Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


27. august

Relationer er ikke 'det bløde' ved siden af forretningen. De er en forudsætning for innovation, samarbejde og bedre byer. De største udfordringer i byggeriet og byudviklingen bliver ikke løst af én faglighed alene. Det kræver samarbejde på tværs. Og samarbejde starter sjældent i et organisationsdiagram. Sådan skriver Byens Netværks direktør Anna Esbjørn i Byens Klumme om værdien af netværk.

Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, så har du også mulighed for at blive medlem af en af vores 11 tværfaglige netværksgrupper i København eller Aarhus.

I en netværksgruppe får du mulighed for at:

  • opbygge og styrke relationer på tværs af byggebranchen
  • få faglig inspiration og sparring - også om det, der er udfordrende 
  • dele viden og erfaringer på både branche-, organisations- og projektniveau

Alle vores netværksgrupper er sammensat, så deltagerne er fra forskellige fag og virksomheder. Pladsen i en netværksgruppe er personlig, så det er de samme mennesker, der mødes hver gang. Som medlem af en netværksgruppe er du selv med til at bestemme indholdet på møderne, og alle bidrager aktivt med værtskab, oplæg og dialog.

Lige nu har vi et par ledige pladser i:

  • Netværksgruppen Din, min og vores by Aarhus der sætter fokus på bæredygtig byudvikling, og hvordan vi får skabt nogle gode, sunde, miljømæssigt og socialt bæredygtige byer og byrum. Gruppen er tværfaglig og byder på indblik og vinkler på byens udvikling fra såvel bygherrer, entreprenører, arkitekter og advokater.
  • Netværkgrupperne Byens Strateger i København, som primært er for direktører, partnere og ledere, der arbejder med forretningsudvikling og strategi ift. egen praksis og branchens/byggeriets udvikling. Pt. søger vi specifikt bygherrer, udviklere, finansielle aktører og ingeniører. 

Kontakt os og hør mere
Du er altid velkommen til at kontakte os og høre nærmere om vores netværksgrupper - også selvom vi måske ikke kan tilbyde dig en plads lige nu. På baggrund af de henvendelser vi får, ser vi løbende på behovet for at søsætte nye grupper, ligesom det også er muligt at komme på venteliste til en af de eksisterende grupper.

Skal du være med?

 

 

Nye medlemmer

Velkommen til nye medlemmer af Byens Netværk
Vi byder velkommen til nye medlemmer og glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer.

Loftbolig A/S
► Vanpee A/S 


Månedens profil

Fra tekstilaffald til fremtidens byggematerialer. Hvert år bliver ca. 42.000 ton tekstiler sendt til forbrænding i Danmark. Samtidig er isolering en større medvirkende faktor i byggeriets samlede materialebaserede CO₂-aftryk. Men kan disse to udfordringer være en del af den samme løsning? Insutex udvikler isoleringsprodukter baseret på affaldstekstilfibre med det formål at tilbyde et cirkulært, biobaseret alternativ til konventionel isolering. Læs mere her.


Byens Stafet

Hvem har Stafetten?
Hvad er de største barrierer og potentialer for genbrug og transformation? Læs svaret fra en almen bygherres perspektiv i Byens Stafet med Pia Nielsen, direktør i Boligkontoret Danmark. Og se også til hvem, stafetten er sendt videre i netværket.

Medlemsstafetten Byens Stafet overdrages løbende fra ét medlem til et andet med spørgsmål om branchens og byens udvikling. Se til hvem og med hvilket nyt spørgsmål stafetten er sendt videre. 


Kommende arrangementer - Aarhus

Besøg Generationernes Hus: Hvad sker der, når livet rykker ind?, 22. september
På Aarhus Ø ligger et hus, der fra begyndelsen har været et socialt eksperiment med en vision om at skabe en ramme for et fælles liv mellem generationer. Kom med, når vi bliver klogere på, hvordan virkeligheden har taget imod visionen.


Aarhus’ nye byport: Hængslet, 1. oktober
På grænsen mellem Aarhus Midtby og Aarhus Ø vokser en ny byport frem. Et svævende vartegn, som skal forbinde det gamle og det nye Aarhus. Bliv klogere på Aarhus’ nye byport, når vi tager på byggepladsbesøg på Hængslet.


Intromøde i Byens Netværk - Aarhus, 7. oktober
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.


Rundvisning i TRÆ: Kom ind i Danmarks højeste træhus, 20. oktober
Hvad kan man lære af arbejdet med at bygge landets højeste hus af træ? Kom på rundvisning i kontorhuset TRÆ i Aarhus og hør om arbejdet med at bygge Sydhavnens ikoniske vartegn.


Byens Saloner: Hvordan bygger og udvikler vi på naturens præmisser, 5. november
Hvordan går byggebranchen fra at være en bremseklods for en mere bæredygtig fremtid til at være en del af løsningen? Vi retter fokus mod naturen i og omkring vores byer og den natur, vi driver rovdrift på, når vi bygger.


Kommende arrangementer - København

Håndværk og industrihistorie i Raadvad​, 2. september - venteliste
I Raadvad har Center for Bygningsbevaring og en række restaureringsfag deres virke. Vi besøger værkstederne, der arbejder med bevaring i praksis, og bliver klogere på håndværk og materialer. Og hører om Raadvads historie på en rundtur i byen.  


Glostrup Vestergård: Tagrenovering med genbrug og integrerede solceller, 9. september
En omfattende tagrenovering på Glostrup Vestergård viser, hvordan en klassisk almen boligbebyggelse fra 1950'erne kan løftes med fokus på genbrug, vedvarende energi og respekt for den eksisterende arkitektur.


Danske Bank – domicil og byrum i Postbyen, 16. september - venteliste
Oplev Danske Banks domicil i Postbyen og det nye byrum omkring, når Lundgaard & Tranberg Arkitekter viser rundt og giver indblik i projektets visioner og design. 


Konference: København - hvad nu? 17. september
Er den model, der gjorde København til en succes, også den model, der kan løse de udfordringer, succesen har skabt? Vær med, når vi samler branchen og centrale stemmer i dansk byudvikling til debat om, hvordan vi former byens næste kapitel.


Rundvisning i Cirkusbygningen – 140 års historie og udvikling, 24. september - venteliste
Cirkusbygningen har siden 1886 været en del af Københavns kulturliv. Tag med i Cirkusbygningen og hør om dens 140 år historie og udvikling som oplevelseshus.


Fra klimastrategi til handling – lær af Danfoss' vej til CO2-reduktion​, 22. oktober
Hvordan omsætter man en ambitiøs klimastrategi til konkrete handlinger, der skaber målbare resultater? Hør om Danfoss’ tilgang og bliv inspireret til arbejde i egen praksis.   


Intromøde i Byens Netværk - København, 24. november
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.


Nyheder til og fra branchen

Open Call - Genanvendelse af siloer på Østre Kaj i Svendborg, deadline 31. oktober
Har du et forslag til, hvordan de to siloer på Østre Kaj kan få nyt liv som en del af fremtidens havn? Svendborg Kommune giver nu aktører mulighed for at tilkendegive interesse for overtagelse eller køb af en eller begge siloer samt beskrive et realistisk projekt for, hvordan bygningerne kan genanvendes og indgå i den videre udvikling af Østre Kaj. Læs mere her.


Følg os på LinkedIn og Instagram

www.byens-netvaerk.dk

Følg Byens Netværk på LinkedIn og Instagram hvor du kan se fotos fra og holde dig opdateret om vores arrangementer og aktiviteter.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link