Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


9. maj 2019
 

Rundt om i hele landet bliver der i disse år revet boligbyggerier fra 1960'erne og 70'erne ned. Det er der forskellige grunde til - og du kan nu komme med ud og se nogle af dem og høre om deres historie, før de forsvinder. 

Mange kender den lange række af betonhøjhuse i Brøndby Strand, som siden 1970'erne har tegnet Vestegnens skyline. Fem af de tolv karakteristiske højhuse skal nu rives ned på grund af PCB. Tag med og vær blandt de allersidste, der får mulighed for at opleve et af de fraflyttede højhuse indefra. Hør om højhusenes historie og områdets fremtid og nyd den smukke udsigt, når vi kommer helt til tops på arrangementet Før det forsvinder - Højhusene i Brøndby Strand.

I Aarhus er Gellerupparken et både kendt og aktuelt eksempel på en bydel under forandring. Opført i 1960'erne som et visionært bud på nye boformer, klinger der i dag en mere dyster historie til bydelen, der i manges opfattelse er blevet det århusianske synonym for ”et udsat boligområde". Det bliver der i disse år rådet bod på, og Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening har iværksat en langsigtet strategisk helhedsplan, der skal løfte området ud af den sociale ubalance og skabe en ny bydel for både nye og eksisterende borgere. Tag med, når Byens Netværk tager et højaktuelt kig på bydelen og hører om den netop vedtagne næste etape af helhedsplanen, der bl.a. byder på nedrivning af yderligere 600 boliger.

Arrangementet er Byens Netværks første arrangement i rækken af flere kommende arrangementer i og omkring Aarhus. Vi glæder til at tage hul på et nyt kapitel med et endnu større og stærkere netværk på tværs af landet. Alle medlemmer er naturligvis velkomne, og denne gang er nye og interesserede aktører indenfor byggeriet også meget velkomne. 

En særlig velkomst skal lyde til vores helt nye jyske medlem INGENIØR'NE. Der skal også lyde et varmt velkommen til Corporate Relocation Management ApS.

Byens Stafet er givet videre til Lars Levin, partner/direktør, Arkitekt MAA i AK83 Arkitekter, til hvem Marie Louise Madsen, Direktør for Teknik, miljø og byudvikling i Ishøj Kommune, har stillet spørgsmålet: "Hvilke potentialer ser I for forstadsbyerne i omegnen af København?". Se også, hvem Lars sender et spørgsmål videre til næste gang - måske det er dig?

Og sådan kom hele nyhedsbrevet i denne uge til så smukt at handle om noget af alt det, der sker lidt udenfor storbyen. Vi glæder os til at møde jer derude!
 

De bedste hilsner
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

Hvad sker der, når man slipper troen på, at en stor, detaljeret, langsigtet plan er den eneste rigtige vej til at udvikle en ny bydel? Det har Roskilde Kommune et svar på. Musicon er en ny kreativ og pulserende bydel, der blander erhverv, boliger, uddannelse, kultur, iværksætteri og grønne strategier.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Vi har ledige profiler fra juni 2019 og frem.


Byens Klumme

Væggene kan tale!

Kunst kan virke fremmed for de fleste. Men det behøver den ikke at være. Der ligger en oplagt samarbejdsmulighed lige for, som kan være til stor gavn for både kunsten og byggeriet. Læs Byens klumme, der denne gang er i hænderne på billedkunstner Thomas Pålsson.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Lars Levin, Partner/direktør, Arkitekt MAA, AK83 Arkitekter A/S. Læs blandt andet hans svar på, hvilke potentialer han ser for forstadsbyerne, og hvad der som arkitekt optager ham ift. samfundets tendenser og udvikling. 


Kommende arrangementer

Byens Saloner: Branchens nye partnerskaber​, 15. maj - få pladser

Byens Saloner samler branchens nye partnerskaber: KAB TRUST, fsb HJEM og ByK TRUST i salonens sofahjørne. Hør sidste nyt om den nye samarbejdsform og vær med til at diskutere, hvad de nye partnerskaber betyder for branchen. 


Generalforsamling 2019 og netværksbar, 20. maj
Det er tid til årets generalforsamling i Byens Netværk. Kom og gør din stemme gældende i byens bedste forening - og benyt dig samtidig af muligheden for at møde de andre medlemmer i Byens Netværk, når vi efterfølgende holder hyggelig netværksbar.


Friplejecenter Attendo Lærkevej, 22. maj
Friplejeboligloven giver nye muligheder for udvikling af private plejeboliger. Vi ser et nyt og moderne friplejecenter, som åbner i Frederikssund i juni, og hører mere om perspektiverne for både bygherre, operatør og kommune. 


