Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


19. juni

Byggebranchen Ser Grønt – tilmelding er åben!

Er du med, når vi tager de næste skridt i den grønne omstilling?

Torsdag den 9. oktober inviterer Byens Netværk og Byggesocietetet dig med til årets grønneste konference: Byggebranchen Ser Grønt 2025.

På toppen af København - omgivet af byens smukkeste taghave hos Do More - samler vi aktører fra hele byggeriets værdikæde til en dag med dialog, debat og grøn innovation. Sammen sætter vi fokus på de næste afgørende skridt i den grønne omstilling.

Glæd dig til at møde en række stærke profiler fra både politik, byggeri og byudvikling til oplæg og paneldebat på scenen. Og tag selv del i debatten på breakouts, der dykker ned i aktuelle dagsordener og temaer.

Dagens moderator er Lars Trier Mogensen, politisk kommentator, journalist og vært på podcasten Guld & Grønne Skove.

Se program og oplægsholdere her.


Konferencen finder sted på restaurant- og konferencecenter Do More ved Dybbølsbro i København. Efter det faglige program byder vi på drinks på tagterrassen, mens freestyle-rapperen Klaskefar omsætter dagens pointer til skarp, musikalsk poesi. Aftenen slutter vi af med festmiddag og DJ.

Læs mere og tilmeld dig til early bird pris her

Vi glæder os til at se dig!

 

 

Nye medlemmer

Velkommen til nye medlemmer af Byens Netværk
Vi byder velkommen til nye medlemmer og glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer.

► JBS Byggerådgivning ApS 
JETCO Projekt- & Byggeledelse


Månedens profil

Groossartig - specialister i skræddersyede netværksrejser
Vi tror på, at rejser har en unik evne til at skabe forbindelser, åbne sind og styrke både professionelle netværk og personlig udvikling. Med fokus på de små detaljer og stor passion for at skabe meningsfulde øjeblikke, gør vi hver rejse til en uforglemmelig oplevelse, der sætter spor hos både deltagere og organisationer. Læs mere i Månedens profil.

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder i nyhedsbrevet og på vores website. Har din virksomhed lyst til at være månedens profil? Læs mere her.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk

Netværksrejse: Lysfestival i Lyon den 5.-7. december

Tag med Groossartig på netværksrejse til Lyon og oplev verdens største lysfestival ”Fête des Lumières”, hvor der venter store oplevelser og inspiration med fokus på både lys, arkitektur og byudvikling. Netværksrejsen for alle med erhvervsfaglig interesse i lys, arkitektur og byudvikling og er en unik mulighed for at udvide netværk på tværs af brancher. Læs mere om turen på groossartig.dk


Byens Podcast

Kan digitalisering fremme den grønne omstilling?
Byggeriet står midt i en dobbelt transition: Vi skal både blive grønnere - og smartere. Men kan digitalisering og grøn omstilling gå hånd i hånd? Byens Podcast går ind i byggeriets digitale maskinrum og stiller skarpt på, hvordan ny teknologi, AI og digitale modeller i disse år bevæger sig ind i byggeriets faser og værdikæder - fra design og materialevalg til drift og genbrug. Lyt med her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast - her finder du alle episoder
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på aktuelle temaer og tendenser gennem interviews med byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Se listen over alle vores podcast udgivelser her.


Kommende arrangementer - Aarhus

Det moderne Bulderby - Bofællesskabet Kløverbakken​​, 25. september
Drømmen om et mere bæredygtigt liv er udgangspunktet for det prisvindende bofællesskab Kløverbakken i Odder. Tag med på rundtur i et moderne Bulderby, hvor social og miljømæssig bæredygtighed har været indtænkt fra projektets begyndelse.


Kommende arrangementer - København

Sluseholmen Skole – ny grøn byskole​, 23. juni - venteliste
En grøn byskole, et samlingspunkt for lokalmiljøet og et nyt arkitektonisk vartegn. Kom med på rundvisning på Sluseholmen Skole i Sydhavnen og oplev, hvordan inspirerende lærings- og bevægelsesrum i landskab og arkitektur understøtter hinanden.  


Genbrug! Guidet omvisning i DACs udstilling​, 26. juni
Oplev eksempler på arkitektur, der gentænker vores måde at bygge på og gør genbrug til det mest attraktive valg – æstetisk, funktionelt og bæredygtigt. Guidet omvisning med kurator Victoria Diemer Bennetzen i DACs aktuelle udstilling "Genbrug!". 


DTU – Bygning 208 og 313​, 12. august
Kom på rundvisning i to markante bygninger på DTU – bygning 208 og 313 – som på hver deres måde repræsenterer moderne bud på, hvordan hhv. arkitektur, funktionalitet, innovation og bæredygtighed kan gå hånd i hånd i forsknings- og uddannelsessektoren.


Islevvænge – Renovering af Arne Jacobsens bevaringsværdige rækkehuse, 20. august
Den almene bebyggelse Islevvænge i Rødovre - tegnet af Arne Jacobsen - er under en omfattende helhedsrenovering, der har fokus på at bevare og genskabe det oprindelige arkitektoniske udtryk, samtidig med at boligerne opdateres til moderne standarder.


Ripple Residence – banebrydende etagebyggeri i CLT, 21. august - venteliste
I Nordhavn er et nyt etagebyggeri undervejs, der er blandt de mest CO2-reducerede af sin slags. Vi tager på byggepladsbesøg til det ambitiøse Ripple Residence, der er opført med CLT og med fokus på at inspirere til mere bæredygtigt byggeri.


Vinduernes verden – guidet omvisning på VILLUM Window Collection, 26. august
Dyk ned i vinduets historie og betydning for arkitektur og dagslys. Bliv klogere på udviklingen i brugen af materialer, mekanismer og teknologi gennem tiden og få indblik i sammenhængen mellem vinduer, arkitektur og adfærd. 


Intromøde i Byens Netværk, 3. september
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.


Nyheder til og fra branchen

www.byens-netvaerk.dk

Biogent byggeri i praksis - besøg et halmrækkehus, 26. juni
I Kirkebjerg Søpark opfører AKF Søbredden: 13 rækkehuse i biogene materialer som halm, træ og ålegræs. Projektet er en del af 4 til 1 planet og et konkret bud på, hvordan vi kan bygge med biogene materialer, et lavere klimaaftryk og høj kvalitet - og du får nu muligheden for at opleve det med egne øjne. Læs mere her.


www.byens-netvaerk.dk

OPEN25 – In the Eyes of the Ordinary, 19. september
Den internationale arkitekturfestival OPEN25 finder sted på Arkitektskolen Aarhus den 19. september. Festivalen er dedikeret til de spirende, etablerede og radikale stemmer inden for det brede arkitekturfelt. Årets tema, In the Eyes of the Ordinary, genopliver arkitekturens unikke evne til at frembringe ekstraordinære perspektiver og indsigter gennem det ordinære. Vi hylder det slidte og uperfekte, i landskabet og byens sprækker, der spejler vores fælles arv og erindring. Læs mere her.

 


www.byens-netvaerk.dk

Kursusrække om om bygningsrestaurering: ”Bygningsbevaring teori og praksis 2025”
Center for Bygningsbevaring i RAADVAD udbyder en ny kursusrække om bygningsrestaurering med 14 kursusdage og mere end 50 restaureringsfaglige indlæg. Læs mere og tilmeld dig her.


Følg os på LinkedIn og Instagram

www.byens-netvaerk.dk

Følg Byens Netværk på LinkedIn og Instagram hvor du kan se fotos fra og holde dig opdateret om vores arrangementer og aktiviteter.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link