print logo

Sluseholmen Skole – ny grøn byskole

En grøn byskole, et samlingspunkt for lokalmiljøet og et nyt arkitektonisk vartegn. Det er visionerne bag den nye Sluseholmen Skole i Sydhavnen. Kom med på rundvisning med arkitekt og landskabsarkitekt og oplev, hvordan inspirerende lærings- og bevægelsesrum i landskab og arkitektur understøtter hinanden.  

Luk fuld beskrivelse

Sluseholmen Skole i Sydhavnen var finalist til Årets Skolebyggeri 2024 som et (skole)eksempel på et vellykket, inspirerende og fremsynet projekt og fik bl.a. følgende ord med på vejen:

”Sluseholmen Skole er en grøn oase i København, hvor integrationen med byens liv og natur er central. Med sin placering og innovative design, med fokus på fleksible læringsrum, tilbyder skolen både elever og lokale beboere et trygt og attraktivt byrum til leg, bevægelse og ophold hele dagen”.

Skolen på 12.5000 m2 og plads til 840 elever udmærker sig bl.a. fordi det er lykkedes at skabe et byggeri med både skole, idrætshal og parkeringshus på et meget begrænset og komplekst areal. Og fordi den indfrier Københavns Kommune vision om en grøn byskole, men også et aktivt samlingssted og grønt byrum for borgere og fritidsbrugere – hvor alle brugere føler, at skolen er deres.

Skolens grønne vision er en integreret del af både pædagogikken, men også arkitekturen og afspejles både visuelt og funktionelt i bygningen. Skolen er opført som et grønt tagterrasse-landskab med læringsmiljøer, hvor man frit kan bevæge sig fra de indendørs rum og ud til tagets grønne rum og skolehaver. Taglandskabet er desuden, via en stor udvendig trappe, tilgængeligt for områdets beboere uden for skoletiden, og er dermed også et grønt byrum til leg, bevægelse og ophold for hele bydelen.

Skolen er på fem etager og er mod Sjællandsbroen bygget sammen med et parkeringshus, hvilket er med til at skærme skole og taglandskab mod støj. Ovenpå parkeringshuset ligger skolens sportshal med udsigt over hele kvarteret og som et lysende vartegn for Sluseholmen.

Bygningens materialevalg og indretning har fokus på fleksible og stimulerende løsninger og materialer, der ældes smukt og sikrer et byggeri med lang levetid. Inventar og møbler understøtter arkitekturen og skolens visioner om plads til rummelighed og samskabelse og understøtter forskellige læringsstile og -situationer med plads til at lege og lære i store fællesskaber, men også i små nicher. Og med fokus på, at elever og lærere kan arbejde og samarbejde både aktivt, kreativt og fordybet.

På arrangementet får vi en introduktion til projektet og en rundvisning på skolen og dens uderum v/ Katja Viltoft, arkitekt og partner i JJW Arkitekter og Tine Nielsen, ansvarlig for arkitektur og indretning samt Marie Thing, partner, landskabsarkitekt MDL, Thing Brandt Landskab. 

Bygherre: Københavns Kommune

Arkitekt: JJW Arkitekter

Landskabsarkitekter: Thing Brandt Landskab 

Bevægelsesrum: Keingart

Rådgivende ingeniør, konstruktioner: ABC Rådgivende Ingeniører

Rådgivende ingeniør, installationer: JL Engineering A/S

Entreprenør: BAM Danmark 

Trafikrådgiver: VIA Trafik

Akustikrådgiver: Gade-Mortensen Akustik

Fotokreditering: Torben Eskerod
De to sidste billeder i top-slideren er en visualiseringer fra konkurrenceforslaget


Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.


Tilmeld dig arrangementet

Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Ugyldig e-mail adresse
Skal udfyldes
Ugyldigt telefonnummer
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Persondatapolitik skal accepteres

Tilmelding

Vælg venligst en mulighed fra listen


Program

  • 14:30 Velkommen v/ Byens Netværk
  • 14:40 Introduktion v/ JJW Arkitekter og Thing Brandt Landskab
  • 15:00 Rundvisning (i dele af bygningen og uderummene)
  • 16:30 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

23/06 2025 14:30 - 16:30

Adresse

Sluseholmen Skole, Ved Stigbordene 26
2450 København SV

Deltagerantal

30

Mødested

Vi mødes ved indgangen

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

Praktisk information

Dato og tid

23/06 2025 14:30 - 16:30

Adresse

Sluseholmen Skole, Ved Stigbordene 26
2450 København SV

Deltagerantal

30

Mødested

Vi mødes ved indgangen

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

footer image byens netværk