Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


18. oktober 2018

Planerne for Københavns fremtidige udvikling trak store overskrifter i sidste uge, da Statsministeriet og Københavns Kommune på et fælles pressemøde lancerede forslaget om at etablere en 200 ha stor kunstig ø ud for København. Lynetteholmen har siden været på alles læber, og Byens Saloner holder sig ikke tilbage med at kaste lys på de vidtrækkende planer. Derfor inviterer vi den 19. november til en meget aktuel paneldebat om Københavns fremtidige udvidelse. Vi ses på Lynetten!

Kan man certificere sig til smuk arkitektur? Byens Podcast er aktuel med en ny udsendelse, hvor et panel bestående af: Mia Manghezi fra PensionDanmark, Susanne Hansen fra Rubow Arkitekter, Dorte Sibast fra Arkitektforeningen og Peter Andreas Sattrup fra Danske Arkitektvirksomheder undersøger, hvad den nye DGNB Diamant-ordning kan betyde for dansk byggeri. Lyt til podcasten her eller via din foretrukne podcast app ved at søge på 'Byens Podcast'. ​

I tolv år har vi haft vores daglige gang på det smukke Christianshavn. Lige om lidt rykker vi teltpælene op og flytter lidt længere op ad havnen til en anden smuk del af byen, nemlig til Fæstningens Materialgård, hvor vi glæder os til at blive en del af Bloxhub. I den anledning holder vi en festlig housewarming. Kom og fest med os fredag den 23. november, hvor vi fylder gården med orange paraplyer, drinks, swingende jazz og skønne mennesker. Vi glæder os til at se dig!

I næste uge lancerer vi flere nye arrangementer, heriblandt vores legendariske nytårskur, som finder sted den 4. januar på Pladeværkstedet.

Apropos næste uge så har vi stadig få ledige pladser på arrangementet på Efterslægten og familiearrangementet på Søfartsmuseet.

Fortsat god efterårsferie!


Med venlig hilsen
Henriette Sofie Larsen, Mathilde Schjerning og Lisbet Fibiger
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

Hi-Con er specialister i at fremstille skræddersyede altaner, trapper og facader i højstyrkebeton til renovering og nybyg. Hovedkontoret er placeret 20 km nord for Aalborg. Hi-Con brandet omfatter også kontorer i Holland, Norge, Sverige og Finland.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Vi har ledige profiler fra december 2018 og frem.


Byens Klumme

Alt er forbundet

Steen Hildebrandt, Ph.d., professor m.m. er aktuel med et nyt klummeindlæg om hvordan den danske byggebranche kan omstille sig, tage handling og udvise globalt lederskab i forhold til FN's Verdensmål. Læs klummen her


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!

Hvem har Stafetten?
Christian Høgsbro, adm. direktør i Boligforeningen AAB, er ny stafetmodtager og svarer bl.a. på spørgsmålet om, hvordan vi sikrer en balanceret byvækst i København, hvor der er plads til mangfoldighed. Klik ind og læs hans svar.


Kommende arrangementer

www.byens-netvaerk.dk

Transformation af Efterslægten, 24. oktober
Tankerne om et alment dannende uddannelsessystem var idéen bag Efterslægten - en skole, der har rundet de 230 år og som for nyligt har gennemgået en større renovering. Vi besøger skolen for at se transformationen og høre om historien.


Drømmeskibet – Familiearrangement på Museet for Søfart, 28. oktober
Drømmeskibet er navnet på M/S Museet for Søfarts nye store maritime legeunivers, der byder på rum for sanser og bevægelse i søfartens verden. Tag familien under armen og kom med på Byens Netværks særlige familiearrangement søndag den 28. oktober.


Ressourcerækkerne og Upcycle Studios, 7. november

Tag med, når vi besøger to af tidens mest innovative eksempler på, hvordan moderne familieboliger, byggeaffald og bæredygtig livsstil går op i en højere enhed. 


Vilhelm Lauritzen Terminalen, 12. november​ - venteliste
Kom med indenfor i Vilhelm Lauritzens gamle terminal i Københavns Lufthavn, når vi besøger den ikoniske bygning, der blev opført i 1939 og var lufthavnens første terminal. Hør også om de seneste udvidelser af lufthavnen samt om videre udvikling.


No stress i byggebranchen II - morgenkaffemøde om MINDStrain, 16. november

Vi gentager succeen og inviterer endnu engang til no stress-morgenkaffemøde sammen med Stig Sølvhøj, som fortæller, hvordan metoden MINDStrain kan forebygge stress.


Byens Saloner: Lynetteholmen - et Kinderæg for Københavns byudvikling? 19. november 
Kom med og bliv klogere på visionerne for Lynetteholmen, når Byens Saloner sætter fokus på det storstilede projekt i selskab med et panel af kompetente byeksperter.


Housewarming, 23. november 2018

Byens Netværk flytter til BLOXHUB i Fæstningens Materialgård - og dét skal fejres! Kom med til vores festlige Housewarming den 23. november, hvor vi fylder gårdhaven med musik, drinks, orange paraplyer og alle jer skønne mennesker i netværket.


Afholdte arrangementer

 

Velkommen i Byens Netværk - intromøde, 18. september
 Fotoreportage

 


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Kan man certificere sig til smuk arkitektur?
Byens Podcast er aktuel med en ny udsendelse, hvor en spændende kreds af aktuelle gæster i studiet debatterer, hvad den nye DGNB Diamant-ordning, som er indført af Green Building Council, kan betyde for dansk byggeri.


www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

www.byens-netvaerk.dk

»Udvandrerne« - invitation til teater i det nye Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus

Oplev rørende teater i Tingbjergs nye Bibliotek\Kulturhus. Som medlem af Byens Netværk kan du købe billetter til danskdansks nye forestilling »Udvandrerne« med rabat. 


Green Building Council afholder vinterkonference i Middelfart om Bæredygtigt byggeri, 12. december

Green Building Council afholder vinterkonference på Middelfart Rådhus under overskriften: "Bæredygtigt byggeri i et kommunalt perspektiv: Den cirkulære vej til FN’s Verdensmål".


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link