|
| |
|
|
| |
1. juli
Sommeren er over os, og ferien står for døren - også i Byens Netværk. Men allerede nu kan du glæde dig til nye arrangementer og gensyn med branchekolleger fra august og frem.
I Aarhus kan du opleve hele tre projekter på én gang, når vi tager på byggepladsbesøg til den nye idrætsby, der er undervejs for enden af Stadion Allé. Tag med i Kongelunden og bliv klogere på Aarhus’ nye stadion, nye atletikstadion og Sportens Hus. Vi skal både høre om de strategiske og sammenhængende planer for området og ind på byggepladserne for det nye stadion og det nye atletikstadion samt Sportens Hus med særligt fokus på, hvordan man her har arbejdet med genanvendelse og genbrug.
Du kan også blive klogere på Aarhus’ nye byport, når vi tager på byggepladsbesøg på Hængslet, der skal forbinde det gamle og det nye Aarhus. Den fem etager høje kontorbygning placeres på søjler, hvorunder der dannes et hævet opholdsrum til byliv.
Omkring København er der også nyt i kalenderen. Her kan du blive klogere på håndværk og industrihistorie i Raadvad, når vi tager til naturskønne og industrihistoriske omgivelser nord for København. I Raadvad har Center for Bygningsbevaring og en række restaureringsfag deres daglige virke i et fredets fabriksanlæg. Vi besøger værkstederne, der arbejder med bevaring i praksis, og bliver klogere på håndværk og materialer. Og så hører vi om Raadvads historie på en lille rundtur i byen.
Husk også, at vi sammen med Nordic Office of Architecture inviterer til sommerbar og debat den 13. august, hvor vi samler branchen til tværfaglig dialog og netværk med fokus på byggeriets potentialer for transformation, genbrug og bevaring.
God sommer - og på gensyn!
|
|
Fra tekstilaffald til fremtidens byggematerialer. Hvert år bliver ca. 42.000 ton tekstiler sendt til forbrænding i Danmark. Samtidig er isolering en større medvirkende faktor i byggeriets samlede materialebaserede CO₂-aftryk. Men kan disse to udfordringer være en del af den samme løsning? Insutex udvikler isoleringsprodukter baseret på affaldstekstilfibre med det formål at tilbyde et cirkulært, biobaseret alternativ til konventionel isolering. Læs mere her.
|
|
|
|
Det skal bygges væk
Den nye regering satser på, at flere boliger, hurtigere processer og mere byggeri kan løse både boligkrise og regional ubalance. Men kan samfundets udfordringer virkelig bygges væk?
Læs Byens Klumme skrevet af Jesper Pagh, stadsarkitekt i Rødovre Kommune
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Hvor går grænsen mellem bevaring og fornyelse – og hvornår risikerer vi, at historiske bygninger mister deres autenticitet i forsøget på at gøre dem relevante? Læs svaret i Byens Stafet med Nicolai Bo Andersen, professor, arkitekt MAA, Det Kgl. Akademi.
Medlemsstafetten Byens Stafet overdrages løbende fra ét medlem til et andet med spørgsmål om branchens og byens udvikling. Se til hvem og med hvilket nyt spørgsmål stafetten er sendt videre.
|
|
|
|
Fra boliglås til boligløsning
Hvem har nøglen til at låse boligmarkedet op? Skal vores drømme ændre sig - eller skal systemet? Er løsningen mere styring eller frihed? Hør en live-optagelse af debat på Folkemødet modereret af Kristine Virén. Læs mere og lyt med her.
|
|
| Kommende arrangementer - Aarhus |
|
|
|
Aarhus’ nye stadion, Sportens Hus og atletikstadion, 21. august
For enden af Stadion Allé vokser Aarhus’ nye idrætsby frem. Bliv klogere på byens nye sportsmekka, når vi besøger tre projekter: Aarhus’ nye stadion, Sportens Hus og det nye atletikstadion.
|
|
|
|
Aarhus’ nye byport: Hængslet, 1. oktober
På grænsen mellem Aarhus Midtby og Aarhus Ø vokser en ny byport frem. Et svævende vartegn, som skal forbinde det gamle og det nye Aarhus. Bliv klogere på Aarhus’ nye byport, når vi tager på byggepladsbesøg på Hængslet.
|
|
|
|
Byens Saloner: Hvordan bygger og udvikler vi på naturens præmisser, 5. november
Hvordan går byggebranchen fra at være en bremseklods for en mere bæredygtig fremtid til at være en del af løsningen? Vi retter fokus mod naturen i og omkring vores byer og den natur, vi driver rovdrift på, når vi bygger.
|
|
| Kommende arrangementer - København |
|
|
|
Byggepladsbesøg til Ørestad Kirke, 2. juli - få pladser
Ørestad Kirke er under opførelse, som den første nybyggede kirke i København i mere end 30 år. Tag med på byggepladsbesøg til Ørestad Kirke og bliv klogere på byggeprocessen bag den kommende kirke, som opføres i træ.
|
|
|
|
Byens Saloner & Sommerbar, 13. august
Byens Netværk og Nordic Office of Architecture inviterer til sommerbar og debat. Under overskiften: Hvad skal vi IKKE bygge i 2030? samler vi branchen til en samtale om de valg, fravalg og muligheder, der kommer til at forme den byggede verden.
|
|
|
|
Home.Earth Nærheden og udvikling af bydelen, 18. august
Boligbyggeriet Home.Earth Nærheden er opført med et rekordlavt klimaaftryk. Hør om Home.Earth' fokus udvikling med respekt for planeten. Og hør NærHeden P/S fortælle om udviklingen af Nærheden som en ny forstad ved Hedehusene.
|
|
|
|
Intromøde i Byens Netværk - København, 19. august
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.
|
|
|
|
Bygningspræmiering 2026: NORDHUS og Pakhus 47 i Nordhavn, 25. august - få pladser
Tag med til Nordhavn og se to vidt forskellige bygninger nomineret til bygningspræmiering 2026 for deres særlige kvalitet: Pakhus 47, der er transformeret til et moderne kontorhus samt nybyggeriet NORDHUS, der er et kulturhus udviklet og drevet af unge.
|
|
|
|
1-dagstur til Klimafolkemødet, 27. august
Tag med på 1-dagstur til Klimafolkemødet og bliv opdateret på viden, løsninger og handling for en grønnere fremtid. Turen inkluderer fælles langbordsfrokost, debatter, netværk og direkte bustransport fra København til Middelfart tur/retur.
|
|
|
|
Debat på Klimafolkemødet: Hvem giver naturen en stemme i byudviklingen? 27. august
Hvad ville naturen sige, hvis den kunne blande sig i debatten om vores byers udvikling? Sammen med et hold skarpe paneldeltagere sætter vi fokus på naturens rolle i byudviklingen.
|
|
|
|
Håndværk og industrihistorie i Raadvad, 2. september
Tag med til Raadvad, hvor Center for Bygningsbevaring og en række restaureringsfag har deres virke. Vi besøger værkstederne, der arbejder med bevaring i praksis, og bliver klogere på håndværk og materialer. Og hører om Raadvads historie på en rundtur i byen.
|
|
| Følg os på LinkedIn og Instagram |
|
|
|
Følg Byens Netværk på LinkedIn og Instagram hvor du kan se fotos fra og holde dig opdateret om vores arrangementer og aktiviteter.
|
|
|
|
|
|
| |
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|