|
| |
|
|
| |
20. august
Kom med til tops og oplev verdens største røde solcelletag.
Hvordan kan en tagrenovering realiseres med genbrugstegl og solceller i en almen boligafdeling? Tag med på byggepladsbesøg på Glostrup Vestergård, hvor en nødvendig tagrenovering er blevet til meget mere end nye tage. Det er nemlig blevet en anledning til at tænke teknik, arkitektur, genbrug og energi sammen i én helhedsbaseret løsning.
I renoveringen bliver omkring 8.500 m² eksisterende tagsten genbrugt, og der etableres 6.500 m² integrerede røde solceller på otte almene boligblokke. Det giver bebyggelsen en helt ny energifunktion, hvor der produceres grøn strøm til både boliger og fællesfaciliteter - men uden, at de karakteristiske røde tage mister deres udtryk.
Få indblik i projektets ambitioner og afvejninger, tekniske og arkitektoniske udfordringer samt lokalplankrav og finansiering. Og hør hvordan ambitioner omsættes til praktiske løsninger i samarbejdet mellem bygherre, rådgivere og entreprenør. Og så skal vi naturligvis op i stilladserne og op på taget.
Vi glæder os til at se dig!
|
|
Velkommen til nye medlemmer af Byens Netværk
Vi byder velkommen til nye medlemmer og glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer.
► Loftbolig A/S
► Vanpee A/S
|
|
|
|
Fra tekstilaffald til fremtidens byggematerialer. Hvert år bliver ca. 42.000 ton tekstiler sendt til forbrænding i Danmark. Samtidig er isolering en større medvirkende faktor i byggeriets samlede materialebaserede CO₂-aftryk. Men kan disse to udfordringer være en del af den samme løsning? Insutex udvikler isoleringsprodukter baseret på affaldstekstilfibre med det formål at tilbyde et cirkulært, biobaseret alternativ til konventionel isolering. Læs mere her.
|
|
| Kommende arrangementer - Aarhus |
|
|
|
Aarhus’ nye stadion, Sportens Hus og atletikstadion, 21. august
For enden af Stadion Allé vokser Aarhus’ nye idrætsby frem. Bliv klogere på byens nye sportsmekka, når vi besøger tre projekter: Aarhus’ nye stadion, Sportens Hus og det nye atletikstadion.
|
|
|
|
Aarhus’ nye byport: Hængslet, 1. oktober
På grænsen mellem Aarhus Midtby og Aarhus Ø vokser en ny byport frem. Et svævende vartegn, som skal forbinde det gamle og det nye Aarhus. Bliv klogere på Aarhus’ nye byport, når vi tager på byggepladsbesøg på Hængslet.
|
|
|
|
Intromøde i Byens Netværk - Aarhus, 7. oktober
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.
|
|
|
|
Byens Saloner: Hvordan bygger og udvikler vi på naturens præmisser, 5. november
Hvordan går byggebranchen fra at være en bremseklods for en mere bæredygtig fremtid til at være en del af løsningen? Vi retter fokus mod naturen i og omkring vores byer og den natur, vi driver rovdrift på, når vi bygger.
|
|
| Kommende arrangementer - København |
|
|
|
Bygningspræmiering 2026: NORDHUS og Pakhus 47 i Nordhavn, 25. august - venteliste
Tag med til Nordhavn og se to vidt forskellige bygninger nomineret til bygningspræmiering 2026 for deres særlige kvalitet: Pakhus 47, der er transformeret til et moderne kontorhus samt nybyggeriet NORDHUS, der er et kulturhus udviklet og drevet af unge.
|
|
|
|
1-dagstur til Klimafolkemødet, 27. august
Tag med på 1-dagstur til Klimafolkemødet og bliv opdateret på viden, løsninger og handling for en grønnere fremtid. Turen inkluderer fælles langbordsfrokost, debatter, netværk og direkte bustransport fra København til Middelfart tur/retur.
|
|
|
|
Debat på Klimafolkemødet: Hvem giver naturen en stemme i byudviklingen? 27. august
Hvad ville naturen sige, hvis den kunne blande sig i debatten om vores byers udvikling? Sammen med et hold skarpe paneldeltagere sætter vi fokus på naturens rolle i byudviklingen.
|
|
|
|
Håndværk og industrihistorie i Raadvad, 2. september - venteliste
I Raadvad har Center for Bygningsbevaring og en række restaureringsfag deres virke. Vi besøger værkstederne, der arbejder med bevaring i praksis, og bliver klogere på håndværk og materialer. Og hører om Raadvads historie på en rundtur i byen.
|
|
|
|
Glostrup Vestergård: Tagrenovering med genbrug og integrerede solceller, 9. september
En omfattende tagrenovering på Glostrup Vestergård viser, hvordan en klassisk almen boligbebyggelse fra 1950'erne kan løftes med fokus på genbrug, vedvarende energi og respekt for den eksisterende arkitektur.
|
|
|
|
Danske Bank – domicil og byrum i Postbyen, 16. september - venteliste
Oplev Danske Banks domicil i Postbyen og det nye byrum omkring, når Lundgaard & Tranberg Arkitekter viser rundt og giver indblik i projektets visioner og design.
|
|
|
|
Konference: København - hvad nu? 17. september
Er den model, der gjorde København til en succes, også den model, der kan løse de udfordringer, succesen har skabt? Vær med, når vi samler branchen og centrale stemmer i dansk byudvikling til debat om, hvordan vi former byens næste kapitel.
|
|
|
|
Rundvisning i Cirkusbygningen – 140 års historie og udvikling, 24. september
Cirkusbygningen har siden 1886 været en del af Københavns kulturliv. Tag med i Cirkusbygningen og hør om dens 140 år historie og udvikling som oplevelseshus.
|
|
|
|
Fra klimastrategi til handling – lær af Danfoss' vej til CO2-reduktion, 22. oktober
Hvordan omsætter man en ambitiøs klimastrategi til konkrete handlinger, der skaber målbare resultater? Hør om Danfoss’ tilgang og bliv inspireret til arbejde i egen praksis.
|
|
|
|
Intromøde i Byens Netværk - København, 24. november
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.
|
|
| Nyheder til og fra branchen |
|
|
|
De næste skridt på Refshaleøen, 26. august
Kom tættere på forslagene til de fremtidige planer for Refshaleøen, som to hold ledet af COBE og Tegnestuen Vandkunsten står bag. Refshaleøens Ejendomsselskab inviterer til faglige samtaler om de næste skridt i videreudviklingen. Læs mere her.
|
|
|
|
Open Call - Genanvendelse af siloer på Østre Kaj i Svendborg, deadline 31. oktober
Har du et forslag til, hvordan de to siloer på Østre Kaj kan få nyt liv som en del af fremtidens havn? Svendborg Kommune giver nu aktører mulighed for at tilkendegive interesse for overtagelse eller køb af en eller begge siloer samt beskrive et realistisk projekt for, hvordan bygningerne kan genanvendes og indgå i den videre udvikling af Østre Kaj. Læs mere her.
|
|
| Følg os på LinkedIn og Instagram |
|
|
|
Følg Byens Netværk på LinkedIn og Instagram hvor du kan se fotos fra og holde dig opdateret om vores arrangementer og aktiviteter.
|
|
|
|
|
|
| |
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|