Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


30. august 2019

Af uransagelige årsager var vores arrangement i Aarhus den 10. september desværre ikke med i gårsdagens nyhedsbrev. Derfor tillader vi os at sende dig et opdateret nyhedsbrev igen i dag. 

Og dermed også en opfordring til at tage med, når vi besøger bydelen Aarhus K, hvor K'et står for kultur, kreativitet og knudepunkt. Vi tager pulsen på den igangværende udvikling i hjertet af Aarhus, hvor arkitekttegnede boliger, masser af byliv, spændende kulturelle events, kreative erhverv og den nye arkitektskole NEW AARCH snart bliver en del af stedets fremtid. Eftermiddagen byder på oplæg fra Aarhus Kommune, Institut for (X), SLETH Arkitekter, Kilden & Hindby og Arkitektskolen Aarhus, der vil fortælle om visionerne for den nye bydel og de nye byggerier. Læs mere om og tilmeld dig besøget til Aarhus K - Æggepakkeriet, Godsbanen & New Aarch.

Arrangementet i Aarhus K er Byens Netværks andet arrangement i Aarhus. Som noget særligt i år er arrangementet åbent for alle - dvs. også aktører, der ikke er medlemmer af netværket. Kender du eller jeres virksomhed derfor nogen, som kunne være interesserede i at deltage i Aarhus - og samtidig lære Byens Netværk nærmere at kende - er du mere end velkommen til at give opfordringen videre. 


God weekend fra
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

Rotpunkt er en ny spiller på det danske projektmarked, men den familieejede tyske virksomhed har produceret køkkener i mere end 70 år. I de seneste år er der investeret signifikant i at styrke bæredygtigheden i vores køkkener. Læs mere om Rotpunkts produktionsmetode med det miljøvenlige Greenline BioBoard.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Aarhus har vokseværk – men hvordan bevarer vi byens kvaliteter, når byen vokser?

Aarhus er en by i rivende udvikling. Der bygges – og tænkes – både højt og stort, og mange af byens oprindelige bygninger og bykvarterer omdannes og bringes i disse år til nye funktioner. Læs Byens klumme af Stephen Willacy, Stadsarkitekt Aarhus.


Byens Stafet

Hvem har Stafetten?
Camilla van Deurs, Stadsarkitekt København. Læs blandt andet hendes svar på, hvordan hun vil være med til at sikre et bedre samarbejde mellem private udviklere og almene boligselskaber for at sikre en ”blandet by”, og hvordan hun ser sit arbejdes betydning for byens udvikling. 


Kommende arrangementer

Aarhus K - Æggepakkeriet, Godsbanen & New Aarch​, 10. september 
Tag med, når vi besøger den helt nye bydel Aarhus K, hvor vi bl.a. skal kigge indenfor i boligbyggeriet Æggepakkeriet og se byggepladsen for den nye arkitektskole. 


Køge Kyst & Køge Nord Station, 12. september - få pladser
Køge udvider og udvikler sig i disse år med rivende hast. Tag med Byens Netværk til Køge og se en by, der emmer af udvikling, aktivitet og spændende ny arkitektur.


Flyvestation Værløse - fra fly til by, 19. september
Engang et militærområde. Nu en ny bydel med bofællesskaber, bæredygtige boliger og rekreative arealer. Vi besøger den tidligere Sydlejr på Flyvestation Værløse og ser nærmere på nogle af de spændende projekter.


Hotel Moxy Copenhagen Sydhavnen​, 24. september - få pladser

Et hotel i samlesæt kan man sige om Moxy Copenhagen Sydhavnen, der var Danmarks største massivtræbyggeri, da det blev opført. Vi besøger hotellet der blev opført på rekordtid og tilbyder et ungt, friskt hotelkoncept. 


Frederiksberg Allé 41, 1. oktober 
Tag med på byggepladsbesøg og se forvandlingen på en af Frederiksbergs prominente adresser, der kommer til at huse både Madkulturen Hus, ny metrostation og nye boliger. 


KlimaBy, bæredygtighed og netværk i Middelfart, 2. oktober
Tag med når vi sætter fokus på klima og bæredygtighed i både byplans- og bygningsskala på en heldagstur til byen, der kan bryste sig af at have Danmarks mest bæredygtige rådhus og smukkeste klimatilpasning.


Metro Cityringen, 8. oktober
Tag turen rundt i den nye Metro Cityring, som forbinder Københavns centrale bydele. Undervejs stiger vi af på udvalgte stationer og hører om designet af de nye stations- og byrum.


Comfort Hotel Copenhagen Airport​​, 10. oktober

Når Comfort Hotel Copenhagen Airport åbner i 2020 bliver det Nordens største lufthavnshotel og kongres. Tag med på byggepladsbesøg og hør mere om hotellet, hvor også arkitekturen har referencer til fly.


Studietur til Marrakech, 9.-13. november 

Tag med til nordafrikas maleriske, mangfoldige metropol Marrakech. Sammen vil vi gå på opdagelse i den spændende arkitektur og bygningskunst, de velbevarede håndværkstraditioner og den buldrende aktuelle byudvikling.


Afholdte arrangementer

Bro, bobler og BuroHappold, 14. august
 Fotoreportage

 


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


www.byens-netvaerk.dk

​Materialer & Arkitektur Aarhus, 5. september
Aarhus Havn danner rammen om "Materialer & Arkitektur Aarhus" - en inspirerende dag med "Design stop", hvor du får en unik mulighed for at opleve design, arkitektur og formgivning af materialer helt tæt på.


www.byens-netvaerk.dk

BYGNINGSRESTAURERING – kursusrække 2019

Center for Bygningsbevaring i Raadvad og Kunstakademiets Arkitektskole samarbejder om en kursusrække målrettet de fredede og bevaringsværdige bygninger. Kurser udbydes udvalgte dage fra september 2019 – marts 2020. Klik ind og læs mere.


www.byens-netvaerk.dk

Building Green København, 30. & 31. oktober

Building Green sætter fokus på det bæredygtige fællesskab den 30. & 31. oktober i København med udstillere, konferencer og talks med spændende aktører fra ind- og udland.


FBSA Jubilæumspris for Samfundsansvar

Ny CSR-pris i byggeriet ser dagens lys. Jubilæumspris fra Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar vil hædre indsatser som trækker byggebranchen i en mere samfundsansvarlig retning. Indstil en kadidat senest d. 2. september.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link