print logo

Kære Kaare


Seks borgmestre kom på konferencen Byggebranchen ser grønt! med budskaber fra kommunerne til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek. Baggrunden er de skærpede klimakrav til byggeriet i den nye nationale strategi for bæredygtigt byggeri, der blandt andet skal udmøntes i kommunerne.

Borgmestrene er klar på scenen. Alle har lavet deres hjemmearbejde i form af budskaber til Kaare Dybvad, der måtte melde afbud i sidste øjeblik. Men det skal ikke forhindre dem i at få budskaberne ud. For de er vigtige. Ikke bare for borgmestrene. Men for fremtidens byggeri i kommunerne og for dialogen med staten og byggebranchen.

Alle spiller på samme banehalvdel og holdopstillingen er:

  • Lars Weiss, overborgmester Københavns Kommune
  • Marie Stærke, borgmester, Køge Kommune
  • Karsten Søndergaard, borgmester, Egedal Kommune
  • John Schmidt Andersen, borgmester, Frederikssund Kommune
  • Helle Adelborg, borgmester, Hvidovre Kommune
  • Thomas Kastrup-Larsen, borgmester, Aalborg Kommune


Anlægsloftet
Ikke overraskende peger borgmestrene på anlægsloftet som en barriere for kommunernes handlemuligheder. Men der er ikke kun kritik i posen. Også konkrete forslag om, at der i anlægsrammen kunne være et kvalitetstillæg til kommuner, der forpligter sig til at bygge bæredygtigt. Eller at staten kunne lave en pulje til kommuner med særlige ambitioner om cirkulært byggeri.

”Der er brug for forsøg for at vide, hvad der virker,” pointerer Marie Stærke fra Køge. ”Og forsøg kan med fordel fritages for anlægsloftet.” Der nikkes blandt borgmestrene, som er enige i, at kommunerne er nødt til at lære af hinanden i forhold til cirkulært byggeri. For krav til dokumentation spænder ofte ben på det cirkulære område og kommunerne mangler viden om emnet. Men der er ingen vej udenom. ”For nutidens bygningsmasse er også materialebank til fremtidens nybyggeri,” som Thomas Kalstrup-Larsen fra Aalborg formulerer det.



Brug lokalplanen – og kommuneplanen
Kommunerne vil gerne stille flere krav til bæredygtighed i byggeriet. Men ifølge borgmestrene gør planloven, at de ikke kan stille så mange, som de gerne ville. Helle Adelborg fra Hvidovre peger på, at lokalplanen er et centralt værktøj, der i langt højere grad kunne bruges til at stille krav til bygherrerne. Det gælder blandt andet krav til bæredygtige materialer i bygninger og krav om CO2-reduktioner i lokalplaner.

Karsten Søndergaard fra Egedal supplerer, at det ikke kun er lokalplanen, der kan bruges. Også kommende kommuneplaner kan være med til at understøtte bæredygtighed i byggeriet. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at planer har en lang levetid. Så vær ambitiøs på bæredygtighedsambitionerne, lyder opfordringen.


Mod til at eksperimentere
Der er en enighed blandt borgmesterpanelet om, at kommunerne gerne vil med på rejsen. I Aalborg er man godt på vej, fortæller Thomas Kastrup-Larsen. Her er trenden at igangsætte så meget klimavenligt byggeri som muligt og energirenovere den eksisterende bygningsmasse. Meldingen er også positiv fra Frederikssund, hvor John Schmidt Andersen fortæller, at byrådet netop har vedtaget at alle udbud af kommunens arealer i Vinge skal være med krav om, at nybyggeri er DGNB-certificeret.

Men vejen til bæredygtighed i byggeriet er stadig fyldt med bump. Og der er behov for at eksperimentere. ”Det kræver mod og at man tør at begå fejl,” slår Marie Stærke fast. ”For det kommer man til, når man begiver sig ad nye veje.”



Fokus på byggepladsen
Det er ikke kun byggeriet og produktionen af byggematerialer, der er store CO2-udledere. Byggepladserne skal også gøres mindre klimabelastende. Ser man eksempelvis på klimaregnskabet fra Københavns Kommune, står udledningen fra de københavnske byggepladser for godt 5% af det samlede københavnske CO2-aftryk i 2017.  

Da byggepladserne er et af de håndtag, der kan skrues på, er København og Oslo gået ​sammen om fælles indkøb af klimavenlige arbejdsmaskiner. Overborgmester Lars Weiss fortæller, at det er C40-byerne, der skubber på denne dagsorden. ”Nationalstaterne er for passive på området. Også herhjemme mangler vi, at staten går forrest. Der kan anskaffes mange ikke-fossildrevne maskiner, hvis det offentlige går foran.”

Det er oplagt, at det ikke kun er C40-byerne, der samarbejder om fælles indsatser for klima og byggeri. Danske kommuner kan også samarbejde om alt fra indkøb af klimavenlige arbejdsmaskiner til udvikling af bæredygtighedskriterier i offentlige udbud. Eksempelvis med udgangspunkt i DK2020, hvor 65 kommuner for tiden er i gang med at udarbejde klimahandlingsplaner og flere kommuner følger efter.


Lad os flytte grænsen sammen
På Hotel Scandic CPH Strandpark, der i år gjorde det ud for MIPIM-konferencen i Cannes, var den afsluttende melding fra de seks borgmestre; ”Vi tager hjem og er mere modige. Byggebranchen virker også til at være klar. Så kære Kaare, hvis staten sætter rammerne, skal kommunerne nok lave løsningerne – sammen med branchen. Lad os sammen flytte grænsen for, hvor bæredygtige vi kan være i byggeriet.”
 

Klummen er skrevet af Anna Esbjørn, programchef, Fremtidens Byer i CONCITO, udgivet den 17. juni 2021.

Anna faciliterede borgmesterdebatten på Byggebranchen ser grønt! I CONCITO er hun en del af DK2020-sekretariatet, der er videnspartner for kommunernes klimaindsats. Foto: Wilfred Gachau, Kontraframe

Byens Klumme er udtryk for forfatterens egen holdning.

Konferencen Byggebranchen ser grønt! blev afholdt i et samarbejde mellem Byens Netværk og Byggesocietetet.

 

Tilmelding til nyhedsbrev

Bliv Medlem

Meld din virksomhed ind i Byens Netværk - et tværfagligt netværk for hele byggebranchen. Få et personligt, fagligt og socialt netværk, vær med til at påvirke byudviklingen og branchen, lær nyt og få ny inspiration, deltag i arrangementer og studieture og profiler din virksomhed.

footer image byens netværk