Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


27. oktober 2022

Er byen for alle? Vi sætter fokus på den socialt mangfoldige by på to arrangementer:

I Aarhus kan du komme med til Sydhavnskvarteret, der står over for et socialt skifte. Hvordan bygger man bro mellem nuværende og fremtidige brugere i en bydel, der fremtidigt skal have plads til kunst, kultur, erhverv og tusindvis af nye arbejdspladser? Vi tager på bydelsvandring med en tidligere hjemløs og møder foreningerne Sydhavnen og Gadeliv til en vigtig snak om Sydhavnskvarteret - i socialt perspektiv.

I København mødes vi i Demokrati Garage i København NV til en dialog om Den generøse by, hvor arkitekt Mette Prag, indehaver af PLADS, vil gøre os klogere på, hvordan vi kan arbejde med inklusion og generøsitet i byrum og byudvikling. Og så skal vi høre initiativtagerne bag Demokrati Garage og We Do Democracy fortælle om tankerne bag at skabe en lokal dynamo for deltagelse og demokratiudvikling.

Er du i Aarhus, kan du også komme med, når vi besøger det nye bolig- og erhvervsbyggeri Nicolinehus, der samler en række bylivsfunktioner under sit skrånende taglandskab på Aarhus Ø. Vi møder arkitekt og bygherre til en rundvisning i et af de sidste nye skud på byudviklingen ved den aarhusianske bugt.  

På den lidt længere bane og breddegrader - nærmere bestemt MIPIM i Cannes - så husk, at vi kan være behjælpelige med at skaffe logi. Enten på "vores" lille netværkshotel eller i en lejlighed. Vil du høre mere om mulighederne, så kontakt Louise

Sidst men ikke mindst skal vi byde velkommen til et nyt medlem: DJ Miljø og Geoteknik P/S, der leverer rådgivning til bygnings- og miljøundersøgelser. Vi glæder os til at møde jer på vores kommende arrangementer.

Med venlig hilsen
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

VI KAN IKKE ÆNDRE VERDEN UDEN AT GØRE NOGET ANDERLEDES. Og det hele starter lokalt. MELLEM arbejder med og mellem dem, som ønsker at drive en bæredygtig udvikling. Målet er klart: Vi skal være sammen om den bæredygtige udvikling af vores byer i Danmark. Lad os starte i dag. Læs mere i Månedens profil.


Byens Klumme

Stedsans er en afgørende driver for vellykkede projekter

Det virker næsten banalt – og alligevel er manglen på stedsans stadig en udfordring visse steder i dansk byggeri. Stedet skal og må altid være en af de primære og fælles drivere, når vi udvikler projekter. Læs Byens Klumme af Lisbeth Nørskov, Copenhagen Director hos CEBRA.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Jes Transbøl, Adm. direktør i Refshaleøens Ejendomsselskab A/S. Læs bl.a. hvad han ser som vigtigt i byens udvikling og om de tiltag, der skal bevare og videreudvikle Refshaleøen som del af Københavns nye bydele. Læs med i Byens Stafet.


Kommende arrangementer

Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.


Fristaden i fremtiden - ny byudvikling på Christiania, 27. oktober - få pladser
Christiania har sagt ja til en aftale om, at der skal bygges 15.000 m2 nye almene boliger på fristaden frem mod 2031. Kom med på besøg til Christiania og hør, hvilke tanker beboerne og deres talsperson, arkitekt Mette Prag, gør sig om fristaden i fremtiden.

 


Postbyen - anden etape, 1. november - venteliste
Anden etape af udviklingen af Postbyen er i fuld gang og består af kontorbygningen The Stamp samt fire tårne med boliger, hotellejligheder og Health Club. Vi tager på byggepladsbesøg med Danica Pension og hører om de nye projekter.

 


Byens Saloner: Den bæredygtige studieby, 3. november
Hvordan bygger man bæredygtige boliger af høj kvalitet, når de samtidig skal kunne betales af et SU-budget? Byens Saloner faciliterer en debat på Building Green om de bæredygtige studieboligkoncepter Studio[Home], UMEUS og CPH Village.


