Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


5. april 2018

Går udviklingen for stærkt i København? Og husker vi at bygge nok almene boliger, så der er plads til alle? Det spørgsmål rejser Københavns nye Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (E) i byens aktuelle klumme, som handler om veje til at sikre byens mangfoldighed.  

Og så er der spændende nyt til jer, der skal med eller overvejer at tage med Byens Netværk på Folkemøde i juni. Undervejs på turen har vi nemlig fået mulighed for at se det nyåbnede Hammershus Besøgscenter, der er tegnet af Arkitema Architects og Christoffer Harlang. Besøgscentret er placeret diskret i landskabet overfor den kendte borgruin. Vi får en rundvisning i det smukke naturcenter, inden turen går videre til demokrati, debatter og fællesskab i Allinge.

Byens Podcast er i næste uge aktuel med en rundbordsdebat om fusioner og opkøb i byggebranchen. Vi har inviteret direktøren for Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen, og direktøren for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver, der sammen med repræsentanter fra to af de nyfusionerede virksomheder skal diskutere udfordringer og værdiskabelse ved den aktuelle udvikling, der påvirker hele branchen. Glæd jer til at høre udsendelsen.

To historiske arkitektvirksomheder, der for nylig har fusionet, er KPF Arkitekter og Erik Møller Arkitekter, som siden sammen har opkøbt flere tegnestuer. I februar i år kunne de præsentere deres nye fælles navn: ERIK arkitekter. ERIK Arkitekter er Månedens Profil.

Nåede du ikke forbi til tirsdagens forpremiere på de nye AB-regler, har du mulighed for at blive klogere på emnet ved at se de mange gode slides fra arrangementet her. Vi følger op, når reglerne er endeligt vedtaget og skal bruges i det virkelige liv.

Sidste nye medlem er N.H.Hansen & Søn A/S. Vi glæder os til at hilse på jer på vores arrangementer.


Med venlig hilsen
Henriette Sofie Larsen, Mathilde Schjerning og Lisbet Fibiger
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

To af Danmarks ældste arkitektvirksomheder - KPF Arkitekter og Erik Møller Arkitekter - fusionerede tilbage i 2015. Siden da har virksomheden opkøbt flere tegnestuer og i februar i år kunne virksomheden præsentere deres nye, fælles navn: ERIK arkitekter. Navnet er nyt, men vi er de samme, så du har helt sikkert set os før i Byens bedste Netværk.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Vi har ledige profiler fra maj 2018 og frem.


Byens Klumme

København skal stadig være for alle

Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), er aktuel med et nyt klummeindlæg om nødvendigheden af sikre et mangfoldigt København i en tid, hvor byen vokser, og boligpriserne stiger.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!

Hvem har Stafetten?
Jens Nyhus, administrerende direktør i Carlsberg Byen P/S, er seneste stafetholder. Læs bl.a. om hans ambition om at optimere værdikæden til gavn for alle byggeriets parter - og om at skabe en bydel, der får livet til at blomstre mellem bygningerne.


Kommende arrangementer

BLOX Sneak Peek, 12. april - venteliste
Kom med bag facaden og se det færdige BLOX på den københavnske havnefront i et eksklusivt sneak peek, inden bygningen åbner til maj. 


Roskilde Festival Højskole, 17. april

I Roskilde-bydelen Musicon opføres for første gang i 48 år en ny almen højskole i Danmark fra grunden – en højskole hvis værdier bygger på idealerne bag Roskilde Festival. Tag med på besøg og hør om det spændende projekt.


Arkitektur og Sakura i Nordvest, 19. april - venteliste
Tag med på forårets arkitektur-tur og se nogle af de fineste eksempler på 20’erne og 40’ernes by- og boligbyggeri, når vi besøger området omkring Bispebjerg.


Sejlende netværksbar - kursen er sat mod Sydhavnen, 2. maj

Byens Netværk stævner ud på en sejlende netværksbar med kurs mod Sydhavnen. Nyd en hyggelig og uformel eftermiddag på vandet sammen med dit netværk - og få indblik i udviklingen af Sydhavnen og områdets mange nye byggeprojekter.


Folkemøde 2018 og Hammershus Besøgscenter, 15. juni

Oplev Folkemødet sammen med dit netværk, når vi tager på 1-dagstur til Bornholm. Vi fylder igen i år en bus og besøger den årlige begivenhed. Denne gang krydrer vi turen med et stop ved Hammershus Besøgscenter samt fællesspisning i BL's Dome.


Studietur til Cape Town, 2.-10. oktober - få pladser

Studieturen 2018 går til Cape Town, hvor Afrika og Vesten på godt og ondt er smeltet sammen til en helt unik kultur. Tag med og oplev byens store historie, imponerende skønhed og spændende udvikling.


Afholdte arrangementer

 

MIPIM Festival Cannes 13. – 16. marts 2018
 Fotoreportage

 


Danmark, mit fædreland – i teatret med Byens Netværk, 14. marts
 Fotoreportage


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast på MIPIM: Hvordan håndterer vi urbaniseringen?
Byens Podcast var med på forreste række ved årets MIPIM i Cannes, da Byernes Stafet ved et debatarrangement satte fokus på byernes udvikling rundt om i landet. Syv borgmestre og kommunale topfolk lod sig interviewe om urbaniseringen - og hvordan vi lige nu håndterer den hefitige vækst i byerne? 


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Har arkitektkonkurrencen en fremtid?
Hør seneste udsendelse, der fortsætter diskussionen fra Byens Saloner: Har arkitektkonkurrencen en fremtid? Hør blandt andre Uffe Bay-Smidt, Kant Arkitekter, Jan Christiansen, Freja Ejendomme, Mette Mogensen, Domea.dk, Rasmus Jessing, Bygningsstyrelsen og Preben Dahl, Danske Arkitektvirksomheder.  


www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


www.byens-netvaerk.dk
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.

Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

Green Building Council afholder forårskonference 16. maj 2018

Green Building Council afholder forårskonference 16. maj 2018 i BLOX under overskriften: ”Danmark skal være bæredygtigere – perspektiver fra EU”.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link