Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


17. maj

Hvordan kan vores nuværende planlægning og arkitektur fremme en inkluderende by?

Kom til Generalforsamling i foreningen Byens Netværk den 25. maj og få efterfølgende mulighed for at deltage i 'After Work' programmet på oplevelseskonferencen På Byens Vegne, der undersøger kulturens potentiale i byudviklingen, og hvordan vi kan bruge kulturen som katalysator til at skabe flere inkluderende og kreative miljøer. 

After Work programmet byder på en samtalesalon med Finn Williams, stadsarkitekt i Malmø og Camilla van Deurs, stadsarkitekt i København samt performance med performancegruppen og -bevægelsen Sisters Hope med afsæt i temaet 'Leave No One Behind' og princippet om "ikke at efterlade nogen tilbage".

Generalforsamlingen og After Work programmet finder sted hos Odds and Ends i Nordhavn (nabo til Tunnelfabrikken). Som del af den ordinære generalforsamling fremlægger vi årets beretning fra Byens Netværks forperson Henriette Cajar samt arrangementsberetning fra sekretariatet, ligesom der er præsentation af bestyrelsesmedlemmer på valg. Relevante dokumenter kan ses her

Tilmeld dig generalforsamlingen og After Work programmet her. Du kan selvfølgelig også vælge kun at deltage i den ordinære del af generalforsamlingen.  

Vi glæder os til at se dig!  

Med venlig hilsen
Byens Netværk 

 

 

Månedens profil

Stykka baner vejen for bæredygtigt interiør med markant forlænget levetid. Produktsortimentet er baseret på en cirkulær designramme og knyttet til en online database, hvilket betyder, at alle enkeltdele kan udskiftes, genfremstilles og recirkuleres. Dette ud fra en mission om at bremse den store mængde materiale, der går til spilde i byggebranchen ved at anvende teknologi og gentænke den måde, der bygges på. Læs mere i Månedens profil.


Byens Klumme

Design, Decimaler og Dogmer – skal vi have alle med?

Vi har travlt med at nå i mål med at nedbringe CO2 emissionerne, især i vores sektor, hvor der typisk går år fra første tanke og streg til det færdige resultat. Spørgsmålet er om vi har brug for både design, decimaler og dogmer for at indfri byggeriets kæmpe potentiale for at nedbringe CO2 emissioner? Læs Byens Klumme af Lone Feifer, Direktør for bæredygtigt byggeri, VELUX Gruppen.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Christina Jørgensen, CEO i Freja Ejendomme A/S, har fået overdraget Byens Stafet med et spørgsmål fra Nordstern omkring arbejdet med den eksisterende boligmasse ift. bæredygtighed. Læs Freja Ejendommes svar på det og stafettens andre spørgsmål i Byens Stafet - og se også til hvem og med hvilket nyt spørgsmål, medlemsstafetten er sendt videre.


Kommende arrangementer

Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.


Fremtidens gårdhave - Straussvej​, 23. maj
I Københavns Kommune omdannes gamle gårdmiljøer til frodige gårdhaver, hvor formålet er at udvikle nye løsninger, der kan kombinere rekreative gårdrum med innovativ lokal regnvandshåndtering. Vi besøger projektet på Straussvej. 


Generalforsamling i Byens Netværk, 25. maj
Vi holder generalforsamling hos Odds and Ends i Nordhavn. Efter den ordinære generalforsamling er der mulighed for at deltage i 'After Work' programmet på konferencen På Byens Vegne med samtalesalon, performance og social dining. 


Byggebranchen ser grønt​, 1. & 2. juni 2023
Byens Netværk og Byggesocietetet samler branchen til to dage med fokus på den grønne omstilling. Vi dykker ned i udfordringer og barrierer, der spænder ben for en bæredygtig udvikling og ser på innovation og nye løsninger for klimalederskab i branchen.


Den bæredygtige livsform leves i storbyen - ikke på landet, 7. juni
Hør Peter Aalbæk og Simon Kjær Hansen i en samtale om, hvor og hvordan de oplever, at fremtidens bæredygtige livsform leves, gødes og trives. På landet eller i byen?


Borgerne med på udviklingen af Frederiksberg Hospital, 8. juni
Borgerne har været en vigtig del af udviklingen af Frederiksberg Hospital, når hospitalsområdet skal udvikles til et nyt bykvarter. Bliv klogere på processen for borgerinddragelse og inddragelsesmetoder, når vi mødes med Frederiksberg Kommune og rådgiverne fra Grandville.  

 


Next generation - nye boformer og nye materialer, 9. juni
Hvordan kan vi tænke fremtidens boligbyggeri, så vi ikke bruger flere ressourcer, end kloden kan bære? Og hvordan kan fremtidige krav til boformer og materialer åbne for nye boligkvaliteter? Tre pavilloner og vinderteams viser vejen frem.


Folkemødet: Byggeriets dilemmaer med Sara Bro, 16. juni
Mød os til en både faglig og humørfyldt debat på Folkemødet i Allinge, når vi sammen med Sara Bro og et byggefagligt panel tager livtag med nogle af de mest påtrængende dilemmaer inden for byggeriet og byudviklingen. 


1-dagstur til Folkemødet 2023, 16. juni - udsolgt
Oplev Folkemødet med dit netværk, når vi tager på 1-dagstur til Bornholm og oplever nogle af Folkemødets mange debatter. Vi lægger også vejen forbi Green Solution House, der er et hotel opført med fokus på bæredygtighed.


Fremtidens gårdhave - Tomsgårdsvej, 19. juni - ny dato
I Københavns Kommune omdannes gamle gårdmiljøer til frodige gårdhaver, hvor formålet er at udvikle nye løsninger, der kan kombinere rekreative gårdrum med innovativ lokal regnvandshåndtering. Vi besøger projektet på Tomgårdsvej. 


Studietur til Oslo, 20.- 23. september 2023
Stå på toget i København og indstil dig på masser af netværk, faglig viden og ny inspiration, når vi sætter kursen mod Oslo. En storby, der er i rivende udvikling med storstilede byudviklingsprojekter og spændende ny arkitektur.


Nyheder fra andre

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


www.byens-netvaerk.dk

På Byens Vegne. En oplevelseskonference om: Den Inkluderende By, 25. maj
København har en vision om at være en by for mennesker med socialt ansvar og høj livskvalitet. Men i hvilket omfang fremmer vores nuværende planlægning og arkitektur en inkluderende by? Hvordan bliver vi bedre til at skabe oplevelsesrige rum, der tager højde for menneskers forskellige behov? Et panel af aktører, der markerer sig inden for kultur, arkitektur og byudvikling, debatterer, hvordan kulturen kan bruges som katalysator til at skabe flere inkluderende og kreative byrum for alle. Læs mere her.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link