Hotel Villa Copenhagen, 27. maj - venteliste
Ombygningen af den tidligere Postgrund ved Hovedbanegården er i fuld gang – kom med ind og se forvandlingen fra Centralpostbygning til moderne førsteklasseshotel og en af Københavns nye attraktioner.


Før det forsvinder - Højhusene i Brøndby Strand, 28. maj
Vær blandt de allersidste der oplever Brøndby Strands ikoniske højhuse indefra inden fem af dem bliver revet ned. Få historien om højhusene, nyd udsigten fra 15. sal og hør om helhedsplanen, der skal genskabe området.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Netværk i Aarhus - Byudvikling og Netværk i Gellerupparken, 12. juni
Tag med, når Byens Netværk besøger Gellerup og hører om den netop vedtagne næste etape af helhedsplanen, der skal være med til at videreudvikle bydelen fra udsat boligområde til attraktiv ny by.


Folkemødet 2019, 14. juni

Oplev Folkemødet sammen med dit netværk, når vi tager på 1-dagstur til Bornholm for at deltage i dialogen om samfundets muligheder og udfordringer. Udover fællesspisning i BL's Dome, kan du i år glæde dig til når Byens Netværk for første gang er medarrangører af en Folkemøde-debat. 


Byggeriets dilemmaer på Folkemødet - debat med Mads Steffensen, 14. juni
Sammen med Danske Arkitektvirksomheder og BL inviterer vi til en aktuel debat om byggeriet, når Mads Steffensen i bedste ”Mads og Monopolet-stil” bringer en række dilemmaer til debat.


Byens syndige Saloner - Samtalemiddag i Blågårds Kirke,
20. juni

Er der for meget grådighed i dagens byggeri? Er vi i stand til at se vores eget hovmod og undgå at lade vreden styre, når der opstår en dum konflikt? Kom til samtalemiddag i Byens Saloner, hvor vi tager livtag med de syv dødssynder i relation til byggebranchen.


Skovtårnet ved Gisselfeld, 26. juni - venteliste
Tag med, når vi sætter kursen mod Sydsjælland og kommer helt til tops i Skovtårnet i Camp Adventure ved Gisselfeld Kloster. Det spektakulære udsigtstårn er tegnet af EFFEKT og byder på en imponerende udsigt over trætoppene og den sydsjællandske natur.


Studietur til Marrakech, 9.-13. november 

Tag med til nordafrikas maleriske, mangfoldige metropol Marrakech. Sammen vil vi gå på opdagelse i den spændende arkitektur og bygningskunst, de velbevarede håndværkstraditioner og den buldrende aktuelle byudvikling.


Afholdte arrangementer

Hotel Ottilia på Carlsberg, 1. maj
 Fotoreportage


Velkommen i Byens Netværk - intromøde, 30. april
 Fotoreportage

 


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Året der gik i byggebranchen 2018
Byens Podcast er aktuel med den uomgængelige nytårsudsendelse: Året der gik i byggebranchen. Podcasten er optaget direkte på Byens Netværks Nytårskur den 4. januar i PLADEVÆRKSTEDET og lavet i samarbejde med Byggeriets Pressebureau. 


www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


www.byens-netvaerk.dk

GGWCup Copenhagen 2019, 14. maj

Efter at have turneret verden rundt lander Global Goals World Cup i København den 14. maj 2019. Oplev Bryghuspladsen ved BLOX blive forvandlet til en fodboldfest for verdensmålene - se kampene, hør debatter og musik.


Konference: Den tidlige designfase – hvor bæredygtighed tabes eller vindes, 20. maj

Green Building Council Denmark holder forårskonference med fokus på den tidlige designfase i byggeriet. Hør blandt andre Københavns Kommunes nye stadsarkitekt Camilla van Deurs tale om bæredygtighed i den fortættede by.


www.byens-netvaerk.dk

ArkiTours studietur til Rotterdam, 23.-24. maj

Tag med ArkiTours på studietur til Rotterdam og oplev Europas smeltedigel for eksperimenterende arkitektur. Turen inkluderer bl.a. cykeltur, besøg hos tegnestue og lejlighed i Markthal samt rundvisning i projekter af MEI, OMA og MVRDV m.fl.


www.byens-netvaerk.dk

​CAFx Summer School 2019, 30. juli-10. august
CAFx Summer School 2019 afholdes i Tingbjerg under temaet "Mapping the infrastructures of a new town“ og er en tværfaglig workshop, der kombinerer film, arkitektur og etnografisk feltarbejde. Ansøgningsfrist 24. maj. 


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link