Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


4. juni



I sidste uge holdt vi generalforsamling i foreningen Byens Netværk. Var du ikke med, kan du læse referatet og bestyrelsens beretning her.

På generalforsamlingen var der bl.a. valg til bestyrelsen, hvor Anne Pind, Det Kongelige Akademi og Jon Borberg, EFFEKT blev valgt som medlemmer. Som nye suppleanter indtræder Anders Ring Petersen, PensionDanmark og Peder Johansen, Enemærke & Petersen. Se alle bestyrelsesmedlemmer her.

Efter den ordinære generalforsamling hørte vi om Kragh Berglunds visionsforslag Københavns Boulevard, der afstedkom god dialog om byens udvikling. 

Generalforsamlingen markerede samtidig vores 30 års fødselsdag, og vi takker alle medlemmer for jeres store opbakning til Byens bedste Netværk.

Vi glæder os til fortsatte aktiviteter og arrangementer med jer alle! 

Med ønsket om en god pinse fra Byens Netværk - måske med lidt tid i hængekøjen til at lytte til Byens Podcast: Kan digitalisering fremme den grønne omstilling? eller en af vores mange andre podcasts. Du finder dem alle her.

 

 

Nye medlemmer

Velkommen til nye medlemmer af Byens Netværk
Vi byder velkommen til nye medlemmer og glæder os til at se jer på vores kommende arrangementer.

► Pravda


Månedens profil

Groossartig - specialister i skræddersyede netværksrejser
Vi tror på, at rejser har en unik evne til at skabe forbindelser, åbne sind og styrke både professionelle netværk og personlig udvikling. Med fokus på de små detaljer og stor passion for at skabe meningsfulde øjeblikke, gør vi hver rejse til en uforglemmelig oplevelse, der sætter spor hos både deltagere og organisationer. Læs mere i Månedens profil.

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder i nyhedsbrevet og på vores website. Har din virksomhed lyst til at være månedens profil? Læs mere her.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk

Netværksrejse: Lysfestival i Lyon den 5.-7. december

Tag med Groossartig på netværksrejse til Lyon og oplev verdens største lysfestival ”Fête des Lumières”, hvor der venter store oplevelser og inspiration med fokus på både lys, arkitektur og byudvikling. Netværksrejsen for alle med erhvervsfaglig interesse i lys, arkitektur og byudvikling og er en unik mulighed for at udvide netværk på tværs af brancher. Læs mere om turen på groossartig.dk


Byens Podcast

Kan digitalisering fremme den grønne omstilling?
Byggeriet står midt i en dobbelt transition: Vi skal både blive grønnere - og smartere. Men kan digitalisering og grøn omstilling gå hånd i hånd? Byens Podcast går ind i byggeriets digitale maskinrum og stiller skarpt på, hvordan ny teknologi, AI og digitale modeller i disse år bevæger sig ind i byggeriets faser og værdikæder - fra design og materialevalg til drift og genbrug. Lyt med her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast - her finder du alle episoder
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på aktuelle temaer og tendenser gennem interviews med byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Se listen over alle vores podcast udgivelser her.


Kommende arrangementer - Aarhus

Byen vågner: Musikhusparken i Aarhus – kultur og natur i ny bypark, 19. juni
Transformationen af Musikhusparken er i fuld gang. Visionen er at skabe en grøn oase, hvor kunst, byrum, landskab og natur væves tæt sammen – og som viser vejen for fremtidens byrum i tætte byer. Få et kig ind bag byggepladshegnet før parken officielt åbner og bliv klogere på Aarhus’ nye bypark.


Kommende arrangementer - København

Intromøde i Byens Netværk, 12. juni
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.


1-dags tur til Folkemødet, 13. juni - udsolgt
Tag med dine branchekolleger på 1-dagstur til Folkemødet - oplev stemningen, fællesskabet og deltag i events, debatter og samtaler, der søger at finde løsninger på fælles samfundsudfordringer. Turen arrangeres i samarbejde med Bygherreforeningen.


www.byens-netvaerk.dk

Debat på Folkemødet: Byggeriets dilemmaer med Sara Bro, 13. juni
Programvært Sara Bro åbner for spørgsmål fra brevkassen og lader et kyndigt panel af fageksperter besvare nogle af påtrængende dilemmaer inden for byggeri og byudvikling.


Fisketorvet – fra butiksmekka til bydestination​, 17. juni - venteliste
Hør om de arkitektoniske greb og visioner for den kommende transformation og udvidelse af shoppingcenteret Fisketorvet, der med et nyt udtryk, nye funktioner og nye byrum skal gå fra at være 'introvert' til en ny udadvendt bydestination.


ESG i praksis​, 18. juni
Oplever du - ligesom mange andre SMV'er i branchen - at ESG-arbejdet kan virke uoverskueligt? Få overblik over de mest relevante ESG-krav og få praktiske tilgange og værktøjer til at komme videre med ESG i din virksomhed.


Sluseholmen Skole – ny grøn byskole​, 23. juni - venteliste
En grøn byskole, et samlingspunkt for lokalmiljøet og et nyt arkitektonisk vartegn. Kom med på rundvisning på Sluseholmen Skole i Sydhavnen og oplev, hvordan inspirerende lærings- og bevægelsesrum i landskab og arkitektur understøtter hinanden.  


Genbrug! Guidet omvisning i DACs udstilling​, 26. juni
Oplev eksempler på arkitektur, der gentænker vores måde at bygge på og gør genbrug til det mest attraktive valg – æstetisk, funktionelt og bæredygtigt. Guidet omvisning med kurator Victoria Diemer Bennetzen i DACs aktuelle udstilling "Genbrug!". 


Nyheder til og fra branchen

www.byens-netvaerk.dk

Kursusrække om om bygningsrestaurering: ”Bygningsbevaring teori og praksis 2025”
Center for Bygningsbevaring i RAADVAD udbyder en ny kursusrække om bygningsrestaurering med 14 kursusdage og mere end 50 restaureringsfaglige indlæg. Læs mere og tilmeld dig her.


Følg os på LinkedIn og Instagram

www.byens-netvaerk.dk

Følg Byens Netværk på LinkedIn og Instagram hvor du kan se fotos fra og holde dig opdateret om vores arrangementer og aktiviteter.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link