print logo

Nytårskur 2016


Arrangementet er desværre lukket for tilmelding. Skriv en mail til Henriette Sofie Larsen på hsl@byensnetvaerk.dk, hvis du gerne vil på venteliste.


Byens Netværk inviterer til nytårskur i den historiske og ikoniske Langelinie Pavillon.

Den 8. januar 2016 kan Den Lille Havfrue se frem til en livlig aften på kajen, når vi inviterer indenfor til en festlig og flot aften i den gamle restaurantbygning, som i år har fået en renæssance.

Deltagerliste 
Fotoreportage
Velkomsttale af Henriette Sofie Larsen, Sekretariatsleder
Nytårstale af Henriette Cajar, Bestyrelsesformand

Glæd dig til en flot og festlig aften i den historiske Langelinie Pavillon, som i år har fået en ansigtsløftning fra inderst til yderst. Både pavillonens facade, foyerområde og indretning er blevet totalrenoveret for at bringe det karakteristiske bygningsværk tilbage til sin tidligere storhedspragt.

Langelinie Pavillonen, som er tegnet af de danske arkitekter Eva og Niels Koppel i 1954, har de seneste 10 år kun været brugt som selskabslokaler og har ofte ligget stille hen i hverdagene. Men i sommers overtog en gruppe investorer den fredede restaurant, for igen at åbne den op for det brede publikum.

Heriblandt to kendte navne i den københavnske restaurantverden, nemlig Rasmus Pors, som stod bag det tidligere Luftkastellet på Christianshavn og Kulturkajen Docken i Nordhavn, og Jens Jurnert, som står i spidsen for cateringfirmaet Madkastellet. Sammen med resten af den nye ejerkreds har de sat sig for at give det karakteristiske bygningsværk tilbage til københavnerne og skabe et innovativt og bæredygtigt mødested i krydsfeltet mellem medborgerhus, konferencecenter og Michelin-restaurant.

En historisk bygning
Langelinie Pavillonen, som vi kender den i dag, er egentlig den tredje pavillon på Langelinie. Den første pavillon blev tegnet af Vilhelm Dahlerup og opført i 1884, men måtte allerede atten år senere vige for den næste, bygget af arkitekten Fritz Koch i 1902. Kochs pavillon var et imponerende bygningsværk med ottekantede tårne, kuppelsal, stor festsal og restaurant med plads til 300 mennesker.
Pavillonen var populær hos borgerskabet, og det var derfor et chok for mange københavnere, da den blev sprængt i luften under en tysk kontrasabotageaktion i 1944.
Efter krigen ønskede mange Langelinie Pavillonen genopført i uændret skikkelse, men ved en arkitektkonkurrence i 1954 faldt valget på Eva og Nils Koppels forslag til en funktionalistisk og stilren pavillon i "International Style" - en svævende glaskasse, luftig og enkel – på alle måder et modstykke til den gamle Langelinie Pavillon. Også Jørn Utzon indsendte et forslag, men vandt ikke.

Den nuværende Langelinie Pavillon åbnede i 1958 og er i dag fredet. Pavillionens møbler, interiør og service består derfor stadig primært af det originale. Poul Henningsens berømte lampe ”Koglen” blev i øvrigt tegnet til Langelinie Pavillonen – og hænger der selvfølgelig stadig. Bestillingen lød på en festlig lampe, der også kunne tage sig godt ud, når den var slukket.

Dress code: Dit højeste humør og festligste match til de flotte omgivelser i den fine pavillon.

Pris:
Medlemmer: kr. 1095,- ekskl. moms

Tilmelding:
Arrangementet er desværre lukket for tilmelding. Skriv en mail til Henriette Sofie Larsen på hsl@byensnetvaerk.dk, hvis du gerne vil på venteliste.
Deadline for tilmelding: Den 28. december kl. 12.00
NB. Tilmelding er bindende. Du modtager faktura efter arrangementet.




Program

  • 17:30
    Dørene åbner - velkommen indenfor
  • 18.00
    Velkommen v/ Henriette Sofie Larsen, sekretariatschef i Byens Netværk
  • 18:30
    Nytårstale v/ Henriette Cajar, bestyrelsesformand i Byens Netværk
  • 19.00
    Middag med mere
  • 23:00
    Baren er åben og musikken spiller
  • 02.00
    Nytårskuren slutter

Praktisk information

Dato og tid

08/01 2016 17:30 - 09/01 2016 02:00

Adresse

Langelinie Pavillonen, Langelinie 10
2100 København

Deltagerantal

250

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
23344601

Praktisk information

Dato og tid

08/01 2016 17:30 - 09/01 2016 02:00

Adresse

Langelinie Pavillonen, Langelinie 10
2100 København

Deltagerantal

250

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
23344601

footer image byens netværk