Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


14. juli 2021

Hvordan renoverer man en gammel københavnerejendom med respekt for dens bevaringsværdier, samtidig med at man tilfører nye kvaliteter og bygningsdele i nutidigt design og med tårnhøje ambitioner om energi- og indeklimaoptimering? Det kan du blive klogere på, når vi skal se bæredygtig byfornyelse i Ryesgade 25. Her er en mere end 100 år gammel bygning en af Danmarks første DGNB-certificerede renoveringer af en etageejendom anvendt til beboelse og resultatetet er så godt, at projektet er blandt de 100 bedste klimaløsninger fra kommuner landet over og var nomineret til Renoverprisen 2020.

Sommerferien betyder, at vi har udsat tilmeldingsfristen på vores Mini-studietur til Aalborg, som finder sted den 28.-29.september. Her skal vi sammen opleve ny arkitektur og byudvikling i byen ved Limfjorden, der er transforeret fra en nedslidt arbejderby til en spirende kulturby. Vi skal også et smut til Hjørring og se det nye oplevelsescenter, Kornets Hus, som i følge arkitekturredaktør Karsten R.S. Ifversens anmeldelse i Politiken "har fået den perfekte arkitektoniske afbagning" og 5 ud af 6 hjerter. Tøv ikke med at tilmelde dig, hvis du vil med, da vi snart skal have booket flybilletter.

Husk selvfølgelig også at tilmelde dig vores øvrige arrangementer, der i august byder på besøg til den modulære studielandsby CPH Village Jernbanebyen på Vesterbro, en tur til Værløse hvor vi skal høre om udviklingen af Filmstationen – fra Flyvestation til kreativt erhvervsområde og se nogle af stedets mange filmstudier, og så skal vi også til Refshaleøen – fra industri til destination og høre om de overordnede visioner for udviklingen af området og besøge nogle af de aktører, der i dag har til huse på øen - heraf to af vores medlemmer.

Du kan også møde og lære dine netværkskolleger endnu bedre at kende, når vi i slutningen af august inviterer til Sommer på Slottet, hvor vi både skal høre om restaureringen af Charlottenlund Slot og nyde hinandens selskab over en netværksbar. 

Sidst men ikke mindst skal vi byde et stort velkommen til Ballerup Kommune som nyt medlem. Vi glæder os til at se jer - og alle jer andre - på vores kommende arrangementer.  

Sommervarme hilsner fra
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

På den tidligere Flyvestation Værløse ligger Filmstationen A/S i et råt og uspoleret landskab omgivet af militærets gamle hangarer, kontorbygninger, haller og værkstedsbygninger. I dag er området godt på vej til at blive et kreativt erhvervsområde målrettet filmbranchen og andre kreative erhverv. Læs mere her


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Kære Kaare

Seks borgmestre kom på konferencen Byggebranchen ser grønt! med budskaber fra kommunerne til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek. Baggrunden er de skærpede klimakrav til byggeriet i den nye nationale strategi for bæredygtigt byggeri, der blandt andet skal udmøntes i kommunerne.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Lærke Jul Gagner, Byggeudviklingschef i BO-VEST, svarer bl.a. på, hvordan boligorganisationer spiller en rolle i den grønne omstilling, og hvordan BO-VEST arbejder inden for rammerne af en ny bæredygtighedspolitik. Klik ind og læs mere i Byens Stafet her.


Kommende arrangementer

CPH Village Jernbanebyen, 11. august
CPH Villages nye studieboliger på Vesterbro er opført i træ og ligger midt i vild natur og samtidig kun et stenkast fra byens pulserende liv. Vi besøger studielandsbyen i Jernbanebyen og hører om det at bygge og drive modulære studielandsbyer.  


Filmstationen – fra Flyvestation til kreativt erhvervsområde, 17. augsut
På den tidligere Flyvestation Værløse ligger Filmstationen, der lægger kulisse til danske film og TV-serier. Få en rundvisning i studierne og se nogle af de originale bygninger og omgivelser, som nu skal udvikles til et nyt kreativt erhvervsområde.  


Refshaleøen - fra industri til destination, 19. august
Tag med til Refshaleøen og hør om udviklingen fra industriområde til byens nye destination. Vi hører om visionerne for området og besøger nogle af de aktører, der i dag har til huse på Refshaleøen: Havnens Hænder og Byens Plantetorv.


