi har en fornemmelse af, hvor mange vi bliver.


I sidste uge lancerede vi "Byens Saloner" - en debatrække med fokus på aktuelle strømninger i branchen. Kom og vær med til at holde debatten i kog med din vinkel på Københavns udvikling. Slagets gang styres af moderator Katrine Nyland Sørensen. 

Skal du og din virksomhed til Mipim i Cannes? Vi kan hjælpe jer med anskaffelse af lejligheder, og derudover råder vi over et antal værelser på vores lille "netværkshotel" i byen. Vi har et ledigt værelse. Kontakt os gerne, hvis du er interesseret.


Med venlig hilsen
Henriette Sofie Larsen
Byens Netværk

Månedens profil

Orbicon er en multidisciplinær rådgiver som er solidt forankret indenfor områderne miljø, natur, forsyning, anlæg og byggeri. Vi arbejder med at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for vores kunder, samarbejdspartnere og vores fælles omgivelser, og tror på, at en tæt dialog er nøglen til at kunne levere den rigtige løsning.

Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Lige nu har vi ledige profiler fra februar 2016 og frem.


Kommende arrangementer

Det Åndbare Hus, 5. november
Kom med på besøg i Det Åndbare Hus, der er bygget af miljøvenlige og bæredygtige materialer og med ingen eller meget lav afgasning af skadelige kemiske stoffer. Målet er at sikre et godt indeklima og en lav belastning af miljø og ressourcer.

www.byens-netvaerk.dk
Lysdesign i Novo Nordisks hovedsæde, 12. november
Grib chancen for at opleve vinderen af Den Danske Lyspris 2014 - Novo Nordisks nye domicil i Bagsværd. Lysdesignet er skabt af Lighting, Grontmij – nu Sweco, i samarbejde med Henning Larsen Architects. Prisen blev givet for et lysprojekt, hvor lysets samspil med bygningen er så elegant, at lyset snarere opleves end ses.

Det nye Rigshospital, 17. november

Kom med Byens Netværk på besøg på Det nye Rigshospital. Aktuelt står parkeringshuset og patienthotellet færdige, mens råhuset så småt er ved at rejse sig på Nordfløjen, som er det største af de 3 byggerier.


Debataften i Byens Saloner, 2. december
Byens Netværk inviterer til debataften i Byens Saloner, hvor vi bringer nogle af byens kloge hoveder i spil i en aktiv og fyrig debat om byens udvidelse og knopskydning.

Nytårskur 2016, 8. januar 
Tag med til Byens Netværks traditionsrige nytårskur - denne gang  i den historiske og ikoniske Langelinie Pavillon, som i år har fået en ansigtsløftning fra inderst til yderst. Vi kan nok ikke vælte Den Lille Havfrue af stenen, men hun kan se frem til en livlig aften på kajen, når vi inviterer indenfor til en festlig og flot aften.

Afholdte arrangementer

Campusudvikling på DTU Lyngby, 16. september

 Fotoreportage

Cykeltur med Jason Roberts – om byrum, byudvikling og beboerinvolvering, 23. september

 Fotoreportage

ØsterGRO - Danmarks første tagfarm og klimakvarteret Skt. Kjelds, 8. oktober

 Fotoreportage 

Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.

Byens Netværks-gruppe
Byens Netværk på LinkedIn
Byens Netværks gruppe har vokseværk på LinkedIn med nu over 4100 medlemmer. Brug gerne LinkedIn gruppen til at netværke med hinanden, hvis I f.eks. har brug for sparring til noget, mangler en kontakt, en event eller lignende.

Ny Facebook side for Byens Netværk
Facebook side for Byens Netværk
Har du besøgt Byens Netværks side på Facebook? Brug siden til at få opdateringer fra netværket direkte i dit news feed.

Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på forsiden af www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

www.byens-netvaerk.dk Morgenseminar om boligprojekter, 17. november
LETT inviterer til morgenseminar om boligprojekter med fokus på investors vurdering af markedet, ændringerne i lejelovgivningen og momsmæssige valgmuligheder.

www.byens-netvaerk.dk Vejen til det bygbare projekt, 30. november
Fokus på det aktuelle pres på byggeriets værdikæde – konferencen omhandler nye løsninger på processer, roller og opgavefordeling, herunder specifikt bl.a. styringsredskaber, IKT og Commissioning.

www.byens-netvaerk.dk
Logik & Co. modtager prisen Det Bæredygtige Element
Vi siger tillykke til LOGIK & CO. som er årets modtager af Det Bæredygtige Element, som et eksempel på kvalitetsbyggeri og bæredygtigt håndværk med en socialt ansvarlig medarbejderpolitik.

 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link