Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


14. november 2019

Biler i Byens Netværk? Det er da normalt ikke noget, vi beskæftiger os med. Men når de har til huse i moderne arkitektoniske rammer, så giver det mening. Derfor kan du komme med, når vi besøger Formula Automobile, der er Formula Gruppens nye domicil i Lyngby - et sandt mekka for bil- og motorsportsentusiaster med forkærlighed for Ferrari og Maserati (bemærk at der er et yderst begrænset antal pladser til besøget). 

Mens året så småt er ved at lakke mod enden, er det meget naturligt at se frem mod et nyt, men også tilbage på det år, der snart er gået. I år har vi lavet 60 arrangementer til jer. I København og som noget nyt i Aarhus. Med debat og dialog. Til byggepladsbesøg og byvandringer. Og en hel masse derimellem. 

I oktober afholdt vi blandt andet Byens Saloner om turismen i København. Var du ikke selv med, kan du se fotoreportagen fra dagen, ligesom du kan se alle oplæg fra panelet her.

Husk også, at vi på tirsdag holder morgenmøde i Byens Saloner og ser nærmere på, hvilke nye indsigter, der følger med, når man skifter job og flytter om ”på den anden side af bordet” i byggebranchen. 

Der er også stadig ledige pladser på besøget til de nyetablerede deleboliger Venligbolig Plus på Frederiksberg, hvor en studerende og en flygtning skal dele bolig med det formål at understøtte venskab, uddannelse og integration.

Og så er vi allerede godt i gang med at planlægge næste års arrangementer, som vi glæder os til at præsentere for jer. Men vi er lige så nysgeriige efter at høre, hvad I godt kunne tænke jer af arrangementer i 2020. Så lad os endelig høre, hvis I har et byggeprojekt I gerne vil vise frem, en debat eller emne I gerne vil have taget op eller et sted, I gerne vil besøge. Skriv til Katja på kbe@byensnetvaerk.dk så tager vi det med på "ønskesedlen".


Med venlig hilsen
Byens Netværk

 

 

 

 

Månedens profil

Som arkitekter i Rambøll designer vi byer og bygninger med nerve. Vi er båret af begejstring og trækker på fagligheder og ekspertiser blandt vores mange kolleger. Vi skaber rum for mennesker og innovative projekter af høj kvalitet. Det gør vi med lokal forankring – og globalt udsyn. Læs mere og se eksempler på vores projekter her


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Aarhus har vokseværk – men hvordan bevarer vi byens kvaliteter, når byen vokser?

Aarhus er en by i rivende udvikling. Der bygges – og tænkes – både højt og stort, og mange af byens oprindelige bygninger og bykvarterer omdannes og bringes i disse år til nye funktioner. Læs Byens klumme af Stephen Willacy, Stadsarkitekt Aarhus.


Byens Stafet

Hvem har Stafetten?
Ramus Brandt Lassen, direktør i Bygningsstyrelsen. Læs blandt andet hans svar på, hvordan styrelsen er med til at sikre, at statens bygninger bliver førende med hensyn til energieffektivisering, og hvad den selv gør for at være et inspirende eksempel.  


Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Kommende arrangementer

Byens Saloner: På den anden side​, 19. november
Hvilke nye indsigter følger med, når man skifter job og flytter om ”på den anden side af bordet” i byggebranchen? Fire fremtrædende branchefolk åbner op for de erfaringer, jobskiftet og den nye synsvinkel på faget har givet dem.


Venligbolig Plus​, 21. november 
Se de nyopførte deleboliger mellem studerende og flygtninge på Frederiksberg og hør nærmere om tankerne bag Venligbolig Plus som boligform og idé til integration og fællesskab i byen.  


Renovering af Østerport Station, 27. november - få pladser
Tag med når vi besøger Østerport Station og hører om renoveringen og moderniseringen af den fredede og ikoniske stationsbygning fra 1896, der nu står som et tidssvarende trafikknudepunkt.  


Det nye Frihedsmuseum​​, 28. november - venteliste
Kom ind og se Nationalmuseets nye færdigbyggede Frihedsmuseum i Churchillparken inden det for åbner offentligheden og mens udstillingsopbygningen pågår. 


Formula Automobile, 4. december
Tag med og se Formula Gruppens nye domicil i Lyngby, hvor de eksklusive biler har fået til huse i moderne arkitektoniske rammer - et sandt mekka for bil- og motorsportsentusiaster.


Christianshavns Skole, 5. december
På Christianshavns Skole er bygninger og byrum transformeret til et urbant og oplevelsesrigt læringsmiljø med afsæt i stedets historiske arv.


Nytårskur 2020, 10. januar 
Intet nyt år uden vores traditionsrige nytårskur. Vær med når hele branchen mødes i festligt og socialt lag på det historiske Carlsberg, hvor vi åbner dørene til bryggerens private Glyptotek.


Afholdte arrangementer

København: Din, min og turisternes by?, 29. oktober 
 Fotoreportage


Byvandring i det historiske København, 22. oktober
 Fotoreportage


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Søger du tværfaglig sparring og inspiration? 

Netværksgrupperne Byens Talenter styrker dine tværfaglige relationer og giver sparring på dine og branchens fælles udfordringer. Vil du være med?


www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


www.byens-netvaerk.dk

Building Awards 2019
Se vinderne af Building Awards 2019, som sætter fokus på byggeriets værdiskabelse og det ansvar, der følger med, når vi sammen skal løse de store udfordringer. Dejligt at se flere af vores medlemmer blandt vinderne - stort tillykke til jer alle.


Invitation: Seminar om cirkulær økonomi, 18. november 

Få overblik over, hvordan det intelligente og bæredygtige indkøb kan gennemføres, når Horten afholder seminar om cirkulær økonomi.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link