Sommer på Slottet, 26. august
Lær dine netværkskolleger (endnu) bedre at kende, når vi fejrer sensommeren og inviterer til netværksbar på det smukke Charlottenlund Slot, hvor samtidig skal høre om stedets historie og restaurering frem mod dets nutidige funktion.


Intromøde & netværk i Aarhus, 31. august
Er du nyt medlem i Byens Netværk eller overvejer du og din virksomhed at blive det? Så kom til intromøde i Aarhus, hvor du kan høre om netværkets mange muligheder og møde andre og nye netværkskolleger i branchen.


Teater: Vi de 1%, 2. september - venteliste
De bor i ghettoer. De er ofte kun sammen med andre, som deler samme kultur og værdier. De placerer deres børn i særlige skoler og ønsker ikke at bidrage til fællesskabet. Tag med i teateret og se en forestilling om de rige 1%, og hvordan de lever.


Fødselsdagsreception for Henriette Sofie Larsen, 3. september - kommende arrangement
I november 2020 fyldte vores direktør Henriette Sofie Larsen 60 år. Det fejrer vi forsinket, men festligt, med en reception i Fæstningens Materialgård i sensommeren.


Bæredygtig byfornyelse i Ryesgade 25, 8. september
I Ryesgade er en gammel københavnerejendom blevet renoveret samt for energi- og klimaoptimeret. Vi ser og hører om resultatet, som blev en af Danmarks første DGNB-certificerede renoveringer af en etageejendom anvendt til beboelse.


Mini-studietur til Aalborg, 28.-29.september
Tag med til Aalborg hvor vi bl.a. skal høre om visionerne for Aalborgs byudvikling, se ny og transformeret arkitektur og byrum og blive klogere på udviklingen af et nyt kunstcenter på Spritten. Og så tager vi også et smut til Hjørring for at besøge Kornets Hus. 


Studietur til Færøerne, 26.- 30. april 2022
Fantastiske vidder, storslået natur, levende byudvikling, stjernearkitektur, indretningsdesign og avanceret ingeniørkunst. Tag med på Byens Netværks studietur til det forjættede ørige Færøerne.


Afholdte arrangementer

www.byens-netvaerk.dk

BaseCamp Skovbrynet Lyngby, 22. juni
 Fotoreportage


BOOK1 Design Hostel i Aarhus, 24. juni
 Fotoreportage


www.byens-netvaerk.dk

Bydelsvandring i Jernbanebyen, 24. juni
 Fotoreportage


Se vores Folkemødedebatter

www.byens-netvaerk.dk

Byens formål i fremtiden? - se debatten fra Folkemødet
Se Altingets Folkemødedebat hvor vi sammen med Instituttet for Fremtidsforskning stiller spørgsmål ved fremtiden for vores byer.


www.byens-netvaerk.dk

Byggeriets dilemmaer med Sara Bro - se debatten fra Folkemødet
Se Folkemødedebatten hvor et panel i bedste "Sara og Monopolet"-stil svarer på nogle byggeriets dilemmaer i forhold til den grønne omstilling i byggeriet og den sociale sammenhængskraft i byerne.


Byens Podcast

Byens Podcast: Hvad skal vi egentlig med byerne?
Hvordan påvirker det byens liv, når nære relationer, hjemmearbejde og en by med få muligheder i et år har været normalen? Det er tid til at gen(op)finde byens formål.


Byens Podcast: Peptalk til byggebranchen - med Connie Hedegaard
På konferencen Byggebranchen ser grønt gav Connie Hedegaard byggebranchen en opsang om at tage fat på de helt grundlæggende udfordringer, som byggeriet står over for. 


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Grøn finansiering i byggebranchen
Hvad betyder udviklingen af grønne lån i ejendoms- og finanssektoren? Hvor stor er udbredelsen - og hvordan sikrer vi mere ensartede måder at klassificere bygninger på i det internationale ejendomsmarked? Få indblik i finanssektorens bidrag til den grønne omstilling.


Nyheder fra andre

www.byens-netvaerk.dk

Lysets Dag 2021 sætter fokus på lysdesign, 16. september
Dansk Center for Lys (DCL) inviterer til konferencen Lysets Dag, der i år sætter fokus på lysdesign, og hvordan man skaber det rigtige lys til mennesker. Læs mere om program og tilmelding her.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link