Sydhavnskvarteret - i socialt perspektiv​, 9. november
Kom med på en anderledes byvandring i Sydhavnen i Aarhus, der lige nu undergår en eksplosiv forandring. Vi tager på "povertywalk" med fokus på bydelens udvikling i et socialt perspektiv, og hvordan man bygger bro mellem nuværende og fremtidige brugere. 


Den generøse by, 10. november
Er vi ved at bygge en by, hvor ikke alle er velkomne? Vi besøger PLADS i Demokrati Garage og bliver klogere på, hvordan de arbejder for en by, der fortsat skal være mangfoldig og give plads til at vi mødes på tværs af etnicitet, sociale grupper og køn. 


Byen vågner: TRÆ, 14. november
Bliv klogere på alt det, som træets natur rummer, når Byen vågner hos Dinesen, hvor to eksperter gør os klogere på træets egenskaber og potentialer, byggeskik og bæredygtighed og den betydning, træ har for udviklingen af vores design og byggeri. 


By & Havn - historier fra arkivet og rammer for nye bydele​, 21. november
Bliv klogere på udviklingen af Københavns Havn, når vi får en omvisning i By & Havns nye arkivhistoriske udstilling. Og hør bagefter Rita Justesen, Chef for Planlægning & Byrum, give et indblik i nogle af By & Havns aktuelle projekter.


Byens Saloner: Et boligmarked under pres​, 24. november
Kom med, når vi samler ejendomsbranchen til en debat om finansiel og strukturel nytænkning på boligmarkedet og stiller det store spørgsmål: Hvordan kommer vi fra et boligmarked under pres til et boligmarked i overskud?. Arrangementet finder sted på Estate Media konferencen: Business Arena Copenhagen.

 


Nicolinehus på Aarhus Ø, 7. december
Kom med, når vi sammen med bygherre og arkitekt ser nærmere på det imponerende bygningsværk Nico­linehus i den nye bydel Aarhus Ø, der under sit forskudte taglandskab samler en række bylivsfunktioner i ét. 


Nytårskur i København​, 6. januar 2023
Kom til årets festligste begivenhed, når vi holder Nytårskur i Byens bedste Netværk. Denne gang i rammerne af det nye 25hours Hotel, hvor vi inviterer til en aften med middag, nytårtaler og overraskelser. Og selvfølgelig masser af netværk.


Byggebranchen ser grønt​, 1. & 2. juni 2023
Vi gentager successen 'Byggebranchen ser grønt', hvor vi sammen med Byggesocietetet afholder netværkskonference om byen, byggeriet og den grønne omstilling. Sæt GRØNT KRYDS i kalenderen allerede nu (nærmere info og tilmelding følger).    


Afholdte arrangementer

www.byens-netvaerk.dk

Nedslag i Nordvest
 Fotoreportage


Byens Podcast

Byens Podcast - lytter du til byen?
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på temaer og tendenser, der optager byggebranchen her og nu. Podcasten tager temperaturen på samarbejdet mellem byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Find alle vores Byens Podcasts her.


Nyheder fra medlemmerne

www.byens-netvaerk.dk

Konference: Hands on - manifester for en bæredygtig bygningskultur,​ 18. november
Forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi lægger op til diskussion af bygningsarv og værdisætning / materialer og tektonik / ressourcer og bæredygtighed. 


www.byens-netvaerk.dk

Business Arena kommer til København - deltag med rabat
Den 24. november afholdes premiereudgaven af Business Arena Copenhagen, hvor du kan deltage i en lang række debatter om den danske bygge- og ejendomsbranche. Som medlem af Byens Netværk får du 25% rabat på billetprisen. Læs mere her.


Nyt kunstværk får indre København til at blomstre
I forbindelse med et større renoveringsprojekt i Københavns Indre By, kan man opleve en ny kunstinstallation med 12.000 papirblomster, der svæver i loftet i Bernikowgården